Gå til hovedindhold

Kloak og spildevand

Spildevandet skal ledes bort på forsvarlig vis, og din ejendom skal være tilmeldt et kloaknet

Indhold

    Selvbetjening: Søg om privat spildevandsanlæg

    Her kan du søge om tilladelse til dit spildevandsanlæg.

    Du får brug for:

    MitID

    Søg om privat spildevandsanlæg

    Informationer om kloak og spildevand

    Din ejendom kan være kloakeret på tre måder:

    • Fælleskloakeret, hvor regnvand og husspildevand løber i det samme rør
    • Separatkloakeret, hvor regnvand og husspildevand løber i hver sit rør
    • Spildevandskloakeret, hvor husspildevandet løber i et rør, mens regnvandet løber til faskine, eller vandløb, dræn eller sø


    Som husejer har du selv ansvaret for at vedligeholde de kloakrør, som ligger på din egen grund.

    Hvis du har problemer med kloakrør på din grund, skal du selv kontakte en autoriseret kloakmester eller entreprenør.

    Det er Provas A/S som står for driften af det offentlige kloaknet.

    På landet, hvor der ikke er kloakeret, har hver ejendom sit eget private spildevandsanlæg. Vil du vide mere om de forskellige løsninger for spildevand i det åbne land?

    • Husspildevand er vand, der kommer fra afløb fra køkken, bad og toilet
    • I områder, der ikke er kloakeret skal husspildevand som minimum igennem en bundfældningstank, før det nedsiver i jorden eller bliver ledt til dræn eller vandløb
    • Uhygiejniske forhold kan være, når spildevand bliver udledt oven på jorden, eller hvis der er synlige spildevandspåvirkninger i vandløb og andre steder. Sådanne anlæg er ikke lovlige og kræver derfor ændringer.


    Skal du ændre på dit spildevandsanlæg kan du se Miljøstyrelsens oplysninger om renseløsninger for spildevand på landet

    Begynd med dit nye spildevandsanlæg ved at finde en autoriseret kloakmester via Sikkerhedsstyrelsen

    Den autoriserede kloakmester hjælper dig hele vejen igennem med:

    • At ansøge os om tilladelse
    • At udføre spildevandsanlægget
    • At færdigmelde anlægget til os.

    Er din ejendom med i spildevandsplanen for det åbne land stiller vi krav om, at du skal rense dit spildevand bedre. Det betyder, at du skal lave et spildevandsanlæg, som opfylder nogle bestemte rensekrav på din ejendom.

    I påbuddet har vi givet dig en frist for, hvornår du skal have anlægget færdigt. Samtidig får du et tilbud om et medlemskab af Haderslev Vand A/S.

    Kontakt os, hvis du ikke ved, om din ejendom er med i spildevandsplanen for det åbne land.

    Økonomisk trængte grundejere

    Er du økonomisk trængt, kan du få en hjælpende hånd med at opfylde påbuddet. Som grundejer kan du søge om at være med i en ordning, der giver en længere frist for at gennemføre påbuddet og giver dig ret til en afdragsordning for betaling hos Haderslev Vand A/S.

    Ansøgningsskema til afdragsordning

    Bundfældningstanke (septiktanke)

    Har du en bundfældningstank, så er den med i vores tømningsordning. Læs praktiske info om tømning af bundfældningstanke her

    Alle bundfældningstanke (septiktanke/trixtanke osv.) skal tømmes en gang om året. Du skal som grundejer sikre, at der er fri adgang til tanken, før den skal tømmes. Hvis der ikke er fri adgang til tanken, når slamsugeren kommer, bliver du opkrævet et ekstra gebyr for forgæves kørsel.

    Du kan søge om fritagelse fra den almindelige tømning, hvis du har fået tømt din tank i en anden forbindelse. Kontakt os for nærmere omkring det.

    I regulativ for tømning af septiktanke kan du læse om regler for tømning.


    Samletanke

    Har du en samletanke skal den tømmes efter behov, dog minimum én gang årligt

    Tømningen foretages af en entreprenør, som kommunens forsyningsselskab Provas A/S har valgt ved offentligt udbud.

    Alle samleanke i kommunen er omfattet af et regulativ, som du kan læse i her

    Det kan kræve en ny tilladelse, hvis dit spildevandsanlæg skal flyttes, eller hvis andre forhold ved anlægget ændrer sig. Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for en tilladelse.

    Det er en autoriseret kloakmester, der skal etablere anlægget – kontakt derfor en kloakmester, når du skal søge om tilladelse.

    Du kan opnå et godkendt spildevandsanlæg, når du har en tilladelse fra kommunen. Det kræver, at du logger dig på med MitID for at ansøge.

