Vores Kyst

Den forventede tidsplan på nuværende tidspunkt er:

Haderslev Kommune er sammen med dialogforummet kommet frem til de gode løsninger, som der er arbejdet videre med i Vores Kyst projektet. Læs mere omkring dialogforummets rolle i nedenstående kommissorium: 

Kommissorium for dialogforum om fællesprojektet Vores Kyst (PDF)

Da Haderslev Kommune igangsatte Vores Kyst projekt, som et kommunalt fællesprojekt, har det hele tiden været meningen, at et nyt Kystbeskyttelseslag skal være ansvarlig for vedligeholdelsen og driften af det kommende anlæg. 

Haderslev Kommune og dialogforummet opstarter arbejdet med oprettelse af vedtægter til det kommende Kystbeskyttelseslag vinter 2024/2025.

• Alle grundejere beliggende inden for projektområdet bliver medlem af det kommende Kystbeskyttelseslag 
• Høringsperioden for vedtægterne forventes at følge høringsperioden for selve projektet og herefter kan der etableres en stiftende generalforsamling.
• Dialogforum opretholdes indtil projektet er detailspecificeret og anlægs kan igangsættes.
  
  

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt – Udvalgsformand for Teknik og klimaudvalget
• Jannie Boysen Westergaard - Kommunalbestyrelsesmedlem
• Karina Kisum Jensen – Direktør Teknik og Klima
• Mai Strunge Jarvis – Chef for Klima og Miljø
• Kasper Mikaelsen – Afdelingsleder, Trafik, Anlæg og Ejendomme
• Nicolai Fassel – Haderslev Kommune
• Thomas Skov Nielsen - Haderslev Kommune
• Bo Ensted Danielsen
• Flemming Kristoffersen
• Lars Sørensen
• Jan Vedel Hansen
• Jens Georg Jepsen
• Jørgen Smed
• Per Møller
• Peter Jørgensen
• Søren Aldal Jensen
• Søren Arndal Lauritzen
• Uwe Tagesen
• Jette Tagesen
• Frank Paustian
• Thomas Meyer
• Helle Thorsen
• Thomas Nørby
• Stig Kongsted
• Niels Schneidereit
• Aksel Boe
• Jørgen Jakobsen
• Bent Christiansen
• Ernst Hansen
• Tom Juhl

Ikke mødt op:

• Martin Riggelsen
• Freddy Loree

1 - Velkomst

Carsten Leth Schmidt byder velkommen og præsenterer dagsorden som er følgende:

• Tidsplan (15 min)
• Bidragsfordeling (30 min)
• Pause (10 min)
• Kystbeskyttelseslag (20 min)
• Borgermøde den 11. december 2024 (10 min)
• Fri dialog (siden sidst) (30 min)

2 - Tidsplan 

Hovedtidsplanen forelagt den 15. maj 2024 følges.
Der arbejdes mod en politisk godkendt kystbeskyttelsestilladelse ultimo februar 2026. Der henvises til
hovedtidsplanen på hjemmesiden Vores Kyst.

Der blev orientereret om igangsætning af lokalplan for Vores Kyst. Kommunalbestyrelsen har godkendt igangsætningen af plangrundlaget den 29. oktober. I uge 45 blev der sendt et orienteringsbrev ud til de berørte grundejere. Der var enkelte grundejere i dialogforum som bliver berørt af det kommende plangrundlag, som ikke havde modtaget orienteringsbrevet. Teknik og Klimaforvaltningen undersøger baggrunden herfor.

Der afholdes borgermøde for alle berørte grundejere i Vores Kyst området, den 11. december på Haderslev Idrætscenter. Invitationsbrev blev sendt ud onsdag 13. november. Der er indtil videre kommet over 350 tilmeldinger til borgermødet.

Tirsdag den 26. november 2024 er der et punkt på Haderslev Kommunalbestyrelsesmøde som handler om Vores Kyst. Haderslev Kommunalbestyrelse skal godkende det økonomisk udlæg til de resterende rådgivningsomkostninger i forbindelse med projektet.

Rådgiverudbud:
Alle 5 prækvalificerede rådgivere afgav tilbud på opgaven, hvilket var rigtig positivt. Teknik og Klima forventer at indgå kontrakt med Rambøll & LYTT den 27. november.

Proces for genbesøg og validering af forudsætninger:
Processen skal være afsluttet i sidste halvdel af februar 2025 for ikke at rykke på hovedtidsplanen, herunder arbejdets fysiske udførelse.
Der er kontrakt og opstartsmøde med Rambøll & LYTT den 27. november 2024. Her får Rambøll en yderligere introduktion til projektet, besigtigelse af området og forventninger til genbesøg og validering af forudsætningerne, metoder og løsninger.

Relevante interessenter vil blive inddraget og der forventes et dialogforumsmøde ultimo februar, hvor Rambøll vil gennemgå resultatet af genbesøg og validering.

3 - Bidragsfordeling

Der blev givet en status på arbejdet med bidragsfordelingen som fortsat er under udvikling. Teknik og Klima har afholdt et møde med Horten Advokatfirma, som har slået fast at bidragsfordelingen skal respektere principperne i hhv. Kystbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Det betyder at der skal tages udgangspunkt i den enkelte grundejer og de konkrete anlægsudgifter som den enkelte grundejer får nytte af. Derfor bliver nytten opdelt, så man tydeligt kan se hvem der får nytte efter Kystbeskyttelsesloven og hvem der får nytte efter Vandløbsloven.

