Biodiversitet i din have
Vi kan alle være med til at hjælpe biodiversiteten på vej, ved at lave forskellige tiltag i vores egen have. Find inspiration på siden her
Biodiversitet i din have
Mange danskere forbinder ofte bestøvning med honningbier. Men vilde bier, humlebier, svirrefluer, biller, sommerfugle, natsværmere og mange andre insekter laver også bestøvning.
Man kan tiltrække mange forskellige bestøvere i sin egen have ved at have et bredt udvalg af blomster.
Forskelle i størrelse, lugt og farve kan tiltrække forskellige insektarter. På den måde kan man tilpasse sin have til specifikke grupper af bestøvere, hvis det er det, man ønsker. Hvide og lilla blomster er generelt bedre til at tiltrække sommerfugle, mens gule og røde blomster kan være rigtig gode, hvis man vil have besøg af bier og humlebier.
Små planter som håret høgeurt og blåmunke i haven kan desuden tiltrække en række vilde bier og sommerfugle, der er specialister på disse arter.
Vi kan hjælpe biodiversiteten på vej ved at skabe gode betingelser for flora og fauna. Mange insekter er både afhængige af nektar fra forskellige blomster og specifikke træer, buske eller urter til at lægge æg og sikre føde til afkommet.
Samtidig er den enkelte plante afhængig af at få lov til vokse sig stor og blomstre, så den kan smide sine frø og sikre sit afkom.
Du kan hjælpe biodiversiteten på vej i din egen have med en række små tiltag.
Flere blomster og mindre græs
Græsplænen eller dele af græsplænen kan omdannes til en blomstereng, og herved skabe øget biodiversitet.
En kortklippet græsplæne er stort set uden liv og variation.
En blomstereng tiltrækker et hav af forskellige insekter, som vil søge nektar. Man kan købe forskellige blomsterblandinger med hjemmehørende, danske arter.
Sådan laver du en blomstereng
Lad græsplænen, eller en udvalgt del af græsplænen, gro. Slå den første gang i juli eller august, og husk at fjerne afklippet. Afhængigt af hvor hurtigt din græsplæne vokser, kan du slå den 1-4 gange om året. Du kan også differentiere klipningen, så du nogle steder slår den sjældnere end andre steder. Men husk altid at fjerne afklippet, da jorden gerne skal udpines således, at flere af de danske vilde blomster kan trives.
Det er muligt at hjælpe urterne lidt på vej ved at indsamle eller købe frø fra hjemmehørende, danske arter og så dem ud på udvalgte områder i din græsplæne.
Inden udsåning skal du blotlægge jorden ved enten at fræse eller grave.
Det er også en god ide at lægge forårsløg i græsplænen eller i dine blomsterbede. for eksempel er Krokus, Skilla og Procelænshyacint gode nektarplanter.
Det er vigtigt at plante og bevare træer og buske i sin have. De er vigtige som fødegrundlag og yngle-og opholdssted
En have med mange forskellige træer og buske, giver levesteder og føde til larver og insekter.
Træer og buske er også vigtige for fuglene, som opholds- og ynglesteder, samt som fødegrundlag.
Det er bedst at plante hjemmehørende arter, da der er tilknyttet flere dyrearter til hjemmehørende træer og buske end til ikke hjemmehørende arter, men alle slags træer og buske har værdi.
Plantning af træer og buske, så de får den bedste start
Træer og buske har bedst af at blive plantet i perioden fra november til april, dette er træernes hvileperiode. De efterfølgende 3-5 somre er det vigtigt at vande i tørre perioder, gerne hver uge.
Ligeledes bør træer og buske gødskes 2 gange årligt, gerne sidst på foråret samt i højsommeren.
Det er en god ide at plante forskellige stauder, sommerblomster, løg og knolde som giver nektar til insekterne. Feks. tiltrækker Krokus, Skilla og Porcelænshyacint mange insekter (især bier) i foråret.
Der findes rigtig mange insektvenlige stauder (find inspiration i de tre anlagte kommunale insekthaver),og ved at plante et udvalg af forskellige stauder, kan man opnå blomtring fra maj til november.
Plantning af stauder og lægning af løg
Det bedste tidspunkt at plante stauder er i september og oktober måned, hvor jorden stadig er lun og fugtig, men det er også muligt i foråret, i april og maj måned. Dog skal man være mere opmærksom på at få vandet stauderne med jævne mellemrum i tørre perioder.
Løg bør lægges i perioden fra september til oktober, men du kan gøre det indtil frosten sætter ind.
Genbrug havens grenaffald til at lave et kvashegn eller en kvasbunke. Selv små kvasbunker er vigtige for havens forskellige dyr
Kvas – et opholdssted for mange dyr
Kvas udgør et fantastisk levested for svampe og insekter, der langsomt vil give sig i kast med at nedbryde materialet i kvasbunken.
Kvasbunker fungerer både som redested, opholdssted og overvintringssted for eksempelvis pindsvin, padder, salamandere, vilde bier og forskellige fugle.
Sådan laver du kvasbunker
Grene, afklippede staudetoppe, hækaffald, blade og lignende lægges i en stor bunke eller der laves et kvashegn. Et kvashegn laver man ved at grave 2 rækker lodrette stolper med i jorden, hvorimellem man lægger alt sit kvas.
Det er vigtigt også at lade større grene og stammer blive læggende i haven, da der vil indfinde sig mange smådyr i og under disse.
Ved at bygge et kvashegn eller lave en kvasbunke sparer man tid på at komme af med sit haveaffald.
Et stendige er et glimrende rede og skjulested for jordbier. Sten bliver varme i solen, hvilket tiltrækker padder, firben og hvirvelløse dyr. I stedet for at køre sten væk fra din have, kan du lave en lille stenbunke.
Sten– giver varme og fungerer som opholdssted
Mange dyr er vekselvarme, hvilket betyder at de har brug for at blive varmet op af solen, for at kunne fungere. Derfor nyder disse dyr at opholde sig på varme sten. Det kan f.eks. være firben, padder og hvirvelløse dyr.
Lav en stenbunke eller et stendige
Gem de sten, du graver op af jorden og læg dem i bunker i haven. En bunke sten – eller murbrokker, gerne placeret så noget af bunken ligger i solen og noget i skygge, er et godt levested for forskellige dyr, herunder insekter. Har du plads, er et stendige også et glimrende rede- og skjulested, da hullerne mellem de enkelte sten giver mulighed for at f.eks. jordbier kan etablere sig her.
Du kan tiltrække fugle i din have ved at plante træer og buske, sætte fuglekasser op, og give adgang til vand. Fuglene spiser mange insekter, heriblandt lus, og skaber en masse liv i haven.
Skab hjem for fuglene
Hvis du vil indrette din have, så flere fugle kigger forbi – og måske slår sig ned for at yngle – er der mange ting, du kan gøre.
De fugle, vi ser i haverne, er de samme fugle, som også lever i skovbryn, hvor der findes gemmesteder, steder at bygge rede og fødekilder. Noget, der karakteriserer et skovbryn, er, at planterne vokser i mange niveauer. Det er der god grund til at efterligne, hvis du ønsker at tiltrække fugle til din have.
Du kan også sørge for, at din have har områder med stedsegrønne planter – fx enebær eller taks –det giver småfuglene mulighed for at finde gemmesteder om vinteren.
Et fuglebad eller vandhul, giver fuglene mulighed for at drikke og bade.
Hvis du vil give fuglene i nabolaget bedre yngleforhold, kan du sætte fuglekasser op.
Dansk Ornitologisk Forening har lavet en guide, der gennemgår, hvordan en fuglekasse skal dimensioneres og udstyres for at blive et godt sted at bygge rede. Foreningen har også lavet en oversigt over, hvilke mål forskellige arter af fugle foretrækker, når det gælder fuglekasser, og hvor kasserne bør hænge.
Vand er livsnødvendigt for alt levende. Vand tiltrækker fugle, pattedyr, insekter og padder. Selv et lille fuglebad gør en stor forskel.
Vand er vigtigt
Vand er livsnødvendigt for alt levende. Vand tiltrækker fugle, pattedyr, padder og insekter.
Der går ikke lang tid fra man anlægger en havedam eller et lille vandhul til det vrimler af liv, både i vandet og omkring vandet. Der vil hurtigt indfinde sig f.eks. dafnier, myggelarver, guldsmede, skrubtudser, frøer og salamandre.
Du kan også gøre vand tilgængeligt for havens insekter og fugle, hvis du fylder et kar eller en skål med sten og vand. Stenene skal stikke lidt op over vandoverfladen, så de fungerer som små øer. Her kan insekterne og fuglene sætte sig og drikke det vand, de har brug for.
