Gå til hovedindhold

Madservice

Har du nedsat funktionsevne eller sociale problemer og har du svært ved at lave mad til dig selv? Så kan du søge om madservice, hvor du kan få mad leveret til døren eller købe måltider andre steder.

Indhold

    Søg om madservice

    Har du nedsat funktionsevne eller sociale problemer og har du svært ved at lave mad til dig selv? Så kan du søge om at få mad leveret til døren.

    Du får brug for:

    • MitID

    Søg om madservice

    Madservice

    Kommunen skal tilbyde en madserviceordning til borgere, som ikke er i stand til at lave mad selv

    Hvis du ikke selv er i stand til at lave mad, kan du få hjælp via kommunens madserviceordning. Det er en forudsætning, at du ikke selv kan udføre opgaven på grund af:

    • midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
    • eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

    Kommunen skal foretage en konkret vurdering af din samlede situation.

    Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, således at den tilpasses efter dine behov.

    Kommunen skal hvert år beskrive sine kvalitetskrav til madserviceordningen i en kvalitetsstandard. Du kan få flere oplysninger om din kommunes konkrete madserviceordning hos kommunen.

    Du skal højst betale 61 kr. (2024) for en hovedret, når du får madservice efter servicelovens § 83 i eget hjem. Der kan også være tale om madserviceordninger, hvor du kan afhente maden eller spise den hos madserviceleverandøren, på et dagcenter eller lignende.

    Der er et loft over, hvor meget du skal betale for madservice, hvis du bor i en plejebolig/på plejehjem. Det betyder, at du ikke kan opkræves mere end 4.113 kr. pr. måned i betaling for madservice (2024).

    Kommunen må ikke opkræve mere i betaling, end det koster at producere maden.

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om madservice, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget.

    Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    29.04.2024 13.40

    Skrevet af Social-, Bolig- og Ældreministeriet

    Værd at vide om madservice

    Hvis du er blevet godkendt til at få madordning i dit eget hjem, kan du selv vælge leverandøren af din mad. Leverandøren skal være godkendt af Haderslev Kommune.

    Du kan vælge imellem nedenstående leverandører:

    Fælleskøkkenet Elbo I/S
    Tingvej 31
    7000 Fredericia
    Telefon: 72 10 52 88
    Mail: info@elbokoekkenet.dk
    Læs mere om Elbokøkkenet


    Det Danske Madhus
    Kornmarken 21
    6040 Egtved
    Telefon: 70 70 26 46
    Læs mere om Det Danske Madhus.

    BAS Food ApS
    Aage Grams Vej 1
    6500 Vojens
    Telefon: 20 13 84 52
    Mail: basfoodaps@gmail.com 

    Din madservice afregnes 1 x om måneden og du vil få tilsendt en regning fra Haderslev Kommunes opkrævning. Der er mulighed for at tilmelde regningen til Betalingsservice.

    Læs mere

    Kvalitetsstandard for madservice - Haderslev Kommune

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 27 57

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben