1. Bygningsgennemgang og miljøkortlægning
Regler
Bygherren skal inden nedrivningsarbejdet påbegyndes, foretage en screening, en visuel gennemgang, af bygningen for at afdække om der kan være anvendt problematiske stoffer.
På baggrund af resultatet af screeningen foretages en udførlig kortlægning i form af analyser som kan indeholde problematiske stoffer.
Kortlægningen sikrer at de problematiske stoffer og farligt affald fjernes fra bygningen inden selve nedbrydningsarbejdet påbegyndes og at de genanvendelige dele udsorteres.
Endelig gælder at materialer der anvendes som erstatning for naturlige råstoffer, typisk beton og tegl, skal være uforurenede, jf. gældende restproduktbekendtgørelse.
Værd at vide om gennemgang af bygninger og miljøkortlægning
En bygningsgennemgang er en indledende vurdering af hvilke problematiske stoffer der kan forventes. Ofte vil bygningsgennemgangen være baseret på historiske oplysninger og en visuel gennemgang af bygningen.
Bygherren skal være opmærksom på bygningens alder, hvilke byggematerialer, der indgår og hvilke anvendelser bygningen gennem tiden har tjent.
Oplysninger kan ofte findes i opslag i OIS-databasen, www. OIS.dk eller i Haderslev Kommunes Byggesagsarkiv Haderslev-borger.filarkiv.dk, hvor der kan findes oplysninger om afsluttede byggesager.
Det er vigtigt ved en bygningsgennemgang at få skadelige stoffer identificeret, så der kan tages de rigtige forholdsregler ved nedbrydning i forhold til arbejdsmiljø samt sortering og bortskaffelse af affaldet.
En miljøkortlægning er en mere detaljeret beskrivelse af aktuelle forekomster af bestemte stoffer og deres udbredelse.
Typisk vil kortlægning indbefatte prøvetagning af materialer med henblik på at fastslå indholdet og udbredelsen af miljøskadelige stoffer.
I en miljøkortlægningsrapport skal centrale oplysninger om hvor og hvordan prøverne er udtaget medtages. Rapporten skal endvidere indeholde fotos der viser prøvetagningsstedet og en oversigtstegning med angivelse af prøvens placering i bygningen.
For at analyserne kan anvendes i forbindelse med en konkret sagsbehandling er det vigtigt, at prøverne er veldokumenterede og udført hos et anerkendt laboratorium. Antallet af prøver bør altid være tilpasset opgaven. Endvidere skal det anføres om prøverne er udtaget som overfladeprøver eller borekerneprøver, som samleprøver eller enkeltprøver.
Kortlægningsrapporten bør indeholde et afsnit, der samler prøvetagningssteder og analyseresultater i et skema, gerne med en indikation af om analyseresultaterne viser om affaldet kan betragtes som rent, lettere forurenet eller farligt jf. grænseværdierne på næste side.
Haderslev Kommune kan kræve supplerende oplysninger, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til den videre sagsbehandling.
På baggrund af resultatet af screeningen foretages en kortlægningen, i form af analyser, af bygningen eller anlægget eller berørte dele heraf, som kan indeholde problematiske stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er (tjærestoffer), asbest og tungmetaller.
Resultaterne af en kortlægning danner grundlag for Haderslev Kommunes klassificering af bygge- og anlægsaffaldet og herunder retningslinjer for sortering og anvisning af affaldet, og skal vedlægges når bygge- og anlægsaffaldet anmeldes.
Hvis det ved bygningsgennemgangen vurderes at bygningen ikke indeholder PCB eller andre farlige stoffer, er det en god idé at dette ligeledes vedlægges anmeldelsen.
Se mere info i faktaark ” 2. Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald”.
De oftest forekommende miljøskadelige stoffer er asbest, PCB og bly. Andre miljøskadelige stoffer kan være cadmium, krom, nikkel, zink, arsen, kviksølv, klorparaffiner, PAH’er, kulbrinter m.fl.
Bygge- og anlægsaffaldet inddeles i følgende grupper:
- Rent – genbruges direkte eller genanvendes
- Forurenet – forbrænding eller deponi
- Farligt affald – special behandling eller destruktion
Grænseværdien for hvilken gruppe byggeaffaldet tilhører afhænger af koncentrationen af det miljøfarlige stof.