Rusmidler
Rusmiddel er en fællesbetegnelse for stoffer, man kan indtage for at ændre, sløve eller påvirke sin psykiske tilstand. Det kan fx være alkohol, cigaretter eller stoffer.
Værd at vide om rusmidler
Det er både lovlige og ulovlige rusmidler. De lovlige måder at påvirke eller berolige sig selv er fx at indtage nikotin (cigaretter), koffein (kaffe, cola) eller alkohol (øl, vin, spiritus). Det kan også være lægeordineret beroligende medicin. Man må ikke give eller sælge lægeordineret medicin til andre. Ulovlige rusmidler er fx heroin, kokain eller hash.
Uanset om de er lovlige eller ulovlige, har stofferne en evne til at ændre den psykiske tilstand og kan være afhængighedsskabende. Det betyder, at kroppen kan vænne sig til at få stoffet og reagere med ubehagelige abstinenssymptomer, hvis du stopper med at indtage stoffet. Symptomerne er forskellige fra stof til stof, og de er med til at gøre det svært at stoppe et vaneforbrug af stoffet.
I Danmark skal man være fyldt 16 år for at købe alkohol under og op til 16,5 %. Alkohol over 16,5 % kan købes, når du er fyldt 18 år.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt samt at stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Alkohol er ikke risikofrit, derfor har sundhedsstyrelsen lavet nogle anbefalinger i forhold til alkohol.
Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
Du kan finde inspiration til, hvordan du som underviser tager snakken om alkohol med din klasse og forældrene i klassen på Kræftens bekæmpelses hjemmeside. Her finder du både PowerPoints, skabeloner til alkoholdaftaler i klassen og faktaark om unge og alkohol.
Ca. 120.000 børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer. Alligevel går mange med det alene, fordi de ikke har lyst til, at andre skal vide det. Samtidig kan man let føle sig forvirret, fordi man måske både er gal på og bekymret for den, der drikker.
Alle reagerer forskelligt – og der er ikke noget rigtigt eller forkert. Barnet eller den unge reagerer måske på nogle af disse:
- Føler sig ensom
- Har svært ved at sige fra
- Isolerer sig fra andre
- Er ked af det eller vred eller føler, at de ikke dur til noget
- Er flov over at tage venner med hjem
- Opbygger en facade for at skjule sine følelser
- Påtager sig et ansvar for, at tingene fungerer derhjemme
Det er dog vigtigt, at man husker, at barnet eller den unge ikke er alene. Der er altid nogle, der gerne vil lytte og hjælpe den – og det er heller ikke godt at gå med det alene. Derfor er det også vigtigt, at du taler med barnet om det, hvis du har en mistanke om, at barnet ikke trives hjemme – hvad enten det er grundet alkoholproblemer eller andre forhold. Forældrene kan komme i behandling, og barnet kan få støtte til at tale om problemerne.
Sundhedsstyrelsen har udviklet et materiale som giver inspiration og redskaber til, hvordan den nødvendige samtale kan gennemføres. Du finder Sundhedsstyrelsens materiale til alkoholsamtaler her.
Tobaksprodukter kan være mange ting, fælles for dem er, at de indeholder nikotin, som er hovedårsagen til regelmæssig brug og udviklingen af afhængighed. Cigaretter er det mest udbredte i Danmark. Derudover kan man få tobaksvarer, der indsnuses, suttes eller tygges – disse er dog ikke særligt udbredte.
Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred, fordi det skader hele kroppen. Fx er rygning årsag til næsten alle tilfælde af lungekræft. Det øger generelt risikoen for mange kræftsygdomme og hjertekarsygdomme, derudover øges risikoen for fx mavesår, nedsat mulighed for at kunne blive gravid, impotens, og mange flere sygdomme. Det dårlige helbred opleves efter kort tid, fx åndedrætsproblemer, hovedpine, mavepine, svimmelhed og rastløshed.
Du kan læse mere om tobak og passiv rygning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Listen over illegale rusmidler, som findes på det danske marked, er ganske omfattende, og en samlet beskrivelse er ikke mulig her, derfor har vi valgt at beskrive de hyppigst forekomne. Ved behov for en mere samlet redegørelse over de illegale rusmidler, der beslaglægges i Danmark, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt til Giftlinjen på tlf. 38 63 55 55.
Sundhedsstyrelsen har lavet en række materialer, som er henvendt til bl.a. forældre, folkeskoler, ledelse og ungdomsskoler med inspiration til, hvordan vi sammen kan være stofforebyggende. Du finder Sundhedsstyrelsens stofforebyggende materiale her.
Hvordan kan det være, at nogen stoffer kan virke sådan, at mennesker bliver ved med at tage dem, selvom de har indset at det skader dem, deres liv og formentlig også dem, de holder af?
Der er to grunde til at man bliver ved med at tage stoffet:
- Den første er, at det var en fed oplevelse, som man gerne vil prøve igen. Man siger, at alle misbrugere er på forgæves jagt efter 'jomfruturen' - den fantastiske oplevelse første gang
- Den næste er mere alvorlig. Når man kunstigt tilfører sin hjerne disse stoffer, foregår det i mængder, som 'oversvømmer' glædessystemet. Det fortæller hjernen, at den skal stoppe med at producere stofferne, fordi der er rigeligt af dem i systemet. Ved tilbagevendende indtag af stoffer nedsættes hjernens evne til selv at producere stofferne, sådan at hjernen ikke længere kan skabe en almindelig glædesoplevelse uden kunstig hjælp. Alting opleves gråt og kedeligt uden stoffet. Denne skade på hjernens evne til at skabe oplevelser af glæde og velvære kan i værste fald være permanent. Altså oplever man et stigende behov for at tage stoffet for overhovedet at få det tåleligt
Der findes tre forskellige typer af euforiserende stoffer: Hallucinogener, sløvende stoffer og stimulerende stoffer.
Hallucinogener
Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede (fx lsd), andre findes i planter (fx meskalin i kaktus og psilocybin i svampe). Du kan læse mere om Hallucinogener på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
De nævnte hallucinogener er forbudte. Der dukker stadig nye hallucinogene midler op, fordi der findes mange kemiske kombinationer og mange planter, der kan give hallucinationer. Det drejer sig dels om hallucinogene planter (fx ibogain og salvia divinorum), dels om nye syntetiske stoffer (‘designerdrugs’).
Det er forbudt at køre på cykel, knallert eller i bil, hvis man er beruset, det gælder også rus med hallucinogener.
Sløvende stoffer
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at disse stoffer er ulovlige, og dermed ikke må besiddes – du kan blive straffet, hvis politiet stopper dig og du er i besiddelse af dem. Enkelte midler kræver recepter for at få lovlig adgang til dem – og dermed kan de både være lovlige og ulovlige, alt efter brugen af dem.
Fælles for alle sløvende stoffer er, at du bliver uegnet til at færdes i trafikken, samt har større risiko for at skabe eller være med i ulykker. Det er forbudt at køre i bil eller på cykel eller knallert, hvis du er påvirket af nogen form for rusmiddel.
I alle tilfælde skal en forgiftet person have hjælp hos sundhedsfagligt personale – hvis du er i tvivl, så ring hellere efter en ambulance end at lade stå til.
Stofferne er alle vanedannende, og du vil derfor ofte opleve abstinenser, hvis du stopper med at tage et stof, du har taget i en længere periode.
Du kan læse mere om de enkelte sløvende stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Stimulerende stoffer
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at disse stoffer er ulovlige, og dermed ikke må besiddes – du kan blive straffet, hvis politiet stopper dig og du er i besiddelse af dem. Enkelte midler kræver recepter for at få lovlig adgang til dem – og dermed kan de både være lovlige og ulovlige, alt efter brugen af dem.
Fælles for alle stimulerende stoffer er, at du bliver uegnet til at færdes i trafikken, samt har større risiko for at skabe eller være med i ulykker. Det er forbudt at køre i bil eller på cykel eller knallert, hvis du er påvirket af nogen form for rusmiddel.
I alle tilfælde skal en forgiftet person have hjælp hos sundhedsfagligt personale – hvis du er i tvivl, så ring hellere efter en ambulance end at lade stå til.
Stofferne er alle vanedannende, og du vil derfor ofte opleve abstinenser, hvis du stopper med at tage et stof, du har taget i en længere periode.
Du kan læse mere om de enkelte stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du har en konkret bekymring om en elev, som er under 18 år, kan du henvende dig til UngRus i Haderslev Kommune. UngRus kan tilbyde dig:
En fortrolig relation i øjenhøjde
Anonym rådgivning; telefonisk og eller personligt møde
Op til 10 individuelle samtaler i en uformel atmosfære
Du kan kontakte UngRus på telefon: 20 26 79 63 eller ved at skrive til: ungrus@haderslev.dk.
Hvis din elev er over 18 år, skal du rette henvendelse til Haderslev Kommunes Rusmiddelcenter. Du finder Rusmiddelcenterets kontaktoplysninger her.