Børn og unges digitale trivsel

De unge er eksperterne, når det kommer til funktionerne på sociale medier, men de har brug for voksne til at guide dem i forhold til etik og moral, så de forstår, at alt ikke er til diskussion. Nogle gange er noget rigtigt, og noget er forkert.

For at sikre et godt forløb omkring opførslen på de sociale medier, er det vigtigt, at du udviser interesse for og spørge ind til de unges liv på de sociale medier. Flere undersøgelser viser faktisk, at børn og unge savner, at de voksne interesserer sig for deres online liv.

Når du indgår i dialog med de unge omkring de sociale medier, er det vigtigt, at du anerkender deres holdninger og følelser i forhold til de sociale medier. Det kan være svært som voksen at forstå, hvorfor det betyder så meget at få mange likes, men ens popularitet måles i høj grad i likes, fordi alle kan se, hvor mange likes man har. Det er alvor for de unge, og derfor er det nødvendigt at anerkende det, så de unge er villige til at indgå i en åben dialog med dig omkring de sociale medier.

Redbarnet har samlet en række øvelser og aktiviteter om sociale medier som både lærer og pædagoger kan i deres arbejde med børn og unge. Her kan du finde Redbarnets materialer om sociale medier. 

Materialerne kan anvendes til både special- og normalområdet. På siden findes der vejledningerne til de forskellige aktiviteter, hvor du som pædagog eller lærer kan læse, hvordan du faciliteter undervisningen. Under hver vejledning kan du ligeledes downloade de materialer, du skal bruge til din undervisning.

Du kan ligeledes finde undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier på www.digitalsuperkarma.dk.

Som mennesker er vi tilbøjelige til at navigere efter det, som vi tror, er normalt, eller hvad vi tror, andre forventer, fordi vi har behov for at passe ind i fællesskabet. Desværre er vores forestillinger om det normale ikke altid sammenhængende med virkeligheden. Fx tror mange unge, at det er almindeligt at sende private billeder af sig selv til andre, og derfor gør de det også – men det er ikke normalt. Derfor er det vigtigt at arbejde med og italesætte flertalsmisforståelser. Dette kan gøres ved at spørge ind til den forestilling, de unge har – fx ”Er det nu også rigtigt, at alle sender den slags billeder?”.

Når vi som mennesker navigerer efter, hvad vi tror, andre forventer, er det effektivt at arbejde med positive forventninger til eleverne. Det kan du gøre ved fx at give udtryk for, at du selvfølgelig regner med, at de passer på hinanden, gerne vil hjælpe hinanden, osv..

Du kan finde undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier på www.digitalsuperkarma.dk.

Selvom de unge ved mest om de sociale medier, har de brug for hjælp fra voksne til at guide dem i forhold til, hvordan de skal begå sig på sociale medier – ligesom vi voksne guider dem i alle mulige andre sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at du, som lærer, også taler med dem omkring de sociale medier, hvordan de færdes på dem og lignende. Måske er det endda en god idé at lave regler i klassen for, hvordan man er sammen på de sociale medier for at undgå fx digital mobning.

På hjemmesiden Digital Superkarma finder du et etisk kodeks for handlinger på de sociale medier med fem punkter. Disse kan bruges til at vurdere, om en given handling er i orden eller ej. Herunder finder du emner, som også er relevante i forhold til vores adfærd på de sociale medier.

Du kan sammen med dine elever snakke om det etiske kodeks, så de bliver klædt på til at færdes på de sociale medier. Det etiske kodeks kan også bruges til at vurdere om forskellige handlinger på de sociale medier er i orden – I kan fx lave nogle eksempler, som I, i fællesskab kan diskutere og vurdere.

Det er nemt at komme til at misforstå hinanden på sociale medier, fordi vi typisk skriver sammen uden at kunne se og høre hinanden. Når vi kommunikerer ansigt til ansigt, består kommunikationen både af ord, tonefald og kropssprog, og det mangler vi i kommunikationen på de sociale medier. Når det er væk, skaber det en større stor risiko for, at vi misforstår det, vi skriver til hinanden.

Måske opfatter vi noget, der blev skrevet for sjov, som om det var alvorligt ment, eller vi opfatter noget som mere surt og vredt, end det egentlig var ment. Så reagerer vi på det ved at skrive noget surt og vredt tilbage. Og så sidder personen i den anden ende og føler sig angrebet af det, vi skriver, fordi han slet ikke havde skrevet noget surt og ikke forstår, hvorfor han skal angribes. Og sådan kan en misforståelse skabe en konflikt, og konflikten kan vokse sig kæmpestor. Alt sammen fordi vi ikke kan se og høre hinanden.

