Fritidssamvirket
Fritidssamvirket består af syv medlemmer. Formålet med samvirket er, at have fokus på fritidslivet i kommunen.
Hvad er Fritidssamvirkets opgaver?
Fritidssamvirkets opgaver, er at have fokus på fritidsslivet i kommunen. Det gør de ved at,
- arbejde med at skabe de bedst mulige forhold for foreningsliv og forskellige former for fritidsaktiviteter og voksenundervisning,
- virke for et godt forhold mellem foreningerne,
- kigge på den samlede fritidsområdes interesse over for kommunen, andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.
Fritidssamvirkets mødekalender 2024
- 9. januar
- 8. februar
- 12. marts
- 9. april
- 7. maj
- 11. juni
- 13. august
- 10. september
- 8. oktober
- 12. november
- 12. december
Dagsordener og referater fra Fritidssamvirket
Her kan du læse åbne dagsordener og referater fra møder i Fritidssamvirket. Du har også mulighed for at abonnere på både dagsordener og referater fra møderne.
Politik for det folkeoplysende område 2022-2025
Med 'Politik for det folkeoplysende område' for Haderslev Kommune vil vi styrke de grundlæggende værdier i Haderslev Kommune: demokratisk dannelse og det aktive medborgerskab.
Målsætningen er, at vi i 2023 har flere aktive borgere i kultur- og fritidslivet. Og vi vil øge andelen af foreningsaktive.
Politik for det folkeoplysende område for Haderslev Kommune sikrer de overordnede rammer og målsætninger for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
Med Politik for det folkeoplysende område for Haderslev Kommune vil vi:
- Realisere visionerne og indsatsområderne i Kultur- og Fritidspolitikken
- Udvikle og udmønte handleplaner i dialog med interessenterne på området
- Sikre en styrket kommunikation, innovation, sammenhængskraft, åbenhed og samskabelse på området
- Sikre en tværfaglig opgaveløsning, hvor ”Politik for der folkeoplysende område” spiller sammen med de øvrige politikområder o Haderslev Kommune jf. Kultur- og
- Fritidspolitikken.
- Sikre en organisatorisk ramme for aktørerne på kultur- og fritidsområder, som sikrer, at aktørerne arbejder med det, som de brænder for i kombination med et samarbejde på tværs af aktørerne.
Politikken udmøntes ved at:
- Tilskudsregler for der folkeoplysende område udarbejdes inden for samvirkerne kompetenceområder, så der kan være forskellige tilskudsordninger afhængige af vilkårene og prioriteringerne inden for det enkelte samvirkes vedkommende.
- Fællesrådet varetager aktivitetstilskud og indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid ift.
- Facilitetspuljen.
- Væsentlige ændringer til tilskudsreglerne skal godkendes af Udvalget for Kultur og
- Fritid inden iværksættelse.
- Facilitetsudvikling og prioritering heraf sker ved brug af analyser af faciliteterne.
- Hvert samvirke skal sikre, at der er midler til rådighed til udviklingstiltag inden for samvirkets område, herunder til selvorganiserede grupper. Dette gælder ikke
- Fællesrådet.
- Indgå partnerskaber mellem interessenterne, samvirkerne, Haderslev Kommune og øvrige aktører inden for og uden for kommunen om løsningen af konkrete opgaver.
- Udvalget for Kultur og Fritid træffer beslutning om principielle forhold vedrørende fordeling af sager og opgaver mellem samvirkerne efter dialog med Fællesrådet.
Det folkeoplysende område og de frivillige på kultur- og fritidsområder i Haderslev Kommune organiseres som efterfølgende beskrevet i perioden 2022 – 2025.
§ 1
Det er Kommunalbestyrelsens ansvar at sikre rammer for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed.
§ 2
Kommunalbestyrelsen afsætter et årligt budget til varetagelse af tilskud og regler på det folkeoplysende område i henhold til Folkeoplysningsloven.
Stk.2. Bevillingsmyndigheden er hos Kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der medfører indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i budgettet, må ikke iværksættes før den fornødne bevilling er meddelt.
