At være online

Det er sjældent, at voksne ved mere om apps og sociale medier end unge mennesker. Du er vant til at skifte mellem Snapchat, Instagram og mange andre apps og sociale medier – du bruger sikkert både din telefon til at chatte med dine venner, se film på YouTube og finde information om alt fra makeup til dit skolearbejde.

Den digitale verden er en fast del af din hverdag, men det kan vær svært at navigere i for nogle. De sociale medier kan være medvirkende til, at der opstår konflikter, forvirringer eller lignende blandt unge. Det kan føles uoverskueligt, fordi du måske ikke ved, hvordan du stopper det, hvis andre mobber dig, skriver grimt til dig eller deler ting om dig, som du ikke har givet lov til.

Vi skal sammen stoppe det, og derfor er det vigtigt, at du siger fra eller kontakter en voksen, som du stoler på, hvis du oplever, at nogen gør det mod dig eller andre. Det er vigtigt at italesætte, at det ikke er sejt at mobbe andre – heller ikke på sociale medier!

Konflikter på sociale medier kan komme til at fylde rigtigt meget. Du kan endda opleve at få hovedpine eller ondt i maven, når du tænker på det. Nogle stopper helt med at bruge sociale medier eller begrænser sig selv i at dele ting, fordi de oplever, at andre skriver grimt til dem. Det kan også fylde meget for dig, hvis det er en af dine venner eller klassekammerater, der er en del af en konflikt eller bliver mobbet.

Anonymitet – Meget digital mobning foregår anonymt, og når du ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.

Stopper ikke – Digital mobning foregår et sted hvor du hele tiden opholder sig, også udenom skoletid. Hvis du slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op, når du tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.                                    

Eksponering – Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.

Nogle gange kan man få det indtryk, at alt er tilladt på de sociale medier. Men der findes en del love, der forbyder os at gøre nogle ting, og hvert år er der flere, der bliver dømt – også med en fængselsdom – for ting, de har gjort på sociale medier.

Du kan læse mere på http://www.digitalsuperkarma.dk/lovgivning om ting, du skal være opmærksomme på, når du færdes på de sociale medier.  

Alt du gør på nettet og fortæller om dig selv på de sociale medier – det du liker, deler og klikker på – kan blive tracket, gemt og brugt. Dataene på vores mobiler, kan blive hentet uden, at vi er klar over det. Det kan være vores fotos, kontakter, oplysninger om, hvor vi befinder os, og alt muligt andet. Derfor er det altid en god ide at tænke over, hvad du laver på internettet generelt.

Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor åben og tilgængelig man har lyst til at være på de sociale medier, og det er i hvert fald noget, man bør tage stilling til. Tænk over, hvad du poster, og hvem der kan se det. Skal alle kunne se dit indhold? Eller kun dine venner?

På de fleste sociale medier kan du selv bestemme, hvilke oplysninger der skal være synlige på profilen. Ved at sætte dig ind i det, undgår du at dele noget med andre, som du ikke har lyst til, at de skal se.

Du kan læse mere om, hvordan du kan passe bedre på dig selv på de sociale medier på http://www.digitalsuperkarma.dk/gode-raad.

Er det okay at like et billede af en tyk pige med hashtagget #vihadertykkepiger? Er det i orden, at man gang på gang lader være med at tagge en bestemt person på et gruppebillede, men tagger alle de andre? Hvornår er en handling moralsk eller umoralsk?

Hvad kan du gøre?
Beskyt andres værdighed (Skaber du respekt eller foragt/væmmelse/mindre respekt?)
Tag ansvar for jeres fællesskab – også uden for skolen (Styrker eller skade din handling fællesskabet?)
Vis respekt for andres privatliv (Har du fået lov til at dele det?)
Følg lovgivningen (Er din handling lovlig?)
Bland dig (Hjælp andre når deres grænser overskrides)

Det vigtigste spørgsmål at stille sig selv, når man skal vurdere om det er okay at dele de ting, som man deler – altid spørg dig selv: Hvis du deler et billede af en, der kaster op til en fest, skaber det så respekt eller foragt for den, der er på billedet? Vil dem, der ser det, få respekt for personen på billedet, eller vil de synes, at det er ulækkert? Vil den, der er på billedet, synes, at det er pinligt og ydmygende, eller vil vedkommende være stolt over det?

Hvis vedkommende vil synes, at det er pinligt og ydmygende, eller andre vil synes, at det er ulækkert, så er du med til at håne, hvis du deler billedet. Og så skal du lade være. Det samme gælder, hvis det er en fortælling om oplevelsen – du skal altså heller ikke skrive et opslag om begivenheden.

Du kan omvendt godt få lov af en person til at dele et billede eller en fortælling om noget, som personen har oplevet eller gjort.

Når du er på et socialt medie, fx Facebook, har du langt større magt, end du måske lige er klar over. Med magt mener vi evnen til at påvirke andres dag, andres relationer, andres liv.

Du er forbundet til mange mennesker med din profil, og du kan nå ud til alle dine Facebook-venner med det, du deler. Hvis du tagger andre i dit opslag, når du også ud til deres Facebook-venner. Det svarer til, at du hver dag 24 timer i døgnet har mulighed for at stille dig op på en scene og sige eller vise, lige hvad du vil til flere hundrede mennesker. Og du kan stort set selv bestemme, hvem der skal lytte.

Vi har allesammen magt til at påvirke hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi opfører os ordentligt over for hinanden. Vi skal ikke bare overholde lovgivningen, men også opføre os ordentligt overfor hinanden.

Vi har alle brug for anerkendelse og tryghed og brug for at føle, at vi er en del af de fællesskaber eller grupper, vi indgår i. Derfor gør vi meget for at tilpasse os det normale i de grupper, vi indgår i, og vi forsøger at leve op til de forventninger, som vi tror andre har til os. Det er en god ting at være villig til at tilpasse sig til fællesskabet, men det kan blive for meget. Vi kan nogle gange glemme egne værdier og holdninger i håbet om at passe ind i fællesskabet. Du skal derfor altid huske dine værdier og holdninger, når du er i en gruppe. Hvis det ikke føles rigtigt for dig, så gør op med dig selv, om du vil være med i det.

Du kan fx komme til at mobbe, fordi du er med i en gruppe, hvor det er normalt at behandle andre dårligt. Du ved måske godt, at det er forkert, og det føles heller ikke rigtigt, men du stopper ikke, eller måske opdager du det ikke engang, fordi du gerne vil passe ind.

Netop derfor er det vigtigt, at vi lærer at mærke vores egne grænser. Det kan din krop, din hjerne og dine følelser hjælpe dig med. Det kan fx være at dit hjerte hamrer, og du begynder at svede. Eller du ryster, får ondt i maven eller bliver træt. Hvis du mærker det, skal du stoppe og tænke dig om en ekstra gang.

Idiot! Spasser! Kæmpe kvaj! Der bliver ikke altid talt pænt på de sociale medier, og det kan være alle mennesker, der ikke kan finde ud af at tale ordentligt til hinanden. Nogle gange tillader vi os at skrive ting til hinanden, som vi ikke ville sige face to face. Det er måske endnu vigtigere, at vi taler pænt til hinanden på sociale medier, fordi vi ikke kan se hinandens kropssprog eller høre tonefaldet. Det kan nemlig have store konsekvenser at skrive grimt til hinanden.

Det kan være forskelligt fra person til person, hvad vi opfatter som en hård tone. Meget af det, der skrives i fx debatter på Facebook, går over grænsen for, hvad det moralsk set er okay at skrive til andre mennesker. Noget af det går også over grænsen for, hvad det er lovligt.

