Forskrift for udeservering
Her finder du forskriften for udeservering i vores kommune.
Formål og administration
- § 1. Formålet med denne forskrift er at begrænse støjgener i forbindelse med udeservering ved
restaurationer i Haderslev Kommune. - § 2. Lovgrundlaget for forskriften er Miljøbeskyttelsesloven og § 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1517 af 14. december 2006 (med senere ændringer) om regulering af visse aktiviteter. - § 3. Forskriften administreres af Haderslev Kommune, Teknik & Miljø.
Gyldighedsområde - § 4. Forskriften gælder for restaurationer etableret i Haderslev Kommune såvel før som efter
forskriftens ikrafttrædelse.
- Stk. 2. Haderslev Kommune kan bestemme, at forskriften, helt eller delvist, ikke gælder for
restaurationer med særlig beliggenhed.1) - § 5. Forskriften gælder for udeservering på såvel offentlige som privat ejede arealer.
1) F.eks. en restauration, der ligger flere hundrede meter fra de nærmeste nabobeboelser, og hvor håndhævelse af
forskriften eller dele heraf derfor ikke er relevant.
Definitioner
- § 6. I denne forskrift forstås ved
- 1. Restaurationer: spise- og danserestauranter, værtshuse, cafeteriaer, pizzeriaer, grillbarer,
diskoteker, kaffebarer, internetcaféer o.l. erhvervsmæssigt drevne virksomheder, endvidere
erhvervsmæssigt drevne forsamlingshuse o.l.
- 2. Udeservering: salg og servering af spise- og drikkevarer på et udendørs areal som er godkendt
hertil.
- 3. Offentlige arealer: arealer som reguleres efter ordensbekendtgørelsen (Politiet), f.eks. de opholdsarealer,
som en restauration råder over, og som er lejet af kommunen.
- 4. Private arealer: virksomhedsområde (dvs. områder tilhørende restaurant, spillested, mv.).
Stk. 2. Haderslev Kommune fastlægger i tvivlstilfælde fortolkningen af ovennævnte definitioner.
Indretning og drift
- § 7. Udeserveringen må kun foregå i tidsrummet kl. 08.00–23.00 søndag-torsdag og kl. 8.00-
24.00 fredag-lørdag. Helligdage sidestilles med søndage. - § 8. Oprydning skal være gennemført senest 15 min. herefter og må ikke give anledning til øget
støj. - § 9. Der må ikke være musik i udeserverings området.
Dispensation
- § 10. Haderslev Kommune kan i særlige tilfælde2) dispensere fra bestemmelserne i forskriften.
- Stk. 2. Dispensation kan kun gives efter forudgående ansøgning. Ansøgning indsendes senest
4 uger før arrangement start.
- Stk. 3. Haderslev Kommune kan fastsætte vilkår for en dispensation.
2) f.eks. ved Hertug Hans Festival, Kløften Festival, byfester, o.l.
Påbud og forbud
- § 11. Forskriften hindrer ikke, at Haderslev Kommune kan udstede krav om yderligere forureningsbegrænsende
foranstaltninger end angivet i forskriften.
Afgørelser og klager
- § 12. Efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 (med senere
ændringer) om miljøregulering af visse aktiviteter kan afgørelser efter denne forskrift ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
- Stk. 2. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 101 kan afgørelser truffet efter denne forskrift
prøves ved domstolene. Søgsmålet skal være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
- § 13. Med bøde straffes den, der undlader at følge bestemmelserne i §§ 7 – 9.
- § 14. Denne forskrift træder i kraft den 1. juli 2010.
Vedtaget af Udvalget for Plan og Miljø den 8. juni 2010.