Kontakt
Mads Skau
Telefon: 40 78 14 75
E-mail: mskau@haderslev.dk
René Damkjær
Telefon: 23 95 44 66
Kent Skovfoged Hansen
Telefon: 23 49 04 66
E-mail: kewh@haderslev.dk
For godt et år siden flyttede de sidste kommunale medarbejdere ud af rådhuset i Gåskærgade 26 i Haderslev. Nu udbydes bygningerne som et projekt til en investor, der ønsker at ombygge til boliger og eventuelt lave andre bylivsskabende aktiviteter i stueetagen.
Rådhuset fra 1972, beliggende i Gåskærgade 26 i Haderslev, udbydes nu af Haderslev Kommune til et projekt, der understøtter handel, kultur og oplevelser i Haderslev bymidte. Interesserede investorer inviteres til at indsende og byde på projekter hvor bygningen i det centrale Haderslev omdannes til boliger eventuelt med andre bylivsskabende lokaler eller aktiviteter i stueetagen.
”Der er rigtig gode muligheder for at lave et godt projekt i bygningen i Gåskærgade. De ligger lige op og ned at det store byudviklingsområde på Jomfrustien, der binder midtbyen og Haderslev Havn sammen, og der er allerede gode rammer omkring med en supercykelsti og let adgang til byens handelsliv, så med det rigtige projekt, kan det blive meget attraktivt”, siger Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune.
Udbuddet omfatter ejendommen på Gåskærgade 26, som Haderslev Kommune ønsker at sælge til markedsprisen til en investor, der laver et projekt med fokus på bæredygtighed med en høj arkitektonisk kvalitet. Køber kan omdanne, renovere, tilbygge eller nedrive og bygge nyt på grunden.
Erhvervsmægler og indehaver af Nordicals, der står for udbuddet for Haderslev Kommune, René Damkjær, forudser, at der kan være en bred interesse for projektet:
”Her er tale om en så central placering i den indre by som sjældent udbydes og derfor forventer jeg også at der bliver interesse for udbuddet. Projektet er både stort nok til at nogle af landets større investorer og udviklere kan finde på at byde ind på projektet og samtidig heller ikke for stort til at mindre og mellemstore investorer, kan være med. Derfor bliver vores opgave også at få skabt interesse for udbuddet hos en bred kreds af investorer og byggefirmaer i hele landet”, siger han.
Udbuddet omfatter alene nummer 26, altså bygningen fra 1972, og ikke de ældre bygninger, der tidligere husede katedralskolen. Haderslev Kommune beholder desuden 85 offentlige p-pladser på grunden.
Fristen for at afgive bud er den 18. januar klokken 12. Udbudsmaterialet kan ses på haderslev.dk/gåskærgade.
Telefon: 40 78 14 75
E-mail: mskau@haderslev.dk
Telefon: 23 95 44 66
Telefon: 23 49 04 66
E-mail: kewh@haderslev.dk