Gå til hovedindhold

Rusmidler

Rusmiddel er en fællesbetegnelse for stoffer, man kan indtage for at ændre, sløve eller påvirke sin psykiske tilstand. Det kan fx være alkohol, cigaretter eller stoffer.

Indhold

    Ofte stillede spørgsmål om rusmidler

    Det er både lovlige og ulovlige rusmidler. De lovlige måder at påvirke eller berolige sig selv er fx at indtage nikotin (cigaretter), koffein (kaffe, cola) eller alkohol (øl, vin, spiritus). Det kan også være lægeordineret beroligende medicin. Du må ikke give eller sælge lægeordineret medicin til andre – du har fået en personlig recept, som kun du må bruge. Ulovlige rusmidler er fx heroin, kokain eller hash.

    Uanset om de er lovlige eller ulovlige, har stofferne en evne til at ændre den psykiske tilstand og kan være afhængighedsskabende. Det betyder, at kroppen kan vænne sig til at få stoffet og reagere med ubehagelige abstinenssymptomer, hvis du stopper med at indtage stoffet. Symptomerne er forskellige fra stof til stof, og de er med til at gøre det svært at stoppe et vaneforbrug af stoffet.

    Du kan læse mere om rusmidler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    Problemet med rusmidler er, at dit barn kan blive afhængig af dem. Herunder har vi lavet en række spørgsmål omkring alkohol/tobak/stoffer, som du sammen med dit barn reflekterer over, om dit barn bør overveje at stoppe eller nedskære forbruget.

    • Oplever du, at dit barn har trang til alkohol/tobak/stoffer? Har dit barn en 'craving' efter mere af alkohol/tobak/stoffer?
    • Kan dit barn styre, hvor meget og hvor ofte han/hun indtager alkohol/ryger tobak/stoffer?
    • Kan dit barn stoppe med at tage alkohol/ryge tobak/stoffer uden at føle 'craving' efter det?
    • Har dit barn abstinenssymptomer (ryster på hænderne, får det dårligt eller lignende), når han/hun ikke får alkohol/tobak/stoffer?
    • Har dit barn brug for mere alkohol/tobak/stoffer for at opnå virkningen af alkohol/stoffer/stoffer?
    • Er alkohol/tobak/stoffer vigtigere for dit barn end fx skole, familie og venner?
    • Fungerer dit barns hverdag ikke uden alkohol/tobak/stoffer?
    • Har dit barn problemer med at opleve glæde, sorg, vrede eller andre følelser?
    • Indtager dit barn alkohol/tobak//stoffer for at glemme problemer?

    Hvis dit barn kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, bør I overveje at skære ned på eller stoppe forbruget.

    I Danmark skal man være fyldt 16 år for at købe alkohol under og op til 16,5 %. Alkohol over 16,5 % kan købes, når du er fyldt 18 år.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt samt at stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Alkohol er ikke risikofrit, derfor har sundhedsstyrelsen lavet nogle anbefalinger i forhold til alkohol.

    Sundhedsstyrelsens 7 anbefalinger om alkohol

    1. Intet alkoholforbrug er ufarligt for dit helbred
    2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld (alkohol er ikke sundt)
    3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
    4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
    5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
    6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
    7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

    Du kan læse mere om alkohol på følgende hjemmesider: 

    Tobaksprodukter kan være mange ting, fælles for dem er, at de indeholder nikotin, som er hovedårsagen til regelmæssig brug og udviklingen af afhængighed. Cigaretter er det mest udbredte i Danmark. Derudover kan man få tobaksvarer, der indsnuses, suttes eller tygges – disse er dog ikke særligt udbredte.

    Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred, fordi det skader hele kroppen. Fx er rygning årsag til næsten alle tilfælde af lungekræft. Det øger generelt risikoen for mange kræftsygdomme og hjertekarsygdomme, derudover øges risikoen for fx mavesår, nedsat mulighed for at kunne blive gravid, impotens, og mange flere sygdomme. Det dårlige helbred opleves efter kort tid, fx åndedrætsproblemer, hovedpine, mavepine, svimmelhed og rastløshed.

    Læs mere om tobak og passiv rygning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på Kræftens bekæmpelses hjemmeside.

    Der er et ganske omfattende antal af illegale rusmidler på det danske marked, derfor er det ikke muligt at lave en samlet beskrivelse af dem her. Vi har dog på disse sider samlet de hyppigst forekomne illegale stoffer og lavet en beskrivelse af dem.

    Hvis du ønsker en mere samlet redegørelse over de illegale rusmidler, der beslaglægges i Danmark, henviser vi til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt Giftlinjens sundhedspersonale på tlf. 38 63 55 55.

    Mange unge prøver at indtage stoffer, og næsten alle indtager alkohol. Mange prøver hash et par gange i løbet af ungdomsårene. De fleste stopper med at indtage stoffer uden nogen problemer.

    Du kan læse mere om illegale stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    Hvordan kan det være, at nogen stoffer kan virke sådan, at mennesker bliver ved med at tage dem, selvom de har indset at det skader dem, deres liv og formentlig også dem, de holder af?

    Der er to grunde til at man bliver ved med at tage stoffet:

    Den første er, at det var en fed oplevelse, som man gerne vil prøve igen. Man siger, at alle misbrugere er på forgæves jagt efter ”jomfruturen”, den fantastiske oplevelse første gang.

    Den næste er mere alvorlig. Når man kunstigt tilfører sin hjerne disse stoffer, foregår det i mængder, som ”oversvømmer” glædessystemet. Det fortæller hjernen, at den skal stoppe med at producere stofferne, fordi der er rigeligt af dem i systemet. Ved tilbagevendende indtag af stoffer nedsættes hjernens evne til selv at producere stofferne, sådan at hjernen ikke længere kan skabe en almindelig glædesoplevelse uden kunstig hjælp. Alting opleves gråt og kedeligt uden stoffet. Denne skade på hjernens evne til at skabe oplevelser af glæde og velvære kan i værste fald være permanent. Altså oplever man et stigende behov for at tage stoffet for overhovedet at få det tåleligt.

    Der findes tre forskellige typer af euforiserende stoffer: Hallucinogener, sløvende stoffer og stimulerende stoffer.

    Hallucinogener

    Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede (fx lsd), andre findes i planter (fx meskalin i kaktus og psilocybin i svampe). Du kan læse mere om Hallucinogener på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    De nævnte hallucinogener er forbudte. Der dukker stadig nye hallucinogene midler op, fordi der findes mange kemiske kombinationer og mange planter, der kan give hallucinationer. Det drejer sig dels om hallucinogene planter (fx ibogain og salvia divinorum), dels om nye syntetiske stoffer (‘designerdrugs’).

    Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også rus med hallucinogener.

    Sløvende stoffer

    Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at disse stoffer er ulovlige, og dermed ikke må besiddes – du kan blive straffet, hvis politiet stopper dig og du er i besiddelse af dem. Enkelte midler kræver recepter for at få lovlig adgang til dem – og dermed kan de både være lovlige og ulovlige, alt efter brugen af dem.

    Fælles for alle sløvende stoffer er, at du bliver uegnet til at færdes i trafikken, samt har større risiko for at skabe eller være med i ulykker. Det er forbudt at køre i bil eller på cykel eller knallert, hvis du er påvirket af nogen form for rusmiddel.

    I alle tilfælde skal en forgiftet person have hjælp hos sundhedsfagligt personale – hvis du er i tvivl, så ring hellere efter en ambulance end at lade stå til.

    Stofferne er alle vanedannende, og du vil derfor ofte opleve abstinenser, hvis du stopper med at tage et stof, du har taget i en længere periode.

    Du kan læse mere om de enkelte sløvende stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    Stimulerende stoffer

    Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at disse stoffer er ulovlige, og dermed ikke må besiddes – du kan blive straffet, hvis politiet stopper dig og du er i besiddelse af dem. Enkelte midler kræver recepter for at få lovlig adgang til dem – og dermed kan de både være lovlige og ulovlige, alt efter brugen af dem.

    Fælles for alle stimulerende stoffer er, at du bliver uegnet til at færdes i trafikken, samt har større risiko for at skabe eller være med i ulykker. Det er forbudt at køre i bil eller på cykel eller knallert, hvis du er påvirket af nogen form for rusmiddel.

    I alle tilfælde skal en forgiftet person have hjælp hos sundhedsfagligt personale – hvis du er i tvivl, så ring hellere efter en ambulance end at lade stå til.

    Stofferne er alle vanedannende, og du vil derfor ofte opleve abstinenser, hvis du stopper med at tage et stof, du har taget i en længere periode.

    Du kan læse mere om de enkelte stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

    20 26 79 63

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:30
    Tirsdag 09:00 15:30
    Onsdag 09:00 15:30
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:30
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben