Jobrotation
Send dine medarbejdere på efteruddannelse og lad vikarer klare arbejdet imens. Vi hjælper med at tilrettelægge forløbet samt finde relevante vikarer.
Hvordan fungerer jobrotation?
Inden du sender en eller flere medarbejdere på efteruddannelse, kontakter du Jobcenter Haderslev og søger en bevilling på jobrotationsydelse. Vi hjælper med at finde nogle ledige som kan ansættes som vikarer i uddannelses perioden. På den måde får du med tilskud opkvalificeret medarbejderne uden nedgang i produktionen. Samtidig styrker du virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da mange af vikarerne efterfølgende vil være oplagte kandidater til de næste ledige stillinger. Forløbet planlægges i samarbejde med jobcentret, som hjælper med at finde vikarerne til dig.
Sådan søger du jobrotationsydelse
Du skal søge om jobrotationsydelse via nedenstående link. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Haderslev Jobcenter på telefon: 74 34 08 00 eller på mail: virksomhedsservice@haderslev.dk