Kystbeskyttelsesloven:

Loven fastsætter at udgifter skal fordeles efter princippet om indirekte nytte og direkte nytte.

Den indirekte nytte dækker over en række af effekter som en gruppe af grundejere får nytte af.

• Sikring af adgangsveje
• Sikring af infrastruktur (kloak, vand, el, internet mv.)
• Beskyttelse af området omdømme
• Beskyttelse af ejendomsværdi
• Beskyttelse af det rekreative miljø

Den foreløbige angivelse af indirekte nytte viser de matrikler hvis terræn højde er over sikringshøjden 2,75 og som ikke ligger i første række.

De matrikler der opnår direkte nytte, får udover den indirekte nytte et nyttetillæg for den beskyttelse som den enkelte matrikel opnår:

• Beskyttelse af stormflod og/eller
• Beskyttelse mod erosion og/eller
• Beskyttelse mod bagvand

Efter feedback fra dialogforummet arbejdes der med et princip om at de huse der ligger i en lavere kote får et højere stormflodstillæg.

Stormflodstillægget er delt op i høj og mellem nytte.
Høj nytte opnås hvis højden på gulvet i den laveste godkendte beboelsesejendom er under kote 2,44.
Mellem nytte opnås hvis højden på gulvet i den laveste godkendte beboelsesejendom ligger mellem 2,45 og 2,75.

Derudover arbejdes der med et erosionstillæg, for de matrikler som ligger over 2,75 og i første række.

Vandløbsloven:

Fordelingen af nytte efter Vandløbsloven bliver fordelt på de matrikler som opnår en nytte, ifølge loven kan der ikke tildeles bidrag for indirekte nytte.

• Bagvandstillægget tildeles de matrikler, der får beskyttelse mod bagvand.

Der er 3 vandløb i projektområdet, som giver problemer med håndtering af vand fra baglandet. Det drejer
sig om det private vandløb som løber ud mellem Kelstrupvej 160 og Kelstrupvej 162, Hejsager Bæk og Ulvkær Bæk med Majgrøften.

Bidragsmodellen tager udgangspunkt i den enkelte matrikel og tildeles nytte ud fra ovenstående kriterier.
En grundejer kan dermed godt få et nyttetillæg for beskyttelse mod stormflod og et nyttetillæg for beskyttelse mod bagvand.

Økonomi:

Forudsætninger for anlægsbudgettet og bidragsfordelingen:

Der er taget udgangspunkt i anlægsbudgettet som COWI har udarbejdet og er senest opdateret april 2024.
Der indgår store sandmængder i projektet. Derfor har Teknik og Klima undersøgt den aktuelle markedspris på sand, det viser sig at prisen på sand er steget væsentligt på seneste det betyder en merudgift på ca. 35 % på sand i forhold til det hidtidige anvendte anlægsbudget.

Samtidig er anlægsudgifterne indekseret fra anlægsbudgettets udregning frem til anlægsperioden i 2026.

Arbejdet beror på de følgende økonomiske forudsætninger,

• Finansiering af anlægsomkostninger, herunder rentesatsen på lånet.
• Der undersøges muligheden for at kunne betale sin andel af anlægsomkostningerne kontant, fremfor lånefinansieret
• Administrationsgebyr til Haderslev Kommune for opkrævning/inddragelse af bidrag.
• Vedligeholdelse af anlægget er ikke medtaget i nuværende

Indirekte og direkte nytte områdernes endelige afgrænsning er ikke endelig fastlagte.

Bidrag for de kommunale matrikler og forsyningsvirksomheder er endnu ikke medtaget.

I tildelingen af direkte nytte er det foreløbige sikringsniveau på 2,75 brugt for hele området.

Der skal indregnes udgifter til drift og vedligehold. Den typiske udgift er 2 % af anlægsomkostningerne til kystbeskyttelse og håndtering af bagvand.

Hvert år, inden 1. oktober skal Haderslev Kommunalbestyrelse fører tilsyn med laget som er ansvarlig for vedligeholdelse og fastlægge de enkelte bidrags størrelse. Det vil derfor være en dynamik model som løbende kan blive ændret for at den stemmer overens med de faktiske forhold.

4 - Kystbeskyttelseslag

Der blev den 30. oktober 2024 afholdt opstartsmøde med den udvalgte gruppe, som blev udvalgt til at arbejde med vedtægter - Jan Vedel Hansen, Søren Aldal, Niels Møller og Jørgen Smed og Thomas Skov Nielsen, Nicolai Fassel og Annemette Skak Boesen fra Haderslev Kommune.

I løbet af mødet blev det synligt at den fremlagte proces, med oprettelse af et Kystbeskyttelseslag inden den endelige bidragsfordeling er på plads, ikke er den rigtige fremgangsmåde. Samtidig kunne den udvalgte gruppe ikke tage stilling til de emner som skal drøftes mere i bund. F.eks. på en konkret fordeling af stemmer i det kommende lag.

Haderslev Kommune foreslog sammen med gruppen derfor, at gruppen nedlægges og det er Haderslev Kommune, der udarbejder udkast til vedtægter og disse drøftes i dialogforum ligesom bidragsfordelingen drøftes. Høringