DeutschEnglishKontaktPresseJob hos osTuristOm hjemmesidenForside
Haderslev Kommune    
  Borger
Erhverv Om Kommunen Politik og dialog
Familie, børn og ungeHandicap og psykiatriÆldre og pensionSundhed og helbredKultur, fritid og idrætJob og uddannelseFlytning, bolig og byggeriTrafik og miljø
Pension og efterløn

Pension og efterløn

Pension og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet hænger ikke altid sammen med alder. I Danmark er der typer af sikring, når man på grund af enten alder eller sygdom ikke længere kan være på arbejdsmarkedet.

Pension
Det danske pensionssystem er opdelt i tre forskellige pensionstyper: de lovbaserede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner.

De lovbaserede pensioner er de pensioner, som det offentlige står for, fx folkepension og førtidspension.

Alle tre typer af pensioner er til for at sikre dig og din familie en rimelig levestandard, når du forlader arbejdsmarkedet – hvad enten du gør det på grund af alder, sygdom eller død. På den måde er din pension også en slags forsikring.

Folkepension
Som borger i Danmark har du som regel ret til folkepension. Det er en del af den danske stats velfærdsydelser. Folkepensionen sikrer, at du har noget at leve af, når du går på pension.

Førtidspension

Når det skal vurderes, om du kan få førtidspension skal din sag forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, hvor du og din sagsbehandler deltager i mødet. Medlemmerne i Rehabiliteringsteamet vil drøfte din situation med dig og lave en indstilling om, hvorvidt du skønnes berettiget til førtidspension eller om, der skal iværksættes et ressourceforløb af mindst 1 års varighed m.h.p. at udvikle på din arbejdsevne.

Du kan som hovedregel ikke få tilkendt førtidspension, hvis du er under 40 år, medmindre det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat og ikke vil kunne forbedres.

Bliver du tilkendt førtidspension, kan du få det, indtil du når folkepensionsalderen, som er afhængig af, hvornår du er født.

For at du kan blive tilkendt førtidspension, skal du opfylde de generelle betingelser for at få pension i Danmark. Det gør du normalt, hvis du er dansk statsborger og altid har boet i Danmark.

Er du tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, modtager du enten højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension.


Er du tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, modtager du det, der kaldes en førtidspension efter de nye regler.

Delpension
Delpension er en mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling.

Hvem kan få delpension?

Du skal opfylde en række betingelser for at have ret til delpension:

  • Du skal være 60-65 år.
  • Du skal være født før 1. januar 1959.
  • Du skal arbejde i Danmark eller på et dansk skib.
  • Du skal bo i Danmark.
  • Du skal have betalt mindst 10 års fuldt bidrag til ATP inden for de sidste 20 år.
  • Du må ikke have opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis.
  • A-kassen skal have opgjort din pensionsformue.

Hvis du er lønmodtager
Hvis du er lønmodtager, skal du have arbejdet i et omfang, der svarer til mindst 2.340 timer, i Danmark inden for de sidste 24 måneder. Du skal nedsætte din arbejdstid i et vist omfang, når du overgår til delpension. Mens du modtager delpension, skal du arbejde gennemsnitligt mindst 12 timer og højst 30 timer om ugen.

Hvis du er selvstændig
Hvis du er selvstændig, skal du have været beskæftiget på fuld tid de seneste fem år, heraf fire år som selvstændig i Danmark. Det er også en betingelse, at du har drevet selvstændig virksomhed i mindst 9 af de sidste 12 måneder. Du skal halvere din arbejdstid, når du overgår til delpension.

Efterløn, hvis din delpension bortfalder
Du kan gå på efterløn, hvis din delpension bortfalder, og du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Du skal dog være opmærksom på, at:

  • A-kassen skal have modtaget din ansøgning om efterløn, inden delpensionen bortfalder
  • Du kan få efterløn med satsen som fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, hvis du opfyldte betingelserne på det tidspunkt, hvor du gik på delpension
  • Du ikke kan få udstedt et efterlønsbevis og udskyde overgangen til efterløn.

Kontakt din a-kasse eller Ydelsescenteret, hvis du vil vide mere om dine muligheder for delpension og efterløn.

Efterløn
Efterløn er en frivillig ordning, der giver dig mulighed for at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, op til fem år før du når folkepensionsalderen. Du skal have indbetalt til ordningen og opfylde en række krav.

Hvem kan få efterløn?
Du kan gå på efterløn, hvis du opfylder en række betingelser:

  • Du skal være medlem af en a-kasse.
  • Du skal have nået efterlønsalderen, som i dag er 60 år. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2019 til 2022.
  • Du skal som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
  • Du skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste 3 år. Hvis du er ledig, når du går på efterløn, må din ret til dagpenge ikke være ophørt.
  • Du eller dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
  • Du skal bo i Danmark, på Færøerne, på Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Hvornår kan du gå på efterløn eller få et efterlønsbevis?
Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, udsteder din a-kasse automatisk et efterlønsbevis til dig, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du skal have arbejdet i et vist omfang inden for de sidste tre år. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvist kan miste retten til efterløn.

Henvend dig til din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis, eller er du på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

Oversigt over a-kasser

Fleksydelse
Fleksydelse er en frivillig ordning, der giver dig mulighed for at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, op til fem år før du når folkepensionsalderen. Du skal have indbetalt til ordningen og opfylde en række krav.

Hvem kan få fleksydelse?
Du kan gå på fleksydelse, hvis du opfylder en række betingelser:
  • Du skal have nået fleksydelsesalderen, som i dag er 60 år. Fleksydelsesalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2019 til 2022.
  • Du skal være vurderet egnet til et fleksjob og have været det i mere end tre måneder.
  • Du skal betale fleksydelsesbidrag.
  • Du skal som hovedregel have betalt fleksydelsesbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-års fødselsdag. Du kan opnå ret til fleksydelse efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
  • Du eller dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til kommunen.
  • Du skal bo i Danmark, på Færøerne, på Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Hvornår kan du gå på fleksydelse?
Du kan tidligst få fleksydelse fra den 1. i måneden efter, at du opfylder betingelserne, og kommunen har modtaget din skriftlige ansøgning.

Henvend dig til din kommune i god tid, inden du vil gå på fleksydelse. Du skal skriftligt søge om fleksydelse hos kommunen. Kommunen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til fleksydelse. Desuden beregner kommunen, hvor stor din fleksydelse kan blive.

Find mere information på Borger.dk

 


Haderslev Kommune Borgerservice Akut Hjælp Find os på facebook
74 34 34 34
Kontakt og åbningstider

Gåskærgade 26
6100 Haderslev
CVR- og EAN-numre
Kort over kommunen
74 34 34 34
Kontakt og åbningstider

Haderslev Byråd
Hvem er vi?
Næste byrådsmøde
Vigtige telefonnumre

Læs siden højt
Print

Siden er opdateret:
6/2 2013


Få pressemeddelelser