Det er vigtigt, at vi siger fra overfor den hårde tone. Det kan vi fx gøre ved at insistere på, at andre skriver ordentligt til os og andre – både på din profil, men også hvis du deltager på andres profiler/sider. Når du har skrevet, at du gerne vil have en ordentlig tone, kan du bringe debatten/snakken tilbage på det, som det egentligt handler om. Hvis det ikke hjælper og den hårde tone fortsætter, så meld dig ud af samtalen.

Der skal være plads til alle – også på de sociale medier. Det er ikke okay, at man bevidst ignorerer eller holder folk udenfor et fællesskab, fx en gruppe på Facebook for klassen. Alle har et ansvar for, at alle bliver behandlet godt på de sociale medier.

Måske har du oplevet, at nogle er blevet mobbet eller skrevet grimt til, og det kan være rigtig ubehageligt at være vidne til. Måske har du lyst til at hjælpe dem, men synes det er svært. Når du ser andre, blive mobbet eller holdt udenfor, kan du nemlig blive bange for, at det går ud over dig, hvis du blander dig. Det kan også være, du ikke tror, at det hjælper at gøre noget.

Men det er vigtigt, at du gør noget. Du skal nemlig ikke bare blande dig udenom. Udelukkelse, mobning og ubehageligt sprog kan være meget skadeligt for dem, der går ud over, og også for dem, der er vidne til det. Det er meget usundt og skaber frygt hos os allesammen for, at vi er de næste, der bliver ramt.

Kender du tanken: ”hvis ikke jeg poster billeder, mens jeg er på ferie, føler jeg, at jeg slet ikke har været på ferie”? Så er du ikke alene. Nogle føler, at hvis de ikke poster billeder af, hvad de laver, så er det ikke sket. Men hvordan kan det være? Det skyldes, at man oplever, at ens online-profil (fx Instagram) smelter sammen med ens oplevelse af, hvem man selv er. Eller i hvert fald, at man føler, at man skal dokumentere alt gennem Instagram eller Snapchat.

Hvis du nogle gange føler sådan, så skal du huske, at du jo ikke er din Instagram-profil. Den viser en lille del af, hvem du er, men langt fra det hele – og det skal den heller ikke.

Nogle er afhængige af de sociale medier og bruger dem til at vise sig frem for omverden. De flasher nyt tøj, perfekt morgenmad og lignende ’glansbilleder’ for at få likes. Dog siger antallet af likes ikke noget om, hvilken relation man har til dem, der liker. Man kan nemlig sagtens være populær på de sociale medier, men ikke have mange venner i den virkelige verden – og omvendt (selvfølgelig).

Din egen følelse af, hvem du er som person, de særlige kendetegn ved dig – dem som andre kender dig på, fx kropssprog, holdninger og væremåder – det er den du er. Du former hvem du er gennem livet, og du bliver påvirket af dine forældre, dine venner, samfundet og de ting, du oplever. Det er måske tydeligt, at du ikke kan dele alt det på dine online-profiler. De er kun en lille del af dig – det er det du vælger at vise. Du er nemlig også en masse andet.

Føler du, at du er nødt til at svare på dine Messenger-beskeder, lige så snart du modtager dem? Og at du er nødt til at tjekke din mobil hele tiden for at se, om der kommet en ny snap, på Instagram, Facebook eller andre steder? Så lider du måske af FOMO – fear of missing out, det vil sige frygten for at gå glip af noget. Og det er du ikke alene om. Faktisk er der rigtig mange, der føler, at de er nødt til at ‘være på’ og være tilgængelige mere eller mindre hele tiden. Og det kan give stress.

Alle andre gør det – så jeg må nok også hellere gøre det. Har du nogensinde prøvet at tænke sådan? Hvis du har, så er du ikke den eneste.

Vi mennesker gør alt, hvad vi kan for at passe ind i flokken; og nogle gange tror vi, at noget er helt almindeligt, selvom det faktisk ikke er det. Fx tror mange, at det er almindeligt at dele intime billeder af sig selv eller andre, men det er det ikke. Langt de fleste har (heldigvis) ikke prøvet at dele intime billeder af andre – det må man nemlig ikke, fordi det er ulovligt.

Det kan også være, at du får en invitation til at like en hadeside, og du kan se, at mange har gjort det – også flere, du kender. Derfor kan du komme til at tro, at det er helt almindeligt at like hadesider, selvom det ikke er det. Faktisk er det mobning, og du bør i stedet for at like den, anmelde den, og hvis du kender personen, som siden er om, kan du kontakte en voksen, som kan hjælpe dig/jer med at få den lukket.

• Slå notifikationer fra på nogle af de apps, du bruger, så du ikke hele tiden bliver forstyrret af mobilen
• Beslut dig for at give dig selv online-pauser: Læg mobilen væk eller sæt den på flytilstand et par gange om dagen, fx en times tid omkring aftensmaden
• Husk at det er okay ikke at svare på beskeder med det samme. Også selvom det er Messenger, og afsenderen kan se, at du har læst beskeden. Det kan jo være, du er i gang med noget andet og ikke har mulighed for at svare lige nu. Eller at du gerne vil have lidt tid til at tænke dig om, inden du svarer. Eller at du bare ikke har lyst til at snakke lige nu

Kender du følelsen af, at den du taler med, ikke er rigtigt tilstede eller lytter, fordi telefonen ligger på bordet? Oplever du det måske selv? At telefonerne ligger fremme på bordet kan faktisk med stor sandsynlighed gøre dine face to face-samtaler dårligere, ifølge nogle undersøgelser.

I et forsøg bad man en række mennesker, der ikke kendte hinanden, om at tale sammen i ti minutter. Bagefter spurgte man dem, hvordan samtalen gik. Resultatet var ret klart. Dem uden deres mobil fremme syntes, at samtalen var gået langt bedre end dem med mobilen fremme. I samtalerne uden mobil kunne personerne bedre forestille sig at blive venner, og de følte sig også mere forstået af den anden.

Mobilen skaber en slags dobbeltbevidsthed – vores opmærksomhed bliver delt mellem dem, vi er sammen med, og dem, vi er forbundet med via mobilen. Vi får derfor en dårligere oplevelse af her og nu-samværet, fordi vi tænker på dem, vi er forbundet med, i stedet for at koncentrere os om dem, vi er sammen med.

I løbet af en dag har vi brug for pauser fra det, vi laver. Pauser giver nemlig mulighed for at koble fra, så vi tænker på noget helt andet end fx skole og arbejde. De giver os mulighed for at fordøje de indtryk, vi får i løbet af dagen eller ugen – vi mærker, hvordan vi har det, og hvad vi har lyst til.

Mange af os kommer til at hive telefonen frem og gå online, når vi holder pause. Den får os til at tænke på noget andet og giver os dermed en pause fra det, vi var i gang med. Problemet med det er, at telefonen giver os endnu flere nye indtryk. Så selvom vi måske føler, at den giver os en pause, så forhindrer telefonen os faktisk i at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi har lyst til.

Som mennesker kan vi godt lide at være sociale, som gerne vil føle sig forbundet til andre. De sociale medier kan udfylde en lille del af det behov, men slet ikke nok. Vi har nemlig også brug for fysisk nærvær og samtaler med vores venner. Vi har brug for at kigge andre i øjnene og fornemme dem. 

Nogle gange er det rart at være sammen uden telefonerne er fremme. Prøv fx at lave en aftale om, at du og dine venner er sammen en hel time uden, at I må bruge telefonen, og se hvad I kan finde på. Snak, spil et brætspil eller kortspil, gå eller cykel en tur. Der er mange muligheder. Prøv at være sammen uden mobiler, computere og lignende – det er vigtigt at kunne.

Du kan evt. udfordre dine venner, når i fx er ude på en café, hvor i skal lade jeres mobiler være i tasken eller lommen, og det første som tager telefonen frem for at tjekke Instagram, Snapchat, Messenger etc., inden regningen er betalt, skal betale for de andres mad og drikke.