Gå til hovedindhold

Facilitetspuljen

Puljen støtter typisk energioptimeringer, lokalerenoveringer, grej til pasning af anlæg, inventar, alarm-/overvågningssystemer samt udvikling af rammer for nye aktiviteter/ nye anlæg.

Indhold

    Sådan søger du puljen

    Facilitetspuljen kan søges af folkeoplysende foreninger, selvejende institutioner, kommunale institutioner og tilsvarende aktører på folkeoplysnings-, idræts-, fritids- og kulturområdet. 

    NB: Der kan ikke søges til private eller kommercielle faciliteter.

    • Større nødvendige renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, som ligger uden for det almindelige vedligehold.
    • Energibesparende foranstaltninger.
    • Tiltag, der øger benyttelsesgraden af faciliteterne eller åbner op for nye aktiviteter/målgrupper/foreninger.
    • Etablering af nye faciliteter og anskaffelse af inventar og lignende, som fremmer børn og unges deltagelse i foreningslivet.
    • Almindelig drift
    • Inventar til offentlige institutioner
    • Mindre genanskaffelser
    • Allerede afholdte udgifter
    • Jordkøb

    Ansøgningsfristen for facilitetspuljen er den 15. januar via Conventus.dk 

    Derudover er der en ansøgningsfrist den 1. november for eventuelle ubrugte midler. Dette sker også via Conventus.dk.

    Af den samlede beløbsramme for facilitetspuljen afsættes 100.000 kr. i en ”akutpulje”, som skal håndtere akutte ansøgninger fra foreninger eller institutioner efter ansøgningsfristen.

    Ansøgninger hertil skal være uopsættelige og behandles af Kultur og Fritid med afrapportering til ”Fællesrådet” som en individuel sag.

    Hvis ansøger igangsætter arbejdet, inden der er modtaget tilsagn fra Kultur og Fritid, er dette på foreningens egen risiko og regning.

    For at sikre at midlerne kommer til gavn i det år de er bevilget, er deadline for indsendelse af dokumentation for afholdte udgifter den 15. oktober.

    For bevillingsmodtagere, som ikke indsender den nødvendige dokumentation rettidigt, bortfalder tilsagnet herefter.

    Eventuelle ubrugte midler i facilitets- og akutpuljen fordeles af Fællesrådet på baggrund af ansøgninger til ubrugte midler, og efter indstilling fra Kultur og Fritid i november måned.

    Ansøgninger fra Kultur og Fritid/kommunale institutioner prioriteres som udgangspunkt efter ansøgninger fra eksterne aktører i den normale fordelingsrunde samt ”akutpuljen”.

    Ved enkeltstående udgifter (for eksempel tilbud fra en håndværker) på over 40.000 kr. skal der indsendes et indhentet tilbud.

    Herudover opfordres ansøgere til så vidt muligt at indhente tilbud på de udgiftsposter, som ansøger opgiver i budgettet.

    Bevilling fra puljen sker ud fra en given procentsats af dokumenterede og relevante udgifter samt en maksimal beløbsgrænse.

    Procentsatsen beregnes som det bevilligede beløb i forhold til den samlede opgjorte projektsum.

    Gives der for eksempel tilsagn om et maksimalt tilskud på 20.000 kr. til et projekt med samlede udgifter på 200.000 kr. er procentsatsen 10%. Er der ved projektafregning kun dokumenterede udgifter for 150.000 kr., vil ansøger modtage 10% af udgifterne, hvilket svarer til 15.000 kr.

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben