Lokalregulativ for Aarø Lystbådehavn
Her finder du lokalregulativet for Aarø Lystbådehavn
Regulativ for brug af arealer og havnen
Havnearealet og grillpladsen
- Til brug for fritidsfiskere, samt mindre lystbåde, er der pladser ved Jollebroen. Tomme pladser vil kunne benyttes af gæstesejlere.
- Landarealet må benyttes af havnens gæster til ophold, spisepladser og parkering på parkeringsarealet.
Anden benyttelse skal aftales med Teknik & Miljø. Til særlige arrangementer skal der søges tilladelse. - Vejareal skal holdes fri for parkerede biler og/eller materialer. Af-og pålæsning er dog tilladt.
- Sydsiden af Jollebroen er beregnet til større fartøjer over 14 meter. Sydsiden af Jollebroen er anvist til turbåden Helene og skal altid være fri på de tidspunkter den anløber havnen. Tidspunkterne er noteret på tavlen, på Jollebroen.
- Havnens slæbested kan frit benyttes af offentligheden.
Flydebroen og Nordbroen (faste pladser og gæstesejlere) - Er udlagt med bådpladser, fortrinsvis til større lystbåde.
- Flydebroen og Nordbroen er beregnet til gæstesejlere og fastboende øboer, der har en lystbåd, der ikke kan ligge ved Jollebroen.
Fiskebroen, brohoved bag den vestlige mole - Området og broerne bag den vestlige mole er beregnet til heltids og deltids fiskere, samt deres fartøjer.
Generelt - Både og skure må ikke bruges som bolig. Kan kun, ved særlig aftale, bruges til erhvervsformål.
I sommerperioden vil det være tilladt at holde ferie i båden i kortere perioder. - For leje af bådpladser betales en afgift i henhold til de kommunale takster.
- Hele området er tilgængeligt og brugbart for offentligheden til rekreative forhold, dette skal tåles af bådejerne.
- Alle anlæggene ejes af Haderslev Kommune, og administreres af Teknik & Miljø.
- Teknik & Miljø fører tilsyn med området. Tilsynets anvisninger med henhold til oprettelse af ro og orden skal straks efterkommes.
- Vanddybde kan ikke påklages.
- Der kan ikke påregnes vand og el på alle pladser.
- Der skal være særlig opmærksomhed på kraftige vestlige vinde som giver lavvande og vinde fra Nord – Nordøst, som kan give kraftig højvande.
- Hvis der ligger både på land efter den 1. juli vil der blive opkrævet gebyr jf. Haderslev Kommunes takster, for pladsen.
- Ukendte både, som ligger uden navn, vil blive fjernet for ejerens regning og risiko, og vil efter en periode blive overdraget til auktion.
- Forhold som ikke er benævnt i dette særlige regulativ er omfattet af: ”Standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”. Se www.haderslev.dk
-
Henvendelse om leje af bådpladser skal ske til Teknik & Miljø, der udsteder lejekontrakter.
-
Tildeling af pladser sker efter venteliste og i forhold til bådens størrelse. Pladserne må kun bruges af de navngivne både, der er opgivet i kontrakten, og har den nødvendige forsikring. Alle både skal bære synligt navn.
-
Lejeaftalerne gælder indtil den opsiges af en af parterne i lejekontrakten. Ved eventuel fornyelse, garanteres der ikke samme plads.
-
Den årlige lejeafgift betales forud til den 1. april jævnført den fremsendte faktura, via e-boks, og inden pladsen tages i brug.
-
Fremleje/udlån af bådplads må ikke finde sted.
-
Pladser, som ikke bruges aktivt, kan til enhver tid udlejes af havnen indtil den atter skal bruges af lejer. For at sikre at pladsen er fri, skal havnen have et varsel på mindst 24 timer.
-
Pladser med røde/grønne vendeskilte skal ved længere varig ledighed end 24 timer, frigives til gæstesejlere ved at vende skiltet til grøn og med oplysning om hvor lang tid pladsen er fri. Hvis man returnerer før den forventede tid, må man vente til pladsen er ledig.
-
Såfremt bådpladsen ikke benyttes aktivt over tre måneder, bortfalder tilladelsen, medmindre at der er lavet en særlig aftale med Teknik & Miljø.
-
Alle både skal have en gyldig forsikring, inklusiv hævningsordning og vragfjernelse i hele perioden. Dokumentation skal forevises på forlangende og der skal afleveres en kopi til havnen sammen med den underskrevne lejekontrakt, samt ved ny dækningsperiode eller forsikringsselskabsskifte.
-
Alle både, bådvogne og stativer skal tydelig være mærket med ejers navn og telefonnumre. Umærkede både og udstyr vil blive fjernet fra området uden varsel.
-
Hele området skal holdes i sømmelig orden. Der må ikke henlægges materialer udendørs. Affald skal henlægges på de dertil anviste steder, og må under ingen omstændigheder kastes i vandet.
-
Havnen sørger for græsslåning, pasning af beplantning og vedligeholdelse af bredindfatning og kajen.
-
Hvis havnen på grund af krav fra ovenstående myndighed i lejeperioden får brug for det udlejede areal, ophører lejemålet med en måneds varsel, og lejeren skal fjerne sine ejendele straks.
-
Overtrædelse af foranstående bestemmelser, eller anden misligholdelse af de indgåede aftaler kan medføre inddragelse af tilladelse til at benytte området med øjeblikkelig virkning.
-
Personer, der generer andre brugere af området, kan bortvises fra området.
-
Havnen godtgør ikke betalte afgifter ved ophør af brugsrettigheder i løbet af lejeperioden, fra den 1. april til den 31. marts.
-
Personer i restance til havnen kan ikke have deres både i havnen, før gælden er indfriet.
-
Eventuelle klager over afgørelser, der er truffet af Teknik & Miljø, kan indklages til Udvalget for Plan og Miljø.
Regulativ er gældende fra 01.04.2019
Haderslev Kommune
Teknik & Miljø