Gå til hovedindhold

Konference om fondsansøgninger og udvikling for foreninger

Vil din forening vide mere om, hvor I kan søge og hvordan I kommer igennem med jeres fondsansøgninger? Så er her en konference til jer.

30. jan. 2025

Fondskonference 2025 har fokus på fællesskaber, trivsel og sundhed

Sammen med kommunerne i Trekantområdet arrangerer vi en fondskonference til glæde for foreninger og ildsjæle. 

Fondskonferencen 2025 afholdes tirsdag den 25. februar 2025 kl. 16-20 i Vejen.

Kom med til konferencen og hør om støttemuligheder til dine projektidéer.

  • Få tips til fondsansøgninger
  • Mød mulige samarbejdspartnere
  • Få en snak med fonde om dit projekt

Hør om udviklingsmuligheder for foreninger og kommuner

Alle foreninger, organisationer, kommuner, ildsjæle og andre fællesskaber, som ønsker at høre mere om netop dette emne er meget velkommen.

Konferencen foregår tirsdag den 25. februar 2025 kl. 16-20 i Sportscenter - Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen. 

Tilmeld dig på linket nedenfor senest den 16. februar 2025.

Deltagergebyr: 50 kr. (+ billetgebyr) pr. person. 

 

Program

Programmet består af en fælles del (kl. 16.00-17.10) og herefter tre oplægsrunder. Ved tilmelding skal du vælge oplæg til de tre oplægsrunder.

Program

Oplæg i plenum v/Professor emeritus Bjarne Ibsen (SDU), Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Frivilliges og foreningers roller på Sundheds- og forebyggelsesområdet - Hvordan kan områdes udvikles?
Civilsamfundet spiller en stadig større rolle i samfundet og tænkes ofte ind i kommunernes og regionernes løsning af kernevelfærd. Og mange foreninger gør en kæmpe forskel i lokalsamfundet. Hør hvordan foreninger og frivillige kan spille en rolle i bestræbelsen på at fremme større lighed i sundhed og forebyggelse.

  • FOND 1: DIF og DGI’s foreningspulje v/foreningskonsulent Janne Bonde og Preben Egeskov
    • Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. Idrætsforeninger kan søge økonomisk støtte i DIF og DGI’s foreningspulje, som hvert år uddeler ca. 50 mio. kr. Det vil være muligt at indsende ansøgninger over 30.000 kr.

  • FOND 2: Velliv Foreningen v/Projektkonsulent Louise Wind Nielsen

    • Velliv Foreningen støtter lokale initiativer, der styrker trivsel og mental sundhed for engagerede voksne, foreninger og virksomheder, så flere får hjælp til at styrke deres mentale sundhed og
      modvirke ensomhed, angst og depression, mobning og chikane. Kom og hør om puljen og hvordan jeres forening kan få støtte på op til 60.000 kr.
  • FOND 3: Friluftsrådet v/Marie-Louise Gandrup Hall og Dorte McGugan Pedersen

    • Kom og hør om Friluftsrådets tilskudsmuligheder inden for friluftsliv og naturforståelse, og se eksempler på tidligere støttede projekter.

Networking, forplejning og besøg stande med individuel snak med fondene.

  • 1: AI som redskab til fondsansøgninger v/fundraiseren.dk
    • Fondsansøgning med ChatGPT! AI spiller en større og større rolle i fundraising-faget. Men hvordan ser fondene på det? Og hvordan kan I selv gribe det an? Kom hør, hvordan og hvor jeres forening kan lære at skrive en troværdig fondsansøgning på bare én time med ChatGPT.
  • 2: Tips og tricks til den gode ansøgning v/Udviklingschef Karsten Vium Strandridder
    • Kolding Volleyball klub fortæller om tip og tricks til fundraising med afsæt i egne erfaringer fra Projekt Ung i Volley og samarbejdet med Kolding Kommune. Kom og bliv inspireret til, hvordan jeres forening kan søge midler til udvikling af fællesskab og trivsel.
  • 3: Foreningsprojekter – erfaringer og gode råd v/Mathias Vips, Formand for GGIF Fodbold
    • Lokale aktører fra foreningslivet fortæller her om deres erfaringer med fundraising – udfordringerne, op- og nedture - men frem for alt den gode historie om, hvordan man her har fået støtte til et lokalt sundheds- og trivselsfremmende initiativ. Kom og bliv inspireret - og få samtidig gode råd til dit eget foreningsprojekt.
  • 4: Sundhedslandbyerne et Inspirationsoplæg v/Projektleder Mette Boel
    • Kom og hør et inspirationsoplæg fra Landdistrikternes Fælles- råd, der har søgt midler til seks Sundhedslandsbyer, hvor frivillige nu har mulighed for at skabe unikke aktiviteter for børn, unge og ældre, der fremmer sundhed og fællesskab samt skaber brobygning til sundhedssystemet fx  gennem den lokale lægepraksis, hjemmeplejen og andre aktører.
  • 5: Motiverende Idrætsmiljøer for børn og unge v/Stine Vinbech Nikolajsen, Børn & Unge Konsulent, DGI Sydvest og Anne Thomsen
    • DGI Sydvest modtog midler fra Trygfonden, der skulle understøtte børn og unges trivsel i  foreningslivet. Hør hvordan disse midler blev omsat til praksisnære workshop målrettet trænere med fokus på fællesskab og hvordan de kan motivere børn og unge til fortsættelse i idrætten.
  • FOND 5: Nordea-fonden v/Seniorprojektkonsulent Marie Høstrup Andersen
    • Nordea-fonden støtter det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur - og projekter, der styrker lokale fællesskaber. Bliv klogere på din forenings muligheder for støtte, og få konkrete råd
      til ansøgningen. Hør også om Liv i det lokale, Renoveringspuljen og en helt ny pulje, der skal styrke vores mødesteder i idræts- og fritidslivet.
  • FOND 6: Lokale og Anlægsfonden v/ Udviklingskonsulenter Line Rude og Ola Mattsson
    • Hør om Lokale og Anlægsfondens principper og prioriteringer, der styrer arbejdet med at udvikle og støtte bæredygtige idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter. Få indsigt i støttede projekter og samarbejdet med lokale aktører om at skabe rammer, der fremmer fællesskaber og aktiviteter på tværs af aldersgrupper og interesser.
  • FOND 7: Ebbefos Fonden v/Direktør Illa Westrup Stephensen
    • Kom og hør, hvordan Ebbefos Fonden støtter projekter, der forebygger og mindsker mistrivsel i samfundet. I 2025 har Ebbefos Fonden særligt fokus på projekter, der hjælper børn med langvarigt skolefravær tilbage til fællesskabet samt projekter, der udfordrer usunde kropsidealer. Bliv klogere på din forenings muligheder for at opnå støtte.