Gå til hovedindhold

Sygeplejeklinik

Du visiteres til en sygeplejeklinik, hvis du er i stand til at modtage hjælpen der i stedet for derhjemme. I sygeplejeklinikken kan vi sammen planlægge behandlingen.

Indhold

    Værd at vide

    Du skal henvises af din egen læge, vagtlæge, speciallæge, hjemmesygeplejerske eller sygehuset i forbindelse med at du bliver udskrevet.

    En sygeplejerske kontakter dig for at aftale dit første besøg i klinikken. 

    Sygeplejeklinikken er til dig, der har behov for lægeordineret behandling eller vejledning og
    rådgivning.

    Sygeplejeklinikken består af et team af sygeplejersker, som hjælper og støtter dig med den rette behandling

    Typiske opgaver der løses af sygeplejen:

    • Behandling af sår
    • Indsprøjtninger
    • Medicin og væskebehandling i drop/i blodåren
    • Måling af blodtryk og blodsukker
    • Medicidosering og vejledning i brug af hjælpermidler til medicindosering
    • Vejledning og hjælp til drypning af øjne og ører
    • Smertebehandling
    • Håndtering eller skift af blærekateter
    • Stomipleje
    • Måltagning til kompressionsstrømper
    • Hjælp til at overskue et behandlingsforløb, for eksempel ved kronisk sygdom
    • Gode råd om forebyggelse

    Når du kommer på sygeplejeklinikken, vil vi have fokus på at lære dig selv at håndtere din sundhed, afhængigt af din problemstilling. 

    Vi planlægger din behandling sammen med dig. Vi aftaler fra gang til gang, hvornår du skal komme næste gang. 

    Første besøg tager lidt længere tid, fordi vi skal lære dig at kende og oprette en journal. Vi vil stille dig forskellige spørgsmål, som har betydning for din behandling og pleje. 

    Vi har åbent hver dag, og vi er fleksible, så vidt det er muligt, så det passer til dine behov.

     

    Du sørger for at melde afbud til os, hvis du er forhindret. Ring i telefontiden til din klinik, du har aftalen hos. Hvis du er nødt til at melde akut afbud udenfor vores telefontid, skal du ringe på tlf. 74 34 29 24.

     

    Du sørger selv for transport til og fra sygeplejeklinikken. Kan du ikke køre selv eller tage bussen, kan du anvende Flextrafik. 

    Du kan bestille Flextrafik ved at ringe på tlf. 76 60 86 08 senest to timer inden du skal afsted.

    Hvis du skal have hjælp til medicin, skal du medbringe al din medicin, din medicinliste og æsker til medicindosering til 14 dage. 

    Vi anbefaler de store blå æsker, du kan købe på apoteket.

    Når din medicinering har været stabil i tre måneder, anbefaler sygeplejen dosispakket medicin. Her bliver din medicin pakket af en maskine på apoteket og er klar til dig i færdigpakkede dosisposer. 

    Sygeplejersken kan fortælle dig mere, hvis det er relevant for dig med mere information. 

    Sygepleje er gratis.

    Du skal selv betale for medicin, cremer, medicinæsker med videre. Der er egenbetaling for kørsel. 

    Kontakt din sygeplejeklinik

    Sygeplejeklinikkerne har telefontid mandag til fredag kl. 07.00-08.00 og 13.00-14.00. Du finder telefonnummeret til din sygeplejeklinik ved kortet over Haderslev længere nede på denne side. 

    Har du behov for at komme i kontakt med sygeplejeklinikken udenfor telefontiden, kan du kontakte os på vores døgnnummer, som er 74 34 29 24. Dette nummer er forbeholdt akutte henvendelser og primært til lægevagten, sygehusene og praktiserende læger. 

    Du kan i stedet kontakte din praktiserende læge udenfor vores telefontid.

    I tidsrummet 16.00-08.00 skal du kontakte vagtlægen i Region Syddanmark på tlf. 70 11 07 07 ved akut opstået sygdom.

     

    Find din sygeplejeklinik

    På kortet kan du se sygeplejedistrikterne, og hvilke sygeplejeklinikker der hører til.

    Tryk på ikonet for at se klinikkens oplysninger eller se dem på listen til højre.

    Ved at vælge klinik på listen kan du se placeringen på kortet.

    Måske noget for dig

    Flextrafik

    Telefontid

    Mandag 07:00 08:00 / 13:00 - 14:00
    Tirsdag 07:00 08:00 / 13:00 - 14:00
    Onsdag 07:00 08:00 / 13:00 - 14:00
    Torsdag 07:00 08:00 / 13:00 - 14:00
    Fredag 07:00 08:00 / 13:00 - 14:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev