Gå til hovedindhold

Sommersted

Tidligere sportsplads bliver til oase for biodiversitet i Sommersted

Den tidligere sportsplads i Sommersted bliver nu omdannet til et område, der fremmer biodiversiteten.

Efter et idémøde med lokale borgere er der lavet ændringer på pladsen for at give bedre forhold for dyr og planter. Vi har udtyndet den eksisterende bevoksning, så der er kommet mere lys og luft til urter i skovbunden. Samtidig har vi bevaret sunde og værdifulde træer. Stammer og grene er blevet liggende på stedet, hvor de gavner svampe, bakterier, insekter og fugle.

På det åbne areal har vi skabt sydvendte miniskrænter og lavninger, som giver ekstra varme forhold, mange dyr og planter foretrækker. Skrænterne og lavningerne er sået til med vilde urter, der leverer nektar til insekterne.

Den 26. november 2024 trak lokale borgere i arbejdstøjet og plantede 25 store frugttræer på området. Frugttræerne giver nektar om foråret og føde til både insekter og fugle i sommer- og efterårsmånederne. Frugten må gerne plukkes.

Vi etablerer også græsstier og to opholdspladser i området. Derudover lægger vi stenbunker ud, som dyr kan bruge til skjul og solbadning, og placerer døde træstammer, der skaber levesteder for svampe, insekter, fugle og pattedyr.

Projektet udføres af Haderslev Kommune i samarbejde med Sommersted Borgerforening.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Hansen på telefon 74 34 23 10 eller skrive til tmdrift@haderslev.dk

 

Processen

Idémøde afholdt den 28. september 2023

Idemøde afholdt den 28 september 2023

Der laves forhøjninger og fordybninger i terrænet

Let jordbearbejdning hvor der skal sås urter september 2024

Let jordbearbejdning, hvor der skal sås urter september 2024

Borgerplantning den 26. november 2024

74 34 26 00

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 10:00 17:00
Fredag 10:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åbner kl. 09:00

Ved Havnen 15, 6100 Haderslev