Gå til hovedindhold

Indstil kandidater til Haderslev Kommunes Sundhedspris

Så er det atter tid til at indstille privatpersoner, frivillige, foreninger, virksomheder eller andre grupper til årets sundhedspris. Sidste frist for at indstille kandidater er den 30. august 2024.

22. jul. 2024

Indhold

    Udvalget for Senior og Sundhed i Haderslev Kommune uddeler Sundhedsprisen for 2024.

    Prisen anerkender privatpersoner, frivillige, foreninger, virksomheder og andre grupper, der har gjort noget særligt, utraditionelt og/eller nyskabende inden for sundhedsfremme og forebyggelse, eller som på anden vis har taget et iøjnefaldende sundhedsmæssigt eller socialt ansvar.

    Særligt gode idéer og Initiativer, der kombinerer det offentlige system med frivillighed, vil kunne komme i betragtning til Årets Sundhedspris.

    Prisen er på 10.000 kroner og alle kan indsende forslag til kandidater.

    Du indstiller en kandidat ved at sende en mail senest mandag den 30. august 2024 til: doev@haderslev.dk. I mailen skal du kort beskrive din kandidats indsats og begrunde din indstilling.

    Prisen uddeles på Frivillighedsfesten den 19. september 2024.