Gå til hovedindhold

Førtidspension

Hvis du har varigt nedsat arbejdsevne, og ikke længere kan varetage et arbejde, så kan du søge førtidspension.

Indhold

    Værd at vide

    Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt nedsat, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt Førtidspension.

    Seniorførtidspension kan være en mulighed, hvis du er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og din arbejdsevne er så nedsat, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et job med særlig støtte - eksempelvis et fleksjob.

    • Du skal sammen med din sagsbehandler udfylde et skema, hvor du skal svare på spørgsmål om job og uddannelse, dine styrker og dine ønsker for fremtiden.
    • Din sagsbehandler indhenter en lægeerklæring hos din læge.
    • Andre relevante dokumenter, som bekræfter din tilstand.

    Et rehabiliteringsteam består af repræsentanter fra forskellige dele af kommunen - for eksempel beskæftigelse, sundhed, det sociale og det lægefaglige område. Hvis du skal til møde i rehabiliteringsteamet, vil du derfor komme til at møde 5-8 medarbejdere, der har hver deres specialviden, der er relevant i forhold til din situation.

    Teamet skal sikre, at du som borger går fra mødet med:

    • En klar forståelse af, hvad der er målet med din beskæftigelsesrettede indsats.
    • Et overblik over hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang og hvornår - både i forhold til beskæftigelse, men også andre forhold som eksempelvis din fysiske eller sociale situation.
    • En oplevelse af at være blevet inddraget - med henblik på dine egne ønsker og behov for hjælp og støtte.

    Du er velkommen til at tage en bisidder med til mødet.

    Hvem kan få førtidspension?

    Kommunen vurderer, om du kan få tilkendt førtidspension

    Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt sat ned, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt førtidspension.

    Du er ikke berettiget til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem en beskæftigelsesrettet indsats, behandling el.lign.

    For at få førtidspension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.

    Det er kommunen, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først. I vurderingen ser kommunen på en række forhold, fx din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.

    Til brug for vurderingen af din arbejdsevne laver kommunen en rehabiliteringsplan i samarbejde med dig. Planen beskriver bl.a. dine ressourcer og muligheder i forhold til krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

    Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om førtidspension.

    Kommunen træffer afgørelser om førtidspension. Er du uenig med kommunens afgørelse, kan du klage over den til Ankestyrelsen. Du skal sende klagen til kommunen, som sender den videre til Ankestyrelsen.

    03.06.2024 13.52

    Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Førtidspension

    Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler din førtidspension

    Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.

    Læs mere om førtidspension på:

    Kontakt Udbetaling Danmark:

    11.04.2024 12.07

    Skrevet af Udbetaling Danmark

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Østergade 48, 6100 Haderslev

    74 34 05 00

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben