Fødsel, faderskab og navngivning
Har du netop født og er du i tvivl omkring reglerne for fødselsanmeldelse, faderskab eller navngivning? Så kan du finde svarene her.
Dit barn skal navngives inden det fylder seks måneder. Hvis barnet skal døbes, skal det navngives før dåben.
Navngivning
Et barn skal navngives, før det er et halvt år. Det kan I gøre ved dåb eller her på siden
Hvis du er kommet til at skrive enten din egen eller anden forælders e-mailadresse forkert, kan det ikke rettes, når du har sendt ansøgningen. Jeres e-mailadresser indtastes til brug for kontakt mellem jer og jeres bopælssogn (eller hvis barnet er født i Sønderjylland, den Sønderjyske kommune), der skal behandle ansøgningen.
Bemærk, at hvis den anden forælders adresse er forkert, kan ansøgningen i stedet for medunderskrives via selvbetjeningen her på siden. Vedkommende skal logge sig ind på selvbetjeningen og vælge ”Medunderskriv ansøgning om navngivning med MitID”.
Du kan også udfylde en ny ansøgning med de rigtige oplysninger.
For yderligere hjælp, kontakt jeres bopælssogn, eller den sønderjyske kommune, hvis barnet er født i Sønderjylland.
Find kontaktoplysninger til dit bopælssogn.
Find kontaktoplysninger til de sønderjyske kommuner eller læs mere om registreringer i Sønderjylland.
Hvis du ikke har eller kan få MitID, kan du udfylde en navngivningsblanket.
Den skal sendes til det sogn, hvor I bor. Hvis barnet er født i Sønderjylland, skal den sendes til den kommune, hvor fødslen er registreret.
For oplysninger om dit sogn, se sogn.dk
For oplysninger om sønderjyske kommuner.
Når du har søgt om navn på dit barn, får du ikke automatisk tilsendt en attest. Hvis du har søgt digitalt med MitID, vil du modtage en bekræftelse på navnet i Digital Post, når ansøgningen om navngivning er behandlet. På det tidspunkt kan alle myndigheder se i CPR, at dit barn har fået navn.
Du kan læse Digital Post fra det offentlige på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.
Hvis du alligevel ønsker en attest på dit barn, kan du bestille en Personattest med MitID. Bestillingen kan også ske ved henvendelse til dit bopælssogn, - eller for børn født i Sønderjylland, til den kommune, hvor fødslen er registreret.
For bestilling med MitID klik på Attester:
For bestilling uden MitID, kan du finde dit bopælssogn på Sogneportalen
For oplysninger om sønderjyske kommuner:
Ved henvendelser til bopælssognet eller en fødekommune i Sønderjylland, skal du medbringe legitimation.
Lovgivning
Reglerne for navne finder du i Navneloven.
Du kan læse en bearbejdet udgave af navnereglerne i Navnebekendtgørelsen.
I vejledningen kan du se, hvordan sagerne bliver behandlet.
Skrevet af By-, Land- og Kirkeministeriet