Stk. 3. Eventuelle mer- eller mindre forbrug overføres som udgangspunkt til samvirkernes budgetter. Udvalget for Kultur og Fritid kan til enhver tid ændre/regulere i adgang til overførelser.
§ 3
Kommunalbestyrelsens ansvar m.v. i henhold til § 1 varetages af Udvalget for Kultur og Fritid i henhold til styrelsesvedtægten for Haderslev Kommune.
Stk.2. De i kapitel 3 – 6 nævnte samvirkers opgaver fastsættes jf. de i vedtægten beskrevne opgaver og kompetencer i henhold til Folkeoplysningsloven m.m.
Stk. 3. De i kapitel 3 – 6 nævnte samvirkers opgaver kan suppleres med en kompetenceplan for samvirkerne, som angiver de detaljerede opgaver og kompetenceforhold i relation til bl.a. varetagelse af folkeoplysningslovens bestemmelser. Kompetenceplanerne udarbejdes af samvirker selv, og godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid.
Stk. 4. Samvirkerne under kapitel 3 – 6 anses som en del af den kommunale forvaltning. De almindelige forvaltningsretlige og kommunalretlige regler om generel og speciel habilitet, partsrettigheder, tavshedspligt, saglighed i forvaltning og tilsvarende er gældende.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan når som helst ændre eller tilbagekalde delegationen til samvirkerne under kapitel 3 – 5.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen eller Udvalget for Kultur og Fritid kan når som helst omgøre beslutninger, som er truffet i henhold til delegationen af opgaver og kompetencer.
§ 4
Samvirkerne kan indgå i partnerskab mellem interessenterne, samvirkerne, Haderslev Kommune og øvrige aktører inden for og uden for kommunen om løsning af konkrete opgaver.
§ 5
Fællesrådet består af formænd eller anden repræsentant for Idrætssamvirker, Kultursamvirker og Fritidssamvirket samt Samvirket for arkiv- og museumsområdet.
Stk. 2
Øvrige interessenter kan indkaldes til dialog om specifikke emner.
§ 6
Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, indkaldes om muligt en anden repræsentant fra det pågældende område/samvirke.
§ 7
Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 8
Børn og Kultur indkalder til møderne og booker mødelokalerne. Børn og Kultur udarbejder i samarbejde med Fællesrådet dagsordener og referater.
§ 9
Fællesrådets funktionsperiode følger de i kapitlet vedrørende valg opgjorte funktionsperioder.
§ 10
Fællesrådet har følgende opgaver:
- Videndeling og sparring mellem samvirkerne
- Drøfte og medvirke til prioriteringer på tværs af kultur- og fritidsområdet
- Drøfte og medvirke til anlægsprioriteringer og indstille ansøgninger under
- Facilitetspuljen til Udvalgets for Kultur og Fritids godkendelse
- Drøfte og medvirke til udvikling af partnerskaber, som går på tværs af samvirkerne
- Drøfte og medvirke til at afvikle et årligt foreningsmøde
- Medvirke til at afklare fordeling af opgaver og sager mellem samvirkerne., herunder bidrage til afgrænsning af folkeoplysningslovens 2 hovedområder:
- Den folkeoplysende voksenundervisning
- Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
- Drøfte fælles kompetenceudvikling for medlemmer i samvirkerne
- Drøfte og afklare repræsentationer i diverse udvalg, arbejdsgrupper, projekter med mere
- Høringer – herunder eventuel høring i forbindelse med lokalefordeling
- Arbejde for markedsføring/synlighed af området
- Fællesrådet administrerer budget for Aktivitetstilskud og behandler ansøgninger til
- Facilitetspuljen.
Stk. 2
Børn og Kultur varetager godkendelse af nye folkeoplysende foreninger i henhold til folkeoplysningslovens 2 hovedområder.
Kultur og Fritid sikrer en digital platform som foreningsadministrationssystem for dem folkeoplysende virksomhed i Haderslev Kommune, og over øvrig foreningsvirksomhed inden for kultur- og fritidsområdet.
§ 12
Idrætssamvirket har til formål at fremme idrætslivet i kommunen ved at:
- Arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningsliv og udøvelse af forskellige idrætsgrene
- Virke for et godt forhold mellem idrætsforeningerne
- Varetage de samlede idrætsinteresser i kommunen overfor samarbejdspartnere og Haderslev Kommune.
§ 13
Idrætssamvirket består af 7 medlemmer.
- 5 medlemmer vælges efter indstilling fra idrætsforeningerne
- 1 medlem vælges efter indstilling fra handicapidrætsforeninger
- 1 medlem vælges efter indstilling fra selvorganiserede grupper på idrætsområdet.
Stk. 2
Hvis ingen af de i stk. 1 nævnte foreninger/grupper deltager i valghandlingen, eller disse ikke ønsker sig repræsenteret, tilfalder pladsen foreninger med frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Stk. 3
Der skal tilstræbes en geografisk og aktivitetsmæssig spredning blandt medlemmerne.
Stk. 4
Der vælges 7 suppleanter i prioriteret rækkefølge. Hvis der er valgt en forening som repræsenterer handicapidrætten jf. stk. 1 vælges personlig suppleant her for.
Stk. 5
Der kan udpeges tilforordnede uden stemmeret.
§ 14
Idrætssamvirket vælger formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 15
Idrætssamvirket har følgende opgaver:
- Medvirke til at realisere Kultur og Fritidspolitikkens visioner og indsatser vedrørende idræt
- Udvikle og indgå i drøftelser med det politisk ansvarlige udvalg om handleplaner på idrætsområdet
- Medvirke til prioriteringer af indsatser på idrætsområdet – herunder til fremme af den selvorganiserede motion
- Høringspart i forhold til budget på området
- Høringspart i øvrige sammenhænge
- Deltage i relevante mødefora, arbejdsgrupper, projektgrupper med mere internt og eksternt – herunder samarbejde med Talentcenter Haderslev og eliteidrættens organisationer
- Anvisning af offentlige lokaler og haller jf. Folkeoplysningslovens regler
- Fordele budgettet inden for eget område
- Fordele tilskud til ansøgere jf. § 16.
Stk. 2
Idrætssamvirkets fastsættelse og tolkning af regler vedrørende lokaleanvisning skal understøtte den decentrale og digitale styring af lokaleanvisning og tage hensyn til og prioritere tider til talent udvikling.
Stk. 3
Idrætssamvirket kan beslutte at sende en beslutning til drøftelse i fællesrådet inden endelig beslutning. Idrætssamvirket træffer afgørelse i eventuelle konfliktsituationer i forbindelse med sæsonfordeling af lokaler.
§ 16
Idrætssamvirket afsætter et budget, og opstiller regler for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt til selvorganiserede grupper på idrætsområdet.
Stk. 2
Idrætssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til lokaletilskud til foreningernes egne eller lejede lokaler.
Stk. 3
Idrætssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til aktivitetstilskud til foreningernes medlemmer.
Stk. 4
Idrætssamvirket udarbejder regler og tilskud ordninger til foreningernes træner/lederuddannelse.
Stk. 5
Idrætssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til udviklingstiltag på idrætsområdet. Dette kan også søges af selvorganiserede grupper inden for idrætsområdet.
Stk. 6
Idrætssamvirket udarbejder ordninger under stk. 2 – 5. hvorefter disse skal godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid. Herefter skal væsentlige ændringer i ordningerne godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid inden iværksættelse.
§ 17
Børn og Kultur indkalder til møderne og booker mødelokaler. Børn og Kultur udarbejder i samarbejde med formanden dagsordener og referater.
§ 18
Fritidssamvirket har til formål at fremme fritidslivet i kommunen ved at:
- Arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningslivets og udøvelse af forskellige former for fritidsaktiviteter og voksenundervisning
- Virke for et godt forhold mellem foreningerne
- Varetage det samlede fritidsområdes interesser over for kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere
§ 19
Fritidssamvirket består af 7 medlemmer:
- 2 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra oplysningsforbund og andre foreninger, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne og Folkeuniversitetet
- 3 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de uniformerede
- 2 medlemmer vælges fra øvrige foreninger
Stk. 2
Der skal tilstræbes en geografisk og aktivitetsmæssig spredning blandt medlemmerne. Der skal endvidere tilstræbes en spredning af medlemmer på forskellige korps.
Stk. 3
Der vælges personlige suppleanter pr. medlem.
Stk. 4
Der kan udpeges tilforordnede uden stemmeret.
§ 20
Fritidssamvirket vælger formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 21
Fritidssamvirket har følgende opgaver:
- Medvirke til at realisere Kultur og Fritidspolitikkens visioner og indsatser vedrørende fritidsområdet
- Udvikle og indgå drøftelser ned det politiske ansvarlige udvalg om handleplaner på fritidsområdet
- Medvirke til prioriteringer af indsatser på fritidsområdet, uniformerede korps og beslægtede fritidsaktiviteter samt i forhold til voksenundervisning
- Høringspart i forhold til budget på området
- Høringspart i forhold til ændringer i Politik for det folkeoplysende område
- Høringspart i øvrige sammenhænge
- Deltage i relevante mødefora, arbejdsgrupper, projektgrupper m.m.
- Fordele budgettet inden for eget område
- Fordele tilskud til ansøgere jf. § 22
§ 22
Fritidssamvirket afsætter et budget og opstiller regler for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt til den folkeoplysende voksenundervisning.
Stk. 2
Fritidssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til lokaletilskud til foreningernes egne eller lejede lokaler.
Stk. 3
Fritidssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til medlemstilskud til foreningernes medlemmer.
Stk. 4
Fritidssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til foreningernes træner/lederuddannelse.
Stk. 5
Fritidssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til udviklingstiltag på fritidsområdet.
Stk. 6
Fritidssamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til tilskud den folkeoplysende voksenundervisning, mellemkommunale betalinger samt lokaletilskud.
Stk. 7
Fritidssamvirket udarbejder ordningerne under st. 2 – 6, hvorefter disse skal godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid. Herefter skal væsentlige ændringer i ordningerne godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid inden iværksættelse.
§ 23
Børn og Kultur indkalder til møderne og booker mødelokaler. Børn og Kultur udarbejder i samarbejde med formanden dagsordener og referater.
§ 24
Kultursamvirket har til formål at fremme kulturlivet i kommunen ved at:
- Arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningsliv og udøvelse af forskellige former for kulturaktiviteter
- Varetage det samlede kulturområdes interesser i samarbejde med kommunen og andre samarbejdspartnere.
§25
Kultursamvirket består af 7 medlemmer:
- 5 medlemmer vælges blandt kulturaktørerne i Haderslev Kommune. Kulturaktørerne defineres som enkeltpersoner med et kulturelt virke, kulturelle institutioner (professionelle, selvejende, og foreninger baseret på frivillighed m.m.) Bispens Brugerråd og tilsvarende, som ikke er godkendte folkeoplysende foreninger
- 1 medlem vælges blandt godkendte folkeoplysende foreninger på kulturområdet
- 1 medlem vælges som repræsentant for billedkunsten
Stk. 2
Hvis ikke alle/ingen fra det i stk. 1 nævnte kulturaktører deltager i valghandlingen, eller disse ikke ønsker sig repræsenteret med alle pladserne, tilfalder pladsen/pladserne andre foreninger med frivilligt foreningsarbejde på kulturområdet.
Stk. 3
Kommunale institutioner på kulturområdet kan deltage som observatør. Der kan udpeges tilforordnede uden stemmeret efter en konkret vurdering.
Stk. 4
Kultursamvirket kan vælge at nedsætte midlertidige samt faste arbejdsgrupper og underudvalg med repræsentanter for kulturelle aktører uden for samvirket. Disse kan virke rådgivende og vejledende. Beslutningskompetencen vedrørende fordeling af budgettet kan ikke uddeleres.
Stk. 5
Der skal tilstræbes en geografisk, aldersmæssig, kønsmæssig og aktivitetsmæssig spredning blandt medlemmerne.
Stk. 6
Der vælges suppleanter pr. medlem i prioriteret rækkefølge, herunder fra området godkendte folkeoplysende foreninger og billedkunsten.
§ 26
Kultursamvirket vælger formand og næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
- Kultursamvirket har følgende opgaver:
- Medvirke til at realisere Kultur og Fritidspolitikkens visioner og indsatser vedrørende kulturområdet
- Udvikle og indgå drøftelser med det politisk ansvarlige udvalg om handleplaner på kulturområdet
- Medvirke til prioriteringer af indsatser på kulturområdet, herunder f.eks. billedkunst, musik, sang, scenekunst, litteratur, film, dans, drama, fotografi, arkitektur og tilsvarende
- Høringspart i forhold til budget på området
- Høringspart i forhold til ændringer i Politik for det folkeoplysende område
- Høringspart i øvrige sammenhænge
- Deltage i relevante mødefora, arbejdsgrupper, projektgrupper med mere internt og eksternt
- Fordele budgettet inden for eget område
- Fordele tilskud til ansøgere og øvrigt budget jf. § 28.
§ 28
Kultursamvirket afsætter et budget og opstiller regler for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt til kulturelle virksomheder.
Stk. 2
Kultursamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til lokaletilskud til foreningernes egne eller lejede lokaler.
Stk. 3
Kultursamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til medlemstilskud til foreningernes medlemmer.
Stk. 4
Kultursamvirket kan udarbejde regler og tilskudsordninger for at fremme kompetenceudvikling i kulturlivet.
Stk. 5
Kultursamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til udviklingstiltag i kulturlivet.
Stk. 6
Kultursamvirket afsætter et årligt budget til fremme af billedkunst.
Stk. 7
Kultursamvirket udarbejder regler og tilskudsordninger til kulturelle aktiviteter. Der ydes støtte til både sæsonplaner samt enkeltstående arrangementer.
Stk. 8
Kultursamvirket udarbejder ordningerne under stk. 2 – 7, hvorefter disse skal godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid. Herefter skal væsentlige ændringer i ordningerne godkendes af Udvalget for Kultur og Fritids inden iværksættelse.
§ 29
Børn og Kultur indkalder til møderne og booker mødelokaler. Børn og Kultur udarbejder i samarbejde med formanden dagsordener og referater.
§ 30
Samvirket for Arkiv- og museumsområdet er en selvstændig juridisk enhed organiseret som en frivillig forening uden for Folkeoplysningsloven. Samvirket arbejder med udgangspunkt i den til enhver tid gældende vedtægt for foreningen.
Stk. 2
Foreningens formål angives i foreningsvedtægten formålsparagraf.
Stk. 3
Vedtægtsændringer skal godkendes administrativt af Haderslev Kommune.
§ 31
Sammensætningen af bestyrelsen for Samvirket for Arkiv- og museumsområdet angives i foreningens vedtægt.
- 4 medlemmer vælges blandt medlemmerne som repræsenterer arkivområdet
- 3 medlemmer vælges blandt medlemmerne som repræsenterer museer og historieformidlende institutioner og foreninger hjemmehørende i Haderslev Kommune
Stk. 2
Der kan udpeges tilforordnede uden stemmeret.
§ 32
Samvirket for Arkiv- og museumsrådet forpligtes som følge af det kommunale tilskud at:
- Medvirke til at realisere Kultur og Fritidspolitikker visioner og indsatser vedrørende særligt kulturområdets afsnit vedrørende kulturarven
- Udvikle og indgå i drøftelser med det politisk ansvarlige udvalg om handleplaner på arkiv- og museumsområdet
- Høringspart i forhold til budget på området
- Høringspart i forhold til ændringer i Politik for det folkeoplysende område
- Høringspart i øvrige sammenhænge
- Deltage i relevante mødefora, arbejdsgrupper, projektgrupper med mere internt og eksternt
- Fordele budgettet inden for eget område.
§ 33
Samvirket for Arkiv- og museumsområdet fordeler sit budget med henblik på at realisere foreningernes formål og varetage driften af det lokalhistoriske område samt beslægtede områder i Haderslev Kommune.
Stk. 2
Samvirket skal via sit budget sikre, at der er midler til rådighed til udviklingstag over for medlemmerne.
§ 34
Børn og Kultur indkalder til møderne og booker mødelokaler. Børn og Kultur udarbejder i samarbejde med formanden dagsordener og referater.
