Gå til hovedindhold

Vi skifter fra fossil til el

Fremover vil man opleve blandt andre hjemmeplejen, sygeplejen og bostøtten i Haderslev Kommune i nye, sorte elbiler af mærket Toyota. 

6. mar. 2025

Leasingaftalen på biler i Social og Sundhed har været i udbud. Det betyder, at Haderslev Kommune nu ruller ud i 126 elbiler af mærket Toyota BZ4X. Bilerne afløser de velkendte VW Up, som nu skal leveres tilbage til leverandøren efter leasingaftalen er udløbet.

Med de nye elbiler forbedres komforten for de mange medarbejdere, der dagligt kører mange timer i kommunens tjenestebiler. Særligt vigtigt er det, at de nye biler har en vis højde, så ind- og udstigning er blevet mere komfortabelt, da mange af medarbejderne stiger ind og ud af bilerne mange gange dagligt.

Skiftet til elbiler er en del af arbejdet med den grønne omstilling, og skal bidrage til at Haderslev Kommune når sit mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 % inden 2030.