En anden årsag til misforståelser er, at vi på de sociale medier også kommunikerer med mennesker, vi ikke kender (særlig godt). Når vi kommunikerer med nogle, vi ikke kender, ved vi ikke, om de er søde og rare, eller de er ude på at genere os. Når vi ikke ved det, er der ekstra stor risiko for misforståelser. Tal derfor med dine lever om, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden på de sociale medier.

Du kan finde undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier på www.digitalsuperkarma.dk.

Idiot! Spasser! Kæmpe kvaj! Der bliver ikke altid talt pænt på de sociale medier. Det er både børn, unge og voksne, der ikke kan finde ud af at tale ordentligt til hinanden på fx Facebook.

På de sociale medier tillader vi os at skrive ting, som vi aldrig ville sige til hinanden face to face. Men det er vigtigere, end man måske lige skulle tro, at vi taler pænt til hinanden på de sociale medier. Det har nemlig store konsekvenser, når vi skriver grimt til hinanden. Mange kender følelsen af at blive ked af det eller vred, når nogle skriver til dem i en hård tone på fx Facebook – og det kan også være ubehageligt, at man ikke ved, hvor mange andre, der læser med, og om de er enige med den, der har den hårde tone.

Det er derfor vigtigt, at vi får italesat overfor børn og unge, at de gerne må sige fra overfor den hårde tone – både i virkeligheden og på de sociale medier. Som lærer kan du være med til at italesætte det gennem din undervisning, reglerne i klassen og lignende.

Du kan finde undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier på www.digitalsuperkarma.dk.

Klassen er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle – også på de sociale medier. Det kan I, i klassen lave nogle regler for, så I er enige om, hvordan klassen er sammen på de sociale medier.

De regler kan fx indeholde, at det er ikke okay bevidst at ignorere klassekammerater og lukke dem ude fra fællesskabet på de sociale medier, og alle i klassen har et ansvar for, at det sker.

Det er også vigtigt at få skabt et rum, hvor det er okay at italesætte det, hvis der foregår noget, som ikke er okay. Fx hvis en bliver mobbet, skal eleverne være trygge ved at gå til en lærer og fortælle om det, hvis de ikke selv kan stoppe det. Udelukkelse fra fællesskabet er meget skadeligt for dem, der går ud over, og faktisk også for alle dem, der er vidne til det. Mobning er meget usundt, fordi mobning skaber en masse frygt hos os allesammen. Frygt for om vi er de næste, mobningen rammer.

Du kan finde undervisningsmateriale om digital dannelse og trivsel på de sociale medier på www.digitalsuperkarma.dk.

Hvordan adskiller digital mobning sig fra anden mobning?

Anonymitet
Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange, der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.

Stopper ikke
Digital mobning foregår et sted, hvor de hele tiden opholder sig, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren, dukker beskederne op, når de tænder igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.

Eksponering
Mobningen foregår et offentligt sted, hvor alle kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.

Du kan læse mere om både digital mobning og anden mobning hos Børns Vilkår.

Nogle oplever en følelse af, at alle andre har det sjovere end en selv, eller har færre problemer, er mere lykkelige eller heldigere end en selv, når de ser på de sociale medier.

For nogle flyder deres online-profil sammen med deres oplevelse af, hvem de selv er – og de kan nogle gange blive fanget af følelsen af, at hvis de ikke poster det på de sociale medier, så er det ikke sket. Derfor er det vigtigt at klæde de unge på til at adskille deres profiler fra deres identitet – altså den de i egentligt er. De skal vide, at de ikke er deres online-profil, men at den kun viser en lille del af, hvem de er.

Profiler på de sociale medier er på mange måder en iscenesat del af identiteten. Vi er ikke bare det, vi fremstår som på de sociale medier. Vi er også en hel masse andet.

Nogle er afhængige af de sociale medier og bruger dem til at vise sig frem til omverdenen. På de sociale medier kan ens popularitet måles meget nemt. I antallet af likes og venlige kommentarer, i billeder og opslag, man bliver tagget i osv. Og det er ikke bare tydeligt for en selv, men for hele ens netværk. På den måde er de sociale medier med til at skabe en bekræftelseskultur, som det er let at blive afhængig af.

Alt det, vi foretager os og fortæller om os selv på de sociale medier, kan blive tracket, gemt og brugt. Uden vi er klar over det, kan data hentes fra vores mobiler - fx fotos og kontakter. Derfor er det en god idé, at få de unge til at tænke over, hvad de foretager sig på internettet og de sociale medier. På hjemmesiden Digital Superkarma kan du læse mere om de ting, man skal være opmærksom på, når man færdes på internettet og de sociale medier.

Du kan ligeledes læse mere om, hvordan børn og unge kan passe bedre på sig selv, når de færdes på de sociale medier. Derudover kan du få viden, råd og redskaber til at forstå børn og unges digitale liv samt hjælp og redskaber til at gå i dialog med dine elever om, hvordan de navigerer sikkert i den digitale verden.

Hvis du oplever en elev, som skulle være så uheldig, at delt private og grænse grænseoverskridende informationer eller billeder, kan du få hjælp til at slette det – eller i hvert fald begrænse skaden mest muligt – hos Red Barnet. 

Fear of missing out eller FOMO vil sige: 'Frygten for at gå glip af noget'. Det er en efterhånden velkendt betegnelse, når det handler om altid at være på og til at få fat i. Faktisk er der rigtig mange, der føler, at de er nødt til at ‘være på’ og være tilgængelige mere eller mindre hele tiden. Og det kan give stress. Det er vigtigt at få italesat overfor eleverne, at det ikke er nødvendigt at være på hele tiden – man må gerne (og skal faktisk helst) holde pauser, hvor man ikke kigger på mobilen, og hvor man bare slapper af.

Du kan tale med dine elever om, hvordan de kan minimere stress i forhold til sociale medier og telefonerne. Det kan fx gøres ved:

• At slå notifikationer fra på de apps man bruger, så man ikke hele tiden bliver forstyrret af telefonen
• At tage online-pauser, hvor man lægger telefonen væk eller sætter den på flytilstand et par gange om dagen, fx omkring aftensmaden
• At huske, at det er okay ikke at svare på beskeder med det samme – man må gerne åbne en besked og vente med at svare på beskeden, selvom afsenderen kan se, at man har læst beskeden

Mange skoler har indført mobiltelefonfri skoledag – nogle steder er det hele dagen eleverne ikke må bruge telefonen, og andre steder kan de få den i frikvarteret. Ifølge flere undersøgelser på området er det faktisk en rigtig god ide, at telefonerne bliver pakket væk, fordi den gør vores ansigt til ansigt-samtaler dårligere.

Derfor er det også vigtigt, at I, i klassen får snakket om, hvordan I er sammen, og hvilken rolle mobiltelefonerne har i klassen. Man kan fx lave en aftale i klassen om, hvordan man bruger mobilen, når man er sammen med sine klassekammerater både i og udenfor skolen. Emnet vil også være oplagt at diskutere med forældrene i klassen, så I alle kan få et fælles grundlag for brugen af mobilerne.

Actioncards fungerer som en guideline og støtte til jer, som fagprofessionelle i Haderslev kommune til at håndtere digitale krænkelser og sikre det gode børne/ungeliv i Haderslev Kommune. Actioncards er lavet i overensstemmelse med de relevante politikker og planer på området i Haderslev Kommune.

Skole og forældre kan kontakte SSP & Forebyggelse for råd og vejledning under hele forløbet. Kontakte os på E- mail: SSP og Forebyggelse – eller kontakt den tilknyttede SSP & Forebyggelses konsulent.

Procedure:

1. Igangsætning af "Slet det" - kæde.
2. Afdæk sagen og kontakt nærmeste leder.
3. Orientere de involverede elevers forældre og henvis til actioncard A eller B.
4. Indkald de involverede elever til en individuel samtale. SSP & Forebyggelses kan deltage hvis det skønnes nødvendigt.
5. Drøft evt. emnet generelt på klassen ved førstkommende lejlighed (alle involverede klasser).
6. Skriftlig orientering om hændelsen sendes til SSP og Forebyggelse.  
7. Opfølgende samtale med de involverede elever efter 4 uger.

Handlingsansvarlig: Skole (primær), SSP og Forebyggelse (sekundær).

Procedure:

1. Igangsætning af ”Slet det”- kæde.
2. Afdæk sagen og kontakt nærmeste leder.
3. Orientere de involverede elevers forældre og henvis til actioncard B.
4. Orientere SSP & Forebyggelse.
5. Indkald de involverede elever til en individuel samtale. SSP & Forebyggelses kan deltage, hvis det skønnes nødvendigt.
6. Drøft evt. emnet generelt på klassen ved førstkommende lejlighed (alle involverede klasser).
7. Opfølgende samtale med de involverede elever efter 4 uger.

Handlingsansvarlig: Skole (primær), SSP og Forebyggelse (sekundær).

Procedure:

1. Afdæk sagen i samarbejde med nærmeste leder.
2. Overlevere sagen til SSP & Forebyggelse.
3. Orientere de involverede elevers forældre og henvis til actioncard C.
4. Afvent tilbagemelding fra SSP & Forebyggelse.

Handlingsansvarlig: SSP og Forebyggelse (primær), Skoler (sekundær).