§ 43
Valg til Idrætssamvirket, Fritidssamvirket, Samvirket for Arkiv- og museumsområdet og Kultursamvirket for perioden 2022 og 2025 finder sted i november 2021.
§ 44
Valg til samvirkerne for perioden 2022 – 2025 finder sted i november 2021. Ved dette valg vil samtlige poster i Idrætssamvirket, Kultursamvirket, Samvirket for Arkiv- og museumsområdet samt i Fritidssamvirket være valgbare.
§ 45
Valg af suppleanter tilforordnede samt sammenhængen af Fællesrådet følger ovenstående funktionsperioder jf. § 43 og 44.
§ 46
Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et eller flere valgmøder.
Stk. 2
Der kan ikke afgives stemme via fuldmagt.
Stk. 3
Deltagere i valghandlingen skal senest tre dage før valghandlingen have tilmeldt sig dette af hensyn til muligheden for at kontrollere deltagerne jf. § 48.
§ 47
Godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven kan stille med maksimalt 2 stemmeberettigede repræsentanter for hver af de i kommunen værende.
foreninger hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredsen, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter
foreninger hvis virksomhed hovedsagelig omfatter frivillige foreningsaktiviteter.
Stk. 2
Ikke-godkendte aktører uden for Folkeoplysningsloven kan stille med maksimalt 1 stemmeberettiget repræsentant for ikke-godkendte folkeoplysende aktører i forhold til valg til Kultursamvirket samt for selvorganiserede grupper under valg til Idrætssamvirket.
Stk. 3
Handicapidrætsforeninger defineres som frivillige folkeoplysende foreninger som er egentlige handicapidrætsforeninger eller foreninger, hvor hovedaktiviteterne er for målgruppen.
Stk. 4
For at kunne indstille eller vælges til Kultursamvirket er det en betingelse, at den pågældende repræsenter er:
- en godkendt folkeoplysende forening jf. Folkeoplysningslovens § 4 i forhold til valg af én repræsentant fra det folkeoplysende område
- en kulturel aktør hjemmehørende i Haderslev Kommune. Ved kulturel aktør forstås kulturelle institutioner, som ikke er kommunale enheder, privatpersoner med sit virke på kulturområdet, kulturforeninger, selvorganiserede kulturelle grupper og tilsvarende
- en repræsentant med særligt virke, indsigt og interesse for billedkunst.
§ 49
Opnås der på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere, anses de pågældende for valgt.
Stk. 2
Opnås der ikke enighed om valg af medlemmer og suppleanter på mødet, vælge kommunalbestyrelsen medlemmer og suppleanter på grundlag af de på mødet, eller senest 7 dage efter dette, fremkomne indstillinger fra ovennævnte foreninger/aktører.
Stk. 3
Hvis der ikke i kommunen findes nogen organisation m.v., der kan indstille medlemmer til samvirkerne, eller der ikke ved fristens udløb fremkommer nogen indstilling, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne og deres stedfortrædere. Hvis der inden fristens udløb kun er indstillet et ikke tilstrækkeligt antal medlemmer og stedfortrædere, vælger kommunalbestyrelsen dem. Er er indstillet, og dem, der herudover skal vælges.
§ 50
Valg til det folkeoplysende område er omfattet at ligestillingslovens regler.
Efter bestemmelserne i Ligestillingsloven skal det dog bemærkes, at foreningerne skal indstille lige mange kvinder og mænd. Hvis der kun skal indstilles et medlem inden for en brugergruppe, skal de pågældende foreninger indstille en kvinde og en mand. Hvis der skal indstilles f.eks. 3 medlemmer, skal foreninger i princippet indstille 2 kvinder og 2 mænd.
§ 51
Valg til det folkeoplysende område godkendes af Kommunalbestyrelsen på første møde forud for ny valgperiode 2022 – 2025.
§ 52
Der stilles ikke kontorhold, iPad, printer med mere til rådighed for udvalgsmedlemmerne.
§ 53
Der ydes ikke kørselsgodtgørelse.
§ 54
Øvrige forhold relateret til driften af samvirkerne kan afklares uden ændringer af denne vedtægt.