Familiesundhedssamtaler for familier med børn og unge med overvægt
Overvægt kan skyldes mange forskellige ting og derfor er det forskelligt, hvad der skal til for at arbejde med det. Derfor har vi et tilbud til familier med børn i alderen 3-17 år, som har udviklet overvægt eller taget meget på i vægt over en kort periode.
Hvad indeholder tilbuddet
Vi tilbyder som det første en sundhedssamtale for jeres familie, som handler om jeres vaner, trivsel, ressourcer, motivation og behov. Det er jer forældre, der er eksperter i jeres familie, men det er helt normalt at have behov for hjælp og vejledning en gang imellem. I samtalen finder vi i fællesskab ud af, hvad der skal til, for at I som familie kan arbejde med jeres trivsel og sundhed.
Det kan f.eks. være tilbud som:
- Vægtklinikken for børn og unge
- Støtte til forældrerollen
- Sundhedstilbud til voksne, f.eks. vane- og livsstilshold, stress-/depressionsforløb, nikotinstop mv.
- Vejledning om netværk og tilbud i foreninger og privat regi, f.eks. Fit4Kids
I samtalen møder I jeres kontaktperson, som I har mulighed for løbende opfølgning og sparring med.
Hvor og hvornår foregår samtalerne?
Samtalerne kan foregå på Gram Fritidscenter eller på Sundhedscenter Haderslev, og varer ca. 1 time. Bemærk venligst at der er et begrænset antal pladser, og der kan være ventetid. Vi kontakter jer telefonisk, når der er en ledig tid.
Selvbetjening: Tilbud til familier med børn og unge der ønsker at tabe sig
Har du børn i alderen 3-18 år, der vejer for meget eller har taget meget på i vægt over kort tid? Så kan du få hjælp her. Bemærk, at vi først optager nye familier igen pr. 1. september 2023.
Sådan gør du:
- Udfyld felterne i skemaet
- Send skemaet