Biodiversitet i kommunen
I vores kommune har vi en række spændende biodiversitetsprojekter i gang, og om nogle år vil vi forhåbentlig kunne se frugten af disse projekter.
Biodiversitet i kommunen
Der er anlagt 3 insekthaver i vores kommune. Haverne er tænkt som inspirations- og formidlingshaver.
Insekthaver
I 2021 anlagde vi en insekthave i Haderslev Dampark, hvis funktion er at skabe opmærksomhed omkring, hvilke planter der tiltrækker insekter. I insekthaven er opsat en infotavle med en oversigt over planterne.
Der blev i efteråret 2022 anlagt en tilsvarende have i anlægget på Torvegade i Gram, og i 2023 er der anlagt en insekthave i anlægget ved Povlsbjerg.
Kom og gå på opdagelse, se hvilke insekter du kan finde, eller tag et hvil på de opsatte stole.
Det er vigtigt at passe på vores bier, og derfor prioriterer vi at plante insektvenlige træer, buske og stauder, og udså blomsterfrø.
Vi er en bivenlig kommune
Vi er i 2022 blevet certificeret som bivenlig kommune.
I Haderslev kommune er der udsået bivenlige frøblandinger på sammenlagt 22.070 m2.
I efteråret 2023 sår vi yderligere 7000 m2. Blandingerne er placeret langs veje og på de grønne arealer forskellige steder i kommunen. Vi planter bivenlige stauder og forårsløg i byrummet til glæde for både bier og andre insekter, samt for pryd til glæde for borgerne og turister.
Plejen af vejrabatterne er tilrettelagt, så blomsterrigdommen øges. Vi har ligeledes mange vejtræer og parktræer som tiltrækker bier og andre insekter., f.eks. lindetræer, hvidtjørn, pil, paradisæbler og røn. Bivenlige planter giver bier, insekter og sommerfugle adgang til nødvendig pollen og nektar hele sæsonen. Bivenlige planter er med til at sikre fødegrundlaget og biernes sundhed og dermed bedre bestøvning til gavn for både naturen og landbruget.
Du kan som haveejer og virksomhed også blive certificeret som bivenlig, hvis du opfylder visse kriterier. Se flere oplysninger på siden her ww.bivenlig.dk.
Ved at slå rabatter og andre større grønne græsflader på det rigtige tidspunkt, sikrer vi os større artsrigdom med flere urter.
Rabatklipning og klipning af større grønne områder.
Vejrabatter og grøftekanter er en af de mest sete naturarealer i hele Danmark – og de er også vigtige levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. I dag er mange vejrabatter og grøftekanter dog domineret af få næringskrævende græsarter pga. næringsstoffer fra landbruget og driftsmæssig praksis med at slå det høje græs, fordi vi har vænnet os til, at græs skal være lavt.
Det samme gør sig gældende for mange græsflader i vores byer, og hvor der ikke spilles bold eller foregår andre aktiviteter, vil vi ”genindføre” naturen. For at vejrabatter og græsflader igen kan understøtte en høj biodiversitet og samtidig se flotte ud, har vi ændret driften for at hjælpe blomster, urter og insekter med at genetablere sig.
Udvalgte græsflader i byerne slår vi 1 til 2 gange årligt. Græsafklippet fjernes efter slåning for at fremme genvæksten af urter. I foråret slår vi vejrabatterne af hensyn til trafiksikkerheden. Vi slår vejrabatterne ved sving og vejkryds for at sikre oversigtsforholdene, og vi slår langs med vejene, hvor græs og urter generer færdslen på vejen. Vi slår dog kun ind til kantpælene eller ½ skær på klipperen, hvor der ikke er kantpæle. På den måde kan vi både opretholde trafiksikkerheden og gemme en stribe uslået vejrabat til biodiversiteten. I sensommeren kommer vi igen rundt og slår ved sving og vejkryds, men slår ikke langs med vejene, da græs og urter på dette tidspunkt bruger det meste af deres energi på at sætte blomster og frø. I efteråret slår vi både vejrabatter og grøftekanter for at sikre vejafvandingen til vintersæsonen og derved nedsætte risikoen for glatføre samt for at sikre oversigtsforholdene. Vi slår dog kun den bagerste grøftekant, hvor den er i risiko for at gro til med buske og træer. Resten af de bagerste grøftekanter lader vi stå til overvintrende insekter.
Blomstrende urter pryder, og har stor værdi for både insekter, fugle og pattedyr. I kommunen laver vi forsøg med udsåning af forskellige blandinger på forskellige jordtyper.
Kulturblandinger og blomsterenge
Vi har gennem en lang årrække udsået blomsterblandinger langs veje og i de grønne anlæg. Tanken med disse enårige frøblandinger er dels at pryde fra tidlig sommer til sent efterår, men også at give nektar og pollen til insekterne.
Fugle og små pattedyr har også glæde af frøblandingerne som skjulested og fødegrundlag.
Vi laver forsøg med udsåning af forskellige frøblandinger med hjemmehørende arter.
Hvis man ønsker en høj diversitet, er det nødvendigt, at jorden er næringsfattig. I kommunen er der både områder med næringsfattig jord, og områder med meget næringsrig jord. På de næringsfattige jorde kan frøblandingerne sås direkte ud. På de næringsrige jorde, skal overjorden skrælles af inden såning, eller der skal lægges et gruslag ud.
