Rygestop
Er du ryger, bruger af e-cigaretter, snus, vandpibe, opvarmet tobak eller nikotinerstatningsprodukter og ønsker du at komme ud af afhængigheden? Så tilbyder Haderslev Kommune gratis hjælp til at blive røgfri.
Om forløbene
- Alle forløb kan foregå i Gram, Vojens, Haderslev eller online
- Det er gratis at deltage
- Rådgivningen varetages af en professionel stoprådgiver
- Forløbene er tilpasset uanset om du er afhængig af cigaretter, pibe, cigarer, e-cigaretter/vapes, snus, vandpibe, opvarmet tobak, nikotinerstatningsprodukter eller andre former for nikotin
- Du skal ikke være nikotinfri ved kursusstart, da vi bruger de første mødegange på at forberede nikotinstoppet
- Tilbuddene kræver ikke henvisning. Du kan henvises af egen læge, kommune eller fra sygehus-/hospitalsafdeling, men du kan også selv henvende dig.
Find dit forløb
Rygestopkurset foregår primært i grupper på maksimalt 12 personer, men kan i visse situationer (f.eks. ved behov for tolk) også foregå individuelt. Et kursus består af 7 mødegange af 1 1/2 til 2 timers varighed.
I et rådgivningsforløb får du værktøjer til at komme lettere igennem din nikotinafhængighed og holde fast i beslutningen om at blive og forblive røgfri/nikotinfri.
Hvis du er gravid, kan du og eventuelt din partner få hjælp til at blive nikotinfri. Det kan være ved et individuelt forløb til dig/jer.
Er du ung og ønsker hjælp til at komme igennem skole-/ arbejdsdagen uden nikotin eller helt at kvitte snus / cigaretter, Vapes eller lignende kan vi hjælpe dig. Kontakt os for at høre mere.
Går du på en ungdomsuddannelse, kan der eventuelt være mulighed for, at rådgivningen kan foregå derude. Desuden er der som ved de andre forløb mulighed for, at det kan foregå over skærm, telefon eller i et af vores sundhedscentre.
Rygestoprådgivningen kan foregå på værestederne i socialpsykiatrien. Henvend dig til personalet på værestedet for at komme i gang med dit rygestop.
Rygestoprådgivningen kan kombineres med NADA terapi (akupunktur).
Ønsker du og dine kolleger at blive røgfri, kan vi lave et hold til jer på arbejdspladsen, hvis I er mindst 10 personer.
Mulighed for tilskud
Du kan evt. få tilskud til nikotinerstatning, fx ved kronisk sygdom som KOL, diabetes, hjertesygdom eller kræft, eller hvis du er pensionist, studerende eller på anden form for overførselsindkomst. Kontakt os for at høre mere.
Kontakt os
Ønsker du flere oplysninger kan du ringe til os på telefon: 40 22 74 03 eller send os en sikker mail via Send sikkert til Sundhedssamarbejde og Forebyggelse.
Du kan også få gratis telefonisk rygestoprådgivning ved Stoplinien på telefon: 80 31 31 31.
Ønsker du at prøve på egen hånd, er det også muligt at bruge app’en E-kvit.
Du kan endvidere følge os på Facebook Kvitnu.
Online støtte til rygestop
I appen 'Mit Liv - Min Sundhed' kan du få inspiration og støtte til en sundere hverdag via videoer, podcast og øvelser.