Gå til hovedindhold

Nu kan du søge penge til dit klimaprojekt

Er du mellem 15 og 24 år og har du en god ide til et projekt, der kan støtte Klimakampen, så kan du søge Haderslev Kommunes pulje til klimaprojekter. Sidste frist for at søge puljen er den 22. september.

22. jul. 2024

Indhold

    Nu er det igen tid til at søge penge til dit klimaprojekt.

    Haderslev Kommune blev tidligere på året optaget i Bloomberg Philantrophies Youth Climate Action Fund, der har doneret omkring 1 million kroner til klimaprojekter for unge.

    For at komme i betragtning til puljen, skal du have tilknytning til Haderslev Kommune, projektet skal udarbejdes og drives at unge mellem 15 og 24 år og det skal være klimaorienteret.

    Vi opfordrer til at man går sammen flere unge om et projekt enten gennem en forening, en klasse eller lignende.

    Læs mere og find link til ansøgning på haderslev.dk/klimaprojekt