Gå til hovedindhold

Det tyske mindretal

I Sønderjylland bor omkring 15.000 mennesker, som tilhører det tyske mindretal. Mindretallet har et rigt foreningsliv, driver egne skoler og de der vil, kan leve så tysk som muligt i en dansk hverdag.

Indhold

    Om det tyske mindretal 

    Det tyske mindretal omfatter 15.000 personer i Sønderjylland, hvilket svarer til cirka seks procent af befolkningen i området. Medlemmer af mindretallet er tysksindede og opfatter sig selv som tyske nordslesvigere.

    Mindretallet bruger den historiske betegnelse Nordslesvig om Sønderjylland. Betegnelse stammer fra en tid, hvor området udgjorde den nordlige del af hertugdømmet Slesvig.

    De er danske statsborgere med tysk identitet og stærk forankring i den sønderjyske region. Det tyske mindretal taler til hverdag ikke kun tysk, men også sønderjysk.

    Det tyske mindretal i Haderslev Kommune

    Mindretallets børnehaver og skoler er centrale institutioner, når det gælder formidlingen af tysk kultur og sprog.

    I Haderslev findes følgende institutioner:

    På Aastrupvej 9 i Haderslev ligger Deutsche Bücherei Hadersleben, som er et tysk biblioteket. Her er alle borgere velkomne til at låne tyske:

    • bøger
    • tidsskrifter
    • lydbøger
    • dvd’er
    • spil

    I fritiden er der mulighed for at være aktiv i en af de mange tyske foreninger:

    • Haderslebener Turnerbund
    • Deutscher Ruderverein Hadersleben
    • Haderslebener Musikverein
    • Haderslebener Frauenverein
    • Landwirtschaftlicher Verein
    • Handwerkerverein von 1896
    • Deutsche Selbsthilfe Ortsverein Hadersleben

    Læs mere om de tyske foreninger i Haderslev.

    Mindretallet har deres helt egen avis – Der Nordschleswiger – som dagligt leverer nyheder fra livet i mindretallet i Haderslev Kommune. Avisen har sin egen lokalredaktion i Haderslev.

    I Haderslev by er der en tysk præst tilknyttet Folkekirken, der tager sig af de tyske dele af menigheden i Haderslev Domsogn og Gammel Haderslev Sogn. Læs mere om gudstjenester på tysk på Gammel Haderslev Sogns hjemmeside.

    For den øvrige del af kommunen står den tyske præst fra Nordschleswigsche Gemeinde til rådighed. 

    Mindretallet er repræsenteret i Haderslev Kommunalbestyrelse gennem Slesvigsk Parti.

    Mindretallets hovedorganisation er Bund Deutscher Nordschleswiger, som varetager mindretallets overordnede interesser. I Haderslev Kommune er der to lokalafdelinger og en distriktsafdeling af Bund Deutscher Nordschleswiger.

    Læs mere

    Bund Deutscher Nordschleswiger (bdn.dk)