Gå til hovedindhold

Vi har købt Trekanten 3 i Vojens

Vi har købt ejendommen Trekanten 3 i Vojens for at udvikle området.

31. maj 2024

Indhold

    Kommunalbestyrelsen besluttede tirsdag at købe ejendommen Trekanten 3 i Vojens. Grunden ligger ved indkørslen til Vojens i den østlige ende af byen.

    Lokalerne på Trekanten 3 har stået ubenyttet hen i længere tid, og området er meget forfaldent. Derfor har vi købt ejendommen med den hensigt, at den skal rives ned.

    ”Dette er en milepæl for udviklingen i Vojens, og jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at indgå en aftale om at købe Trekanten 3. Vi får med købet her mulighed for at forme udviklingen af Vojens by i den retning, vi ønsker. Der er flere muligheder, og dem skal vi undersøge, men købet åbner for, at vi kan skabe sammenhæng og det er meget positivt”, siger borgmester Mads Skau.

    Tanken er at forskønne området, og at man samtidig kan udnytte den sammenhæng arealet har med de øvrige arealer omkring Vojens Hallerne.

    ”Købet af Trekanten 3 er et stort skridt i den rigtige retning for Vojens. Nu kan vi arbejde med at forskønne og skabe sammenhæng til området omkring hallerne og udvikle byen, så det giver mest mulig værdi for lokalområdet”, siger Bent Kloster, formand for Land- og Byudviklingsudvalget.