Godkendelse som privat pasningsordning
Hvis du gerne vil oprette en privat pasningsordning, skal du ansøge herom.
Bliv godkendt som privat pasningsordning
For at blive godkendt som privat pasningsordning skal du udfylde et ansøgningsskema og vi kontakter dig.
Selvbetjening: Ansøg om godkendelse som privat pasningsordning
For at blive privat pasningsordning både som selvstændig passer og ansat af forældre i deres hjem, skal du udfylde dette ansøgningsskema
Du får brug for:
- MitID
Sådan gør du:
- Udfyld ansøgningen
Du kan søge her, hvis du skal være vikar ved en privat pasningsordning.
Selvbetjening: Ansøg om godkendelse som vikar i privat pasningsordning
Du kan søge her, hvis du skal være vikar ved en privat pasningsordning.
Du får brug for:
- MitID
Ofte stillede spørgsmål
Godkendelse som privat pasningsordning sker ved en individuel samtale ud fra dine personlige og faglige kvalifikationer. Ligeledes skal de fysiske rammer godkendes.
Vi lægger blandt andet vægt på
- dit kendskab til børns udvikling i forhold til deres alder
- dit kendskab til at fremme barnets personlige-, sproglige- og sociale udvikling
- dine forventninger og normer til arbejdet med børn
- dine forventninger til forældresamarbejde
- dit kendskab til at arbejde med trygge læringsmiljøer
Se mere: rammer og vilkår for private pasningsordninger i Haderslev kommune
Der vil blive indhentet straffe/børneattester og du vil efterfølgende blive kontaktet for godkendelse af dig og dine fysiske rammer. Dette vil ske inden for 30 dage.
Såfremt en pasningsordning ikke har indskrevne børn i 6 måneder, betragtes pasningsordningen som ophørt og der skal ske en ny godkendelse ved opstart.
Som selvstændig har du mulighed for at ansætte en vikar. Vi skal også godkende din vikar.
For at vi kan godkende din vikar, skal din vikar udfylde ansøgningsskema som vikar.
Vi fører tilsyn med de private pasningsordninger både anmeldt og uanmeldt. Som forberedelse til et anmeldt tilsyn kan den private pasningsordning forberede sig ud fra et tilsynsskema, som drøftes med den pædagogiske dagplejekonsulent. Den private pasningsordning skal bl.a. forberede sig på en drøftelse af emner så som leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede lege og daglig rutiner.
Tilsynet er udviklingsorienteret og baseret på observationer på praksis og dialog mellem den private passer og den pædagogiske dagplejekonsulent.
Hver 2. år foretager vi også sikkerhedstjek af dit hjem.