Gå til hovedindhold

Kirsebærhaven

Vi er et botilbud til dig, der har et handicap. Du finder os i naturskønne omgivelser i Ørsted, som er en lille landsby tæt på Jels.

Indhold

    Ofte stillede spørgsmål

    Hos os bor borgere over 18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som er visiteret efter Servicelovens § 85 og Almenboligloven § 105 stk. 2.

    Vi har 6 boliger, som alle er indrettet til at kunne huse borgere med mindre fysiske handicaps.

    Om morgenen støttes borgerne i at blive klar til at tage ud i forskellige aktivitets- og samværstilbud i Haderslev og Vojens. Borgerne bliver kørt med flextaxa.

    I hverdagen arbejdes der ud fra den enkeltes indsatsmål, hvor borgeren vejledes og støttes med udgangspunkt i den enkeltes delmål, eksempelvis kost, motion, relationer, kommunikation, praktiske gøremål med videre.

    Vi tager alle del i de dagligt praktiske opgaver, så som at handle, sætte ud til genbrug, rengøring i egen lejlighed, vaske tøj, med videre.

    Alle har desuden en ugentlig maddag med fokus på sund og varieret kost, samt gode hygiejne forhold ved tilberedning af maden.

    Borgerne kan vælge at spise med i fællesrummet eller spise i egen lejlighed.

    Én gang om ugen er der husmøde efter aftensmaden. Alle kan bidrage med emner til møderne. Der bliver skrevet referat og lavet madplan. 

    Vi har et aktiv pårørenderåd, der står for at arrangere en årlig sommerfest samt en arbejdsdag i huset.

    Der er 24 timers personaledækning i huset.

    Vi har 6 lejligheder, der er indrettet med stue og tekøkken i ét, et soveværelse og et badeværelse. 

    Vores fællesarealer består af et stort køkken-alrum, gangarealer samt et bryggers med fælles vaskemaskine og tørretumbler. Alle lejlighederne har indgang fra gangarealerne. Fra køkken-alrum er der desuden adgang til haven og en dejlig stor terrasse.

    Fra bostedet er der 5 minutters kørsel til indkøbsmuligheder, og vi har vores egen bus.

    Lejlighederne administreres af Vojens Andelsboligforening.

    Læs vores seneste tilsynsrapporter

    Tilbudsportalen

    74 34 87 00

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 15:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Vilstrupvej 120, 6100 Haderslev