    Med et godkendt anlæg bidrager du til et renere vandmiljø og betaler samtidig en lavere spildevandsafgift til staten.

    Regnvand er spildevand, når det kommer fra:

    • Tage på alle bygninger
    • Befæstede arealer, for eksempel veje, fliser og andet, hvor overfladen er helt eller delvist tæt mod, at vand kan trænge igennem.

    Hvis du selv vil håndtere dit regnvand, har du flere muligheder. Du kan anlægge en faskine eller lede vandet direkte ud til vandløb, grøft eller dræn.


    Der findes flere forskellige løsninger:
    Hvad er en faskine?

    En faskine er et hulrum i jorden, som opsamler vand fra taget, terrassen eller andre faste belægninger, når det regner. 
    Fra faskinen siver det rene regnvand langsomt ud i jorden og videre ned til grundvandet (rensning sker gennem jordlagene). Brug af faskiner hjælper med at mindske mængden af spildevand, som skal renses på et rensningsanlæg.

    En faskine er ikke en god idé, hvis jorden i din have er meget leret. Når du vil lave en faskine, er det altid en god idé først at undersøge jordens evne til at lede vandet bort.


    Det kræver tilladelse at udlede regnvand

    • Hvis du ikke kan nedsive dit regnvand på din grund, kan du søge om tilladelse til direkte udledning af regnvand til vandløb, grøft eller dræn
    • Du kan ikke få tilladelse til at lede vand fra mødding, ensilage-, vaske- og påfyldningspladser til vandløb, grøft eller dræn

    Se retningslinjer for afledning af regnvand her

    Må jeg lave det hele selv?

    Ja, næsten det hele. Du må ikke lave selve afpropningen af kloakken (den officielle adskillelse af dit regnvand fra den offentlige kloak) - det er autoriseret arbejde. Det skal udføres af en autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen. Resten af arbejdet kan du selv stå for, hvis du vil.

    Husk: Du skal stadig søge om tilladelse, før du går i gang.

     

    Industrispildevand

    Hvis du har brug for at aflede industrispildevand, kræver det først en tilladelse til at lede det til det offentlige kloaksystem. Du kan søge om tilladelse hos Teknik og Klima.

    Regnvandet skal du aflede til et regnvandsanlæg, hvortil der kun bliver ledet regnvand til. Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Der må ikke opstå overfladisk afstrømning, eller andre gener i nedsivningsanlægget.

    Der skal udføres en nedsivningstest for at se, om jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning. Du kan her finde en beskrivelse af, hvordan en nedsivningstest kan laves.

    Ved større anlæg kan det være nødvendigt med en eller flere boreprøver. Afstanden til grundvandet fra bunden af nedsivningsanlægget skal være minimum 1 meter.

    For at beregne nedsivningsanlæggets størrelse, kan du bruge regnearket på siden her.

    Det er dit ansvar, at anlægget dimensioneres korrekt.

    Din ansøgningen skal have en beskrivelse af projektet, med oplysninger om sandfang og eventuelt oliefang, og om hvordan vandet kommer fra tag eller belægning til nedsivningsanlægget. Du skal også beskrive, hvor vandet løber hen ved skybrud.

    Der skal sendes en tegning over ejendommens kloaksystem, med den nøjagtige placering af ledninger og nedsivningsanlæg. Det skal tydeligt fremgå, hvilke arealer der skal afvandes, og hvordan arealerne benyttes. Desuden skal beregningerne af anlæggets størrelse indsendes.

    Du skal søge om tilladelse til at nedsive overfladevand fra tage og befæstede arealer.
    Dette gælder uanset om vandet nedsives via faskiner, regnvandsbassiner, stenbede, græsplæner eller andet.

    Søg om tilladelse til nedsivning af overfladevand her.

     

    Det kræver tilladelse at aflede regnvand fra parkeringsarealer. Dette gælder uanset om regnvandet afledes til nedsivning, vandløb, søer eller havet. Tilladelse kræves også ved afledning til det offentlige kloaksystem.

    Tilladelse kan søges ved at kontakte Teknik og Klima, Chr. X's Vej 39, 6100 Haderslev.

    Her finder du blanketten til ansøgning og færdigmelding af spildevandsanlæg. Det kræver, at du logger dig på med MitID.

    Færdigmeld kloakarbejde her

    Husk at vedlægge et målfast kortoversigt i ansøgningen.
    Du kan her udskrive et målfast kort til at indtegne spildevandsanlægget på.

    Læs mere

    Regulativ for tømningsordning af bundfældningstanke
    Regulativ for samletanke
    Retningslinjer for regnvandsafledning
    Miljøstyrelsens oplysninger om renseløsninger for spildevand på landet

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben