Ansvar ved oversvømmelser
Når der sker oversvømmelser, hvem har så ansvaret for hvad? Læs mere om, hvad Haderslev Kommune er ansvarlige for og hvad private ejendomsejere selv er ansvarlige for.
Haderslev Kommunes ansvar
Haderslev Kommune varetager vandhåndteringen på sine egne arealer herunder kommunale veje og kommunale ejendomme.
Ved akutte oversvømmelser - som fx stormfloden den 20.-21. oktober 2023 eller voldsomme skybrud - er Haderslev Kommune (herunder Brand og Redning Sønderjylland) med hjælp fra Politi og Beredskabsstyrelsen ansvarlige for at:
- pumpe vand væk fra kritiske offentlige arealer
- omlægge trafikken
- tage hånd om vitale dele af den kommunale service
Forsyningsselskabet Provas har ansvar for afledning af regn- og spildevand på terræn op til serviceniveauet i fælleskloakerede og separat kloakerede områder jf. spildevandsplanen.
Provas har ikke ansvaret for vand i kældre. Det gælder såvel spildevand som regnvand.
Private ejendomsejeres ansvar
Private ejendomsejere er selv ansvarlige for vandhåndtering på egen grund, som fx bortpumpning af vand fra kældre, lavninger mv.
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis din ejendom bliver ramt af en oversvømmelse: Oversvømmelse? Sådan gør du, når skaden er sket (klimatilpasning.dk)
Beskyt din bolig mod oversvømmelse
Der er forskellige ting, du kan gøre for at beskytte og forebygge oversvømmelse på din egen grund. Du er selv ansvarlig for at sikre din ejendom.
Læs mere om hvad du kan gøre for at sikre din bolig: Borger (klimatilpasning.dk)