Kørsel til læge og speciallæge
Er du folkepensionist eller på førtidspension, kan du have ret til til at få penge igen, hvis du skal køre til læge eller speciallæge. Du kan også søge om at få bevilget kørsel. Se regler og betingelser her.
Om kørsel og befordringsgodtgørelse til læge og nærmeste speciallæge
Vi bevilger kun kørsel, hvis du på grund af dit helbred ikke selv kan transportere dig og/eller anvende offentlig transport.
Der er også disse betingelser:
- Du skal modtage social pension (førtids- eller folkepension).
- Du må ikke kunne anvende offentlige transportmidler af helbredsmæssige årsager. Sydtrafiks ordning om flextur er også offentlig transportmiddel.
- I husstanden må der IKKE være bil, som kan benyttes.
Du søger om at få bevilliget kørsel til læge og speciallæge ved at kontakte Haderslev Kommune.
Det kan du hvis:
- Du modtager folkepension eller førtidspension, og udgiften (rejsekorttakst) er på minimum 43 kr. tur/retur.
eller
- Du ikke er pensionist, men har en afstand på minimum 50 km mellem dit hjem og lægen, og udgiften (rejsekorttakst) er over 102 kr. tur/retur.
Du skal sørge for at have dokumentation fra lægen med bekræftelse på fremmøde ( underskrift, stempel samt
datoangivelse for møde).
Du søger om at få dækket dine udgifter til kørsel ved at kontakte Haderslev Kommune.
Beløbet overføres til din Nemkonto.
Det er kun muligt at søge om kørsel til og fra den alment praktiserende læge og nærmeste speciallæge.
Du kan ikke få kørsel til behandling hos f.eks. fysioterapeut, tandlæge, kiropraktor, fodterapi og optiker.
Skal du køres til sygehuset, skal du kontakte Region Syddanmark.
Du kan få et beløb, der svarer til udgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige transportmiddel.
Du kan kun få dækket udgifter til praktiserende læger og speciallæger uden for sygehuset gennem den kommune, du bor i.
Befordringsgodtgørelsen kan ikke overstige de udgifter, du faktisk har haft til befordring.