Trafiksikkerhed

Vejene i landzone er indrettet til højere hastigheder, og der er typisk mindre sammenblanding af trafikarter end i byzonen. Derfor er hastigheden også højere i landzonen, hvilket medfører, at færdselsuheld i landzonen ofte er mere alvorlige.

Strækningsuheld i landzonen er ofte eneulykker eller frontalkollisioner, som er to af Færdselssikkerhedskommissionens fokusområder. Strækningsuheld i landzone udgør 25-30 % af alle færdselsuheld i kommunen, men 80 % af trafikdræbte er dræbt i uheld i landzonen.

Indsats

For at forbedre trafiksikkerheden i det åbne land vil vi frem mod 2025:

• Kortlægge uheldsfrekvenser og tætheder på det overordnede vejnet ved de årlige sortplet-udpegninger. Kortlægningen giver overblik over vejstrækninger, hvor der er behov for en styrket indsats.
• Gennemføre indsatser på vejstrækninger, hvor uheldsfrekvensen er særligt høj. Det kan være etablering af rumleriller, dialog med politiet om øget hastighedskontrol eller andet.
• Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion på de overordnede veje og øvrige mere befærdede veje i det åbne land og gennemføre tiltag, som sikrer, at vejen er indrettet trafiksikkert, herunder sørge for at begrænse de faste genstande inden for vejens sikkerhedszone.
• Gøre vejene mere selvforklarende ved at styrke afmærkningen af vejens forløb særligt i skarpere kurver og ved mindre kryds, hvor oversigten er begrænset.
• Gennemgå de overordnede veje med henblik på at nedbringe antallet af adgange i forbindelse med asfaltrenovering af vejen.
• Deltage i de nationale kampagner, som har fokus på hastighed og uopmærksomhed.

I byzonen er der er større sammenblanding af trafikantarter og mere krydsende trafik – og mange bløde trafikanter. Desuden er der flere distraktorer i byzonen, som kan aflede trafikanternes opmærksomhed fra trafikken. Trafikken i byerne er også tættere, hvilket kan medvirke til at skabe flere konfliktsituationer.

Omkring 60 % af de politiregistrerede uheld i kommunen sker i byzonen. En større del af uheldene i byzonen sker i krydsområder og involverer bløde trafikanter; fodgængere og cyklister.

For at forbedre trafiksikkerheden i byområder skal der være opmærksomhed på trafikkens udvikling i forhold til kapaciteten på vejnettet, og på at ændre eller ombygge særligt uheldsbelastede lokaliteter og forbedre potentielt problematiske strækninger. Desuden er det vigtigt at få flere til at cykle og gå frem for at tage bilen, og at støtte op om trafiksikkerhedspolitikker for skoler, offentlige institutioner og større private virksomheder.

Indsats

For at reducere antallet af personskader i byzonen vil vi frem mod 2025:

• Forbedre faciliteterne for cyklister og understøtte, at flere vælger cyklen frem for bilen.
• Holde øje med udviklingen af trafikken i forhold til kapaciteten på vejnettet og være opmærksom på flaskehalse i trafikken.
• Understøtte udarbejdelse af en trafikpolitik for større kommunale institutioner.
• Deltage i kampagner – særligt i forhold til uheld i kryds - og kampagner, som søger at få flere til at cykle.

Indsats

For at reducere antallet af spiritusuheld vil vi frem mod 2025:

• Fastholde et højt informations- og kampagneniveau over for spirituskørsel.

Trafiksikkerhedsarbejdet på skolerne er vigtigt, da eleverne her bliver introduceret til trafikken og får gode transportvaner tidligt i livet. De vaner, som grundlægges tidligt, har større chance for at blive fastholdt i voksenlivet.

Selv om de unge færdes mere selvstændigt og benytter nye transportformer i takt med at de vokser, så mangler de rutine i at færdes i trafikken. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor forholdsvis mange unge er blandt de dræbte og tilskadekomne i politiets ulykkesregistreringer.

Indsats

For at forbedre trafiksikkerheden for de unge vil vi frem mod 2025:

• Samarbejde med skolerne om at sætte fokus på skolernes trafikpolitik.
• Samarbejde med skolerne for at få flere skoleelever til at vælge cyklen som transportmiddel.
• Samarbejde med skolerne for at sikre, at skoleelever modtager færdselsundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.
• Gennemføre en årlig trafikdag for udskolingen.
• Udvikle samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at få trafiksikkerhed på skemaet på ungdomsuddannelserne.
• Udvikle samarbejdet med skolernes færdselskontaktlærere om at holde fokus på trafiksikkerheden på skolerne.
• Gennemføre skolevejsanalyser for kommunens større folkeskoler.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik og en række undersøgelser spiller trafikantens adfærd en rolle i mere end 90 % af alle dødsulykker, ligesom halvdelen af alle dødsulykker skyldes høj hastighed.

Det er derfor nødvendigt at holde et højt informationsniveau over for trafikanter for at sikre, at trafikanterne hjælper hinanden sikkert gennem trafikken, at hastighedsgrænserne i højere grad overholdes, at højresvingsulykker begrænses og for at fastholde spirituskørsel som socialt uacceptabelt.

Lokale kampagner

Ifølge Rådet for Sikker Trafik og en række undersøgelser spiller trafikantens adfærd en rolle i mere end 90 % af alle dødsulykker, ligesom halvdelen af alle dødsulykker skyldes høj hastighed.

Det er derfor nødvendigt at holde et højt informationsniveau over for trafikanter for at sikre, at trafikanterne hjælper hinanden sikkert gennem trafikken, at hastighedsgrænserne i højere grad overholdes, at højresvingsulykker begrænses og for at fastholde spirituskørsel som socialt uacceptabelt.

Lokale kampagner

Haderslev Kommune har i de senere år deltaget aktivt med at udbrede de nationale kampagner. Vi deltager desuden i Trafiksikkerhedsnetværk Syd, hvor der er fokus på lokale problemer, og hvor der i samarbejde med politiet udarbejdes kampagner og informationsmateriale, som retter sig specifikt mod udfordringer i netværkets område.

Lokale kampagner har høj gennemslagseffekt, da de er lokale, og da de retter sig mod kendte forhold i lokalområdet. Det lokale arbejde er desuden med til at skabe fokus på trafiksikkerheden i kommunen.

Ud over kampagner, som udarbejdes og udføres i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik eller med Trafiksikkerhedsnetværk Syd, deltager Haderslev Kommune i øvrige kampagner.

Indsats

For at ændre trafikanternes adfærd vil vi frem mod 2025:

• Fortsat holde et højt informationsniveau gennem kampagner

Trafiksikkerhedsarbejdet har de seneste 30 år fokuseret på at udpege, analysere og ombygge særligt uheldsbelastede lokaliteter på vejnettet, de såkaldte sorte pletter. Gennem sortpletarbejdet sikres overvågning af vejnettet og en løbende indsats over for lokaliteter med uheldsophobninger – som kan ske som en konsekvens af ændringer i trafikkens sammensætning og mængde.

Skadestuedata

Uheldene i sorte pletter udgør imidlertid kun en lille del af de politiregistrerede færdselsuheld i kommunen. 85 % af færdselsuheldene sker ikke i sorte kryds eller strækninger. Derfor er det nødvendigt, at kommunen får mere kendskab til de farlige situationer, der opstår, men som ikke kommer til politiets kendskab, og at vi udvider indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden på steder, hvor der er erfaring for uheldsophobning – men hvor der ikke er sket egentlig uheldsophobning.

Vi foretager sammen med andre kommuner registrering af borgere, som henvender sig på skadestuen efter et trafikuheld. Med registreringen opnår kommunen kendskab til en del af de uheld, som ikke kommer til politiets kendskab.

Indsats

For at reducere det generelle ulykkes niveau vil vi frem mod 2025:

• Fortsætte og udvikle skadestueregistreringen af trafikofre sammen med de andre deltagende kommuner for at opnå øget kendskab til de ulykker, som ikke kommer til politiets kendskab.
• Gennemføre en årlig udpegning af særlige uheldsbelastede kryds og strækninger (Sortplet-analyse).
• Udpege kryds med høj belastning i for at afdække, om kapaciteten lokalt kan forbedres.
• Udarbejde en trafikplan for Haderslev by.

Danmark har en stærk cykelkultur, som er udviklet ved, at der har været fokus på at tilbyde gode faciliteter til cyklister – og ved at sørge for, at de unge tidligt får grundlagt gode transportvaner og lærer at benytte cyklen. På landsplan er hver 5. tur en cykeltur. Det er særligt på de korte ture, at cyklen anvendes. På længere ture er det i højere grad bilen, som benyttes.

Vi har i 2016 i samarbejde med Megafon deltaget i den årlige cyklistundersøgelse. Undersøgelsen viste, at cyklisterne var meget tilfredse med kommunens drift af cykelstierne samt tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser.

Vi har fra 2016-2020 anlagt flere cykelstier og 2 minus 1 veje. 2 minus 1 veje forbedrer forholdene for cyklister, da der afmærkes et cykelfelt i begge vejsider.

Det er nødvendigt at fortsætte udbygningen af cyklisternes faciliteter og indrette cyklisternes faciliteter sådan, at cyklisterne føler sig sikre, hvis man vil øge cyklismen.

Indsats

For at forbedre forholdene for cyklisterne vil vi frem mod 2025:

• Udarbejde en stiplan, hvor behovet for forbedring af cyklistfaciliteterne kortlægges og prioriteres.
• Understøtte skolernes arbejde med at gøre eleverne selvtransporterende til og fra skole.
• Foretage måling af cyklismen i kommunen