Gå til hovedindhold

30 timers plads under barsel

Hvis du i forbindelse med din graviditet eller fødsel holder fravær ifølge barselsorloven, kan du søge en 30 timers plads til dit barn.

Indhold

    Fravær under barsel

    Dit barn kan få en deltidsplads på 30 timer pr. uge i dagplejen og daginstitution, hvis du som forældre afholder fravær som følge af barselsloven.

    Ifølge loven omfatter fravær både fravær under graviditeten samt fravær efter fødslen. Den omfatter også forældre, der holder fravær i forbindelse med adoption, udskudt fravær eller fravær ved forældreorlov.

    Selvbetjening: Søg om 30 timers plads under barsel

    Du får brug for:

    • MitID

    Sådan gør du:

    • Udfyld ansøgningen

    Søg om 30 timers plads under barsel

    Barselsplan

    Her kan du indsende yderligere dokumentation, hvis 30 timers pladsen allerede er bevilget. Barselsplanen er din aftale med arbejdsgiver eller et udskrift fra "Min barsel", hvor vi kan se hvor længe barslen løber og evt. ferieperioder.

    Selvbetjening: Indsend barselsplan

    Du får brug for:

    • MitID

    Indsend barselsplan

    Ofte stillede spørgsmål

    Du har ret til en 30 timers plads, når du som forældre

    • Har børn i dagtilbud mellem 26 uger og til skolestart.
    • Har fravær efter barselsloven.
      og/eller starter op på deltid på jobbet, efter reglerne om fleksibel barsel.
    • I kan skiftes til at have barsel under den ansøgte periode med deltidspladsen.
    • Du må have op til 5 uger, hvor barslen er afbrudt, uden at miste retten til en deltidsplads.
    • Du kan søge én gang pr. barn du har barselsorlov på.

    Du kan søge om deltidspladsen fra d. 1. i måneden.
    Du skal søge:

    • 1 måned før, du ønsker barselspladsen.
    • 2 måneder før, hvis du har en plads i en anden kommune, privatinstitution eller i en puljeordning.
    • Du kan tidligst få 30 timers plads 4 uger før forventet fødsel.
    • Vær opmærksom på, at perioden ikke kan forlænges.
    • Du har mulighed for at få dit barn på fuldtid igen, hvis du alligevel ikke ønsker 30 timers pladsen, så længe som du har søgt om. Dette kan som hovedregel ske med samme frist som ansøgningsfrist.
    • Du kan have op til 5 uger, hvor barslen er afbrudt. Hvis du har mere end 5 ugers ferie i perioden, kan du ikke længere have deltidspladsen og du skal give besked til Pladsanvisning om at du ønsker at afbryde deltidspladsen.

    Du skal sende dokumentation med på, at du/I har barsel efter barselsloven.
    Dokumentation:

    • Aftale om barsel med arbejdsgiveren eller jobcenter. (Der vil typisk være indgået aftale senest 8 uger efter fødslen). Du skal sende denne ind, så snart du har besluttet, hvor længe du har orlov.
    • Hvis du søger inden du har født, skal du sende en kopi af din vandrejournal, hvor vi kan se terminsdato. Du skal så senere sende aftalen med din arbejdsgiver eller jobcentret, hvor vi kan se, hvor længe du holder orlov.
    • Hvis dit barn går i en daginstitution er det forældrebestyrelsen, som kan beslutte et tidsrum, hvor du kan benytte de 30 timer. Kontakt lederen i daginstitutionen.
    • Går dit barn i dagpleje, skal du aftale dit barns mødetider med dagplejeren, så der er mulighed for at planlægge dagen.
    • Det er selvfølgelig dit ansvar, at du overholder de 30 timer om ugen.
    • Skulle det ske, at du ikke kan klare dig med pasning inden for den aftalte tid, skal dit barn overgå til en heltidsplads. Dette vil blive aftalt mellem Jer og dagtilbudslederen.

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Fremmøde efter telefonisk aftale

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev