Lån til betaling af ejendomsskat
I 2024 overtager Skatteforvaltningen låneordningen fra kommunerne.
Sådan låner du
Du kan ansøge om et pensionistlån via TastSelv/boligskattelån, som du finder på skat.dk.
Gamle lån bliver hos kommunen
Alle pensionistlån hos kommunerne bliver standset, når Skatteforvaltningen overtager låneordningen den 1. januar 2024. Lånene sættes i bero, men der vil fortsat komme renter på.
Lån oprettet før 2024 skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt frem til den 1. januar 2024.
Du behøver dog ikke betale lån eller renter tilbage, før du sælger den ejendom, du har lån i.
Læs mere om pensionistlån på vurderingsportalen
Ejendomsvurdering og boligskatter
Få overblik over ejendomsvurdering og boligskat, relevante links og henvisninger til, hvor du kan læse mere
En ejendomsvurdering er statens vurdering af din boligs værdi. Det er Vurderingsstyrelsen under Skatteforvaltningen, der vurderer din ejendom.
Din ejendomsvurdering består af 2 værdier: ejendomsværdi og grundværdi. De 2 værdier bliver brugt til at beregne din boligskat.
De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi vurderingerne ikke var klar, da skatten blev beregnet. Når de endelige vurderinger er sendt ud, bliver skatten genberegnet og efterreguleret. Det sker helt automatisk.
Her kan du se, hvilken vurdering du betaler boligskat af hvornår:
- 2020-vurdering (endelig): Bruges til at beregne boligskatten for 2021, 2022 og 2023. Hvis du ikke har fået 2020-vurderingen endnu, har du betalt en midlertidig skat af en tidligere vurdering fra det gamle vurderingssystem. Når ejendomsvurderingen for 2020 kommer, bliver din boligskat beregnet på ny og efterreguleret.
- 2022-vurdering (foreløbig): Bruges til at beregne boligskatten for 2024. Når den endelige 2022-vurdering er klar, bliver din boligskat genberegnet og efterreguleret.
- 2024-vurdering (foreløbig): Bruges til at beregne boligskatten for 2025 og 2026. Når den endelige 2024-vurdering er klar, bliver din boligskat genberegnet og efterreguleret.
På Vurderingsportalen kan du læse, hvordan du gør, hvis du vil klage over en ejendomsvurdering.
- Foreløbig 2024-vurdering
Du kan ikke klage over din foreløbige 2024-vurdering. Men den kan ændres i særlige tilfælde.
Når du får den endelige 2024-vurdering, kan du klage over den. Du får også mulighed for at tjekke de data, som den bygger på. Hvis der er fejl, kan du give os besked.
- Ejendomsvurdering for 2020
Du kan klage over 2020-vurderingen, når du får besked fra os om, at din klageadgang er åben. Herefter har du 90 dage til at sende din klage.
- Historiske vurderinger 2013-19
Du kan klage over historiske vurderinger for de år i 2013-19, hvor du ejede ejendommen eller betalte boligskat af den. Du kan først klage over en historisk vurdering, når du får besked fra os.
Som boligejer betaler du 2 slags boligskat: Ejendomsværdiskat og grundskyld. De beregnes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering, som består af 2 værdier. Ejendomsværdien bruges til at beregne din ejendomsværdiskat og grundværdien til at beregne din grundskyld.
Inden boligskatterne beregnes, trækker Vurderingsstyrelsen 20 procent fra din vurdering. Der gælder nemlig et såkaldt forsigtighedsprincip, der tager højde for den naturlige usikkerhed, der altid vil være, når man vurderer en ejendom.
Som boligejer kan du hvert år låne til betaling af eventuelle stigninger i dine boligskatter. Lånet skal først betales tilbage, når du sælger din bolig.
Ordningen er flyttet fra kommunen til staten
Indtil den 1. januar 2024 lå låneordningen i kommunerne. Nu ligger den i Skatteforvaltningen.Du er automatisk tilmeldt, hvis du havde indefrysning hos kommunen
Hvis du frem til 2024 har indefrosset stigninger i din grundskyld hos kommunen, er låneordningen automatisk fortsat i staten. Men lånevilkårene har ændret sig.
Gamle lån bliver i kommunen
Lån oprettet for 2023 eller tidligere skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt til og med den 31. december 2023.
Når du sælger din bolig, får du automatisk en opkrævning af eventuelle lån.
Du kan have ret til at få et pensionistlån til betaling af din grundskyld, hvis du er berettiget til folkepension - eller modtager pension/efterløn. Du kan også være berettiget til at få pensionistlån, hvis du ejer ejendommen sammen med en ægtefælle, der har nået folkepensionistalderen eller modtager pension/efterløn.
Hvis du får et pensionistlån, skal det først betales tilbage, når du sælger din ejendom. Men du kan vælge at indbetale et valgfrit beløb, hvis og når du ønsker det.
Sådan låner du
I 2024 overtog Skatteforvaltningen låneordningen fra kommunerne.
Du kan også ringe til Vurderingsstyrelsen på 72 22 16 16, hvis du vil have hjælp til at ansøge om et pensionistlån.
Gamle lån bliver hos kommunen
Alle pensionistlån hos kommunerne blev standset, da Skatteforvaltningen overtog låneordningen den 1. januar 2024. Lånene blev sat i bero, men der vil fortsat komme renter på. Du behøver dog ikke betale lån eller renter tilbage, før du sælger den ejendom, du har lån i.
Hvis du vil have overblik over dine lån frem til 2024, skal du kontakte den kommune, der har bevilget lånet (den kommune, som ejendommen ligger i).
- Ejendomsvurdering- Vurderingsportalen
Skrevet af Vurderingsstyrelsen