Vandløb

Offentlige vandløb er de vandløb, som byrådet, og dermed Haderslev Kommune har besluttet skal optages som offentlige.

Private vandløb er alle de vandløb, som ikke er optaget som offentlige. Det betyder, at stort set alle grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, søer, damme og andre indvande er private vandløb.

Det er lodsejerne langs vandløbene (bredejerne), der ejer vandløbene uanset om de er private eller offentlige.

Hvad er et vandløbsregulativ?

Et vandløbsregulativ kan betragtes som de offentlige vandløbs gældende serviceaftale. Regulativerne beskriver en række forskellige forhold ved de offentlige vandløb. Der findes for eksempel bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse, vandløbets skikkelse og/eller vandløbets evne til at føre vand.

Regulativer er retsgyldige dokumenter.

Hvem udarbejder regulativerne?

Det er Haderslev Kommune der udarbejder regulativer for alle de offentlige vandløb.

Hvorfor skal der være regulativer?

Regulativer udgør en form for kontrakt/aftale mellem lodsejerne og Haderslev Kommune, og regulativerne beskriver parternes pligter og rettigheder.

Læs mere om hvilke pligter og rettigheder vandløbsmyndigheden og bredejerne langs offentlige vandløb har her

Du kan altid kontakte os på naturogvand@haderslev.dk, hvis du ønsker at få tilsendt regulativet for et vandløb.

Mange vandløb er udover vandløbsloven også omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Det betyder, at enhver ændring af vandløbets tilstand, ud over det sædvanlige vedligeholdelsesarbejde, som udgangspunkt vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.

Nogle vandløb er derudover målsatte ud fra EU’s vandrammedirektiv. Du kan finde information herom på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor vedligeholdes vandløbene?

Da Haderslev Kommune er vandløbsmyndigheden, vedligeholder vi de offentlige vandløb for at sikre vandføringsevnen, som er bestemt i regulativet.

Er du bredejer til et offentlig vandløb, må du ikke selv vedligeholde vandløbet. Vi vedligeholder ved bl.a. grødeskæring og fjernelse af sand og slam. Vi fortager opmålinger af dele eller hele vandløbsstrækninger for at kontroller, om de lever op til regulativet.

Du kan få opmålingsresultaterne at se ved at henvende dig til naturogvand@haderslev.dk

Hvad er dit ansvar som bredejer af et privat vandløb?

Er du bredejer af et privat vandløb, har du ansvaret for at vedligeholde vandløbet. Vedligeholdelsen af private vandløb skal ske ud fra de generelle bestemmelser i vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

Er der etableret private drænrør, også kaldt private rørlagt vandløb, på din matrikel, har du pligt til løbende at vedligehold dine dræn. Du kan finde yderligere information om vedligeholdelse af private drænrør her.

Hvordan grødeskæres der?

Vi grødeskærer både med maskiner og håndredskaber. Er du ejer eller bruger af et areal, som ligger op til et vandløb, må du kunne tåle det fornødne vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet kan bl.a. indebære kørsel med tunge maskiner.

Har du dræn, mule-pumper eller andre anlæg, som ikke er tydeligt synlige, skal de markeres tydeligt, så maskinførerne kan se dem, når de grødeskære. Har du et elhegn langs vandløbet, skal det være forsynet med led, så vi kan grødeskære.

Er du i tvivl om der grødeskæres med maskine eller med håndredskaber eller har du spørgsmål til vores grødeskæringen, kan du kontakte os på naturogvand@haderslev.dk

Fjernes der væltede træer fra vandløbene?

Når der vokser træer langs vandløb, mindsker de plantevæksten i vandløb, da træerne skygger. Derfor reduceres behovet for grødeskæring. Træerne gør også vandløbets kant mere stabil og er hjemsted for mange fisk, fugle og dyr.

I offentlige vandløb beskærer vi træer og fjernere væltede træer, hvis de giver problemer med vandløbets vandføringsevne.

Du skal have en 2 meter bred u-dyrket bræmme langs begge sider af alle åbne og naturlige vandløb og søer på over 100 m2. Bræmmerne skal betragtes som en del af vandløbet og har til formål at sikre vandløbets bred i en stabil stand og beskytter vandløbet mod, at sand og jord skylles ud i vandløbet.

Du måler bræmmen fra vandløbets øverste kant (se figur 1). Hvis du ikke overholder 2 meter bræmmen, kan du blive politianmeldt, og få en bøde.

Som følge af landbrugsreformen er der steder hvor der er indført en 3 m bræmme pr. 2023 (læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside) 

Du kan læse mere om 2 meter bræmmer i Naturstyrelsens Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer her 

Hvad er en regulering af et vandløb?

Du regulerer et vandløb ved at ændre på dets form, også kaldt vandløbets skikkelse, eller dets placering. Dette er bl.a. ændring af hvor dybt vandløbet ligger og bredden af vandløbet. Hvis man for eksempel graver et vandløb dybere, rørlægger et åbent vandløb, eller åbner et rørlagt vandløb, er det en regulering.

Alle ændringer i vandløb skal behandles som en regulering, uanset om vandløbet er privat eller offentligt.

Hvad er en regulering af et rørlagt vandløb?

En regulering af et rørlagt vandløb omfatter ligeledes alle ændringer af rørledningers placering og/eller dimensioner, og skal behandles som regulering uanset vandløbet klassifikation.

Du må kun regulere et vandløb, hvis du har fået en tilladelse fra os. Hvis du regulerer et vandløb ulovligt, kan du blive politianmeldt og få en bødestraf.

Du finder information om hvordan du søger om et reguleringsprojekt her

Hvad er en medbenyttelse af et vandløb? 

En medbenyttelse af et vandløb er at man benytter sig af et vandløb til afledning af vand. Vandet kan både være overfladevand, drænvand, grundvand eller spildevand.

Hvem har ret til at dræne uden at søge om tilladelse?

Der findes en fri dræningsret i Danmark, det er en meget begrænset ret, som kun gælder når følgende betingelser er opfyldt:

• Dræningsretten er kun gældende for bredejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom.
• Der må kun drænes til den for dyrkningen nødvendige dybde.
• Dræningen må ikke foretages ved hjælp af pumpeaktivitet.
• Dræningen må ikke resultere i en uddybning eller ændring af det åbne vandløb.
• Der må kun drænes hvis et evt. vandløbsregulativs bestemmelser om rørudløbs/tilløbs placering i forhold til vandløbets bundkote kan overholdes.

Hvorfor skal der søges om tilladelse til medbenyttelse?

Der skal søges om medbenyttelse af flere årsager, den primære årsag er for at give de nuværende medbenyttere får mulighed for at tage stilling til afstrømningsmæssige konsekvenser af at en ny medbenytter tilsluttes, krav om udgiftsfordeling i forbindelse med fremtidigt vedligehold eller krav om nødvendig større dimension for vandløbet (regulering).

Ansøgningen om medbenyttelse giver ligeledes Haderslev Kommune (vandløbsmyndighed), muligheden for at vurdere konsekvenserne for vandløbenes afstrømning- og miljømæssige forhold. Du kan læse mere om hvordan du søger her.

Du må ikke krydse et vandløb med for eksempel broer, veje, rørledninger og kabler uden en tilladelse. Du skal sende en ansøgning til os via naturogvand@haderslev.dk,  før du kan få en tilladelse til at krydse vandløbet. Du skal være opmærksom på at der kommer et gebyr på udarbejdelses af tilladelsen.

Har du en bro eller overkørsel, som du har fået tilladelse til, skal du altid sikre at der er frit løb under for vandløbet.

Hvis du har græssende husdyr, ved et vandløb, skal hegnet være mindst 1 meter fra vandløbets øverste kant. Dette er for at undgå at husdyr ødelægger vandløbets brink. Hvis brinken ødelægges, skyller der sand og jord ned i vandløbet, som mindsker vandføringsevnen.

Hvis du vil have et vandingssted, er der flere muligheder for etablering af disse. Kontakt os gerne på naturogvand@haderslev.dk for mere information.

Nogle steder i Gelså, Gram Å, Hoptrup Å og Tørning Å er det tilladt at sejle med robåde, kanoer og kajakker. Du kan læse mere om sejladsreglerne i folderen "Sejle ned ad åen i Sønderjylland".