Gå til hovedindhold

Du har ret til at få hjælp

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der skal, og gerne vil, lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til.

Indhold

    Har du brug for hjælp?

    Hvis noget er for svært til, at du kan klare det, skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt.

    Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.

    Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det. Det kan måske føles underligt at spørge efter hjælp hos nogle voksne, du ikke kender endnu. Men vores børne- og ungerådgiverne er her netop for at hjælpe børn og unge i vores område, hvis der er noget, der er svært.

    Video: Sådan får I hjælp hos Familierådgivningen

    Har du brug for hjælp, mens telefonerne har lukket?

    Så er der andre, der kan hjælpe dig. Du behøver ikke fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Her kan du tale med voksne, der lytter og kan give dig trøst og gode råd.

    Dem her kan også hjælpe dig

    BørneTelefonen er en telefonlinje, hvor du kan få hjælp med alt fra sex, kærlighed, gaming, mobning, selvmordstanker og meget mere. Du kan ringe, chatte, sms eller skrive et brev.

    BørneTelefonen er din linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

    Hver dag året rundt sidder der frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små.

    BørneTelefonen er for alle børn og unge. Ring eller SMS til tlf. 11 61 11 og få hjælp. Du kan også ringe på 35 55 55 59.

    Læs mere om BørneTelefonen og hvordan de kan hjælpe børn og unge (bornetelefonen.dk)

    Sexlinien for unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn og krop for unge mellem 15 og 25 år. På deres side kan du både finde nyttig viden, se film og få personlig rådgivning om sex, prævention, graviditet, sexsygdomme, krop og seksualitet.

    Læs mere om Sexlinien (sexlinien.dk)

    Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

    • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefon: 70 20 12 01 alle årets dage fra kl. 11 - 05

    • Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning på skrivdet.dk. De giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max. tre dage. Du har mulighed for at skrive til dem op til seks gange

    • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17

    • Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker

    Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

    Læs mere om livslinien (livslinien.dk)

    I Headspace kan du tale om det, du ønsker, og i det tempo, som du finder naturligt. Intet er for stort eller småt. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas og tryg ved at tale med os. Intet er forkert i Headspace.

    Måske har du bare brug for nogen at tale med og få lettet hjertet og sige nogle ting højt. Lige meget hvad, så er Headspace til for at hjælpe dig.

    Du bestemmer selv, om du vil sige dit fulde navn og andre oplysninger. I Headspace har de tavshedspligt og videregiver ikke din historie til andre.

    Ring til Headspace Haderslev på tlf. 92 92 55 88.

    Læs mere om Headspace Haderslev (headspace.dk)

    TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

    Ring til TUBA på telefon: 30 93 91 02.

    Læs mere om TUBA - Haderslev (tuba.dk)

    'HØRT' er et rådgivningstilbud til unge i alderen 15 – 24 år, der oplever udfordringer og har brug for at blive hørt, forstået og accepteret.

    Læs mere om HØRT | Gratis rådgivning til unge mellem 15 og 24 år (bornsvilkar.dk)

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 11 11

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben