Gå til hovedindhold

Ryge-/Nikotinstop forløb

Er du ryger, bruger af e-cigaretter, snus, vandpibe, opvarmet tobak eller nikotinerstatningsprodukter og ønsker du at komme ud af afhængigheden? Så tilbyder Haderslev Kommune gratis hjælp til at blive røg-/nikotinfri.

Indhold

    Umbraco Forms requires a validation framework to run, please read documentation for posible options.
    See Umbraco Forms Documentation

    Tilmelding til rygestop

    Planlagte forløb i 1. halvår 2025

    I første halvår af 2025 har vi planlagt opstart af nye rygestopforløb på følgende datoer:

    • 23. april kl. 19.00 Online
    • 23. april kl. 16.30 i Engparken Gram
    • 08. maj kl. 16.30 i Sundhedscenter Vojens
    • 13. maj kl. 16.30 i Sundhedscenter Haderslev

    Du skal udfylde ovenstående formular for at komme i betragtning til et forløb.

    Om forløbene

    • Det er gratis at deltage i et ryge- /nikotinstopforløb og det kræver ingen henvisning
    • Rådgivningen varetages af en professionel stoprådgiver
    • Forløbene er tilpasset uanset om du er afhængig af cigaretter, pibe, cigarer, e-cigaretter/vapes, snus, vandpibe, opvarmet tobak, nikotinerstatningsprodukter eller andre former for nikotin
    • Du skal ikke være nikotinfri ved forløbsstart, da vi bruger de første mødegange på at forberede nikotinstoppet

    Find dit forløb

    Ryge-/Nikotinstop forløbet foregår primært i grupper på maksimalt 12 personer, men kan i visse situationer (f.eks. ved behov for tolk) også foregå individuelt. Et kursus består af 7 mødegange af 1 1/2 til 2 timers varighed.

    I et rådgivningsforløb får du værktøjer til at komme lettere igennem din nikotinafhængighed og holde fast i beslutningen om at blive og forblive røgfri/nikotinfri.

    Hvis du er gravid, kan du og eventuelt din partner få hjælp til at blive nikotinfri. Det kan være ved et individuelt forløb til dig/jer.

    Er du ung og ønsker hjælp til at blive fri for nikotin - kvitte snus, cigaretter, vapes eller lignende kan vi hjælpe dig. Kontakt os for at høre mere.

    Går du på en ungdomsuddannelse, kan der eventuelt være mulighed for, at rådgivningen kan foregå derude. Desuden er der som ved de andre forløb mulighed for, at det kan foregå over skærm, telefon eller i et af vores sundhedscentre.

    Ring til os på 40 22 74 03 eller skriv til nikotinstop@haderslev.dk 

    Der er også mulighed for at søge hjælp via break-up.dk eller på app`en Kvit.

    Rygestoprådgivningen kan foregå på værestederne i socialpsykiatrien. Henvend dig til personalet på værestedet for at komme i gang med dit rygestop.

    Rygestoprådgivningen kan kombineres med NADA terapi (akupunktur).

    Ønsker du og dine kolleger at blive røgfri, kan vi lave et hold til jer på arbejdspladsen, hvis I er mindst 10 personer.

    Mulighed for tilskud

    Du kan evt. få tilskud til nikotinerstatning, fx ved kronisk sygdom som KOL, diabetes, hjertesygdom eller kræft, eller hvis du er pensionist, studerende eller på anden form for overførselsindkomst. Kontakt os for at høre mere.

    Kontakt os

    Ønsker du flere oplysninger kan du ringe til os på telefon: 40 22 74 03 eller send os en sikker mail via Send sikkert til Sundhedssamarbejde og Forebyggelse.

    Du kan også få gratis telefonisk rygestoprådgivning ved Stoplinien på telefon: 80 31 31 31.

    Ønsker du at prøve på egen hånd, er det også muligt at bruge app’en Kvit..

    Du kan endvidere følge os på Facebook Kvitnu.

    91 16 84 75

    Telefontid

    Mandag 08:00 11:00
    Tirsdag 08:00 11:00
    Onsdag 08:00 11:00
    Torsdag 08:00 11:00
    Fredag 08:00 11:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev