Gå til hovedindhold

Krydset mellem Vilstrupvej og Kløvermarken spærret

Mandag den 1. juli går et arbejde i krydset Vilstrupvej/Kløvermarken i gang som spærrer krydset frem til 12. august 2024.

28. jun. 2024

Indhold

    Sommerferien er startet, og med den starter også et længere gravearbejde i krydset mellem Vilstrupvej og Kløvervemarken i det sydlige Haderslev.

    Fra mandag 1. juli 2024 til søndag den 11. august 2024 er krydset lukket for al trafik.


    Der er omkørsel ad Knavvej. Trafik til Hjortebrokvarteret kan køre ad Grønningen, Vandlingvej og Kløvervej. Trafik til Skovvænget, Skovbrynet mv. kan køre ad Blåbærvej.

    Gående og cyklister kan komme rundt via fodgængerfelt i øst, syd og vestlig del af krydset.

    Haderslev Fjernvarme og Provas skal sammen arbejde i krydset, og det kræver, at krydset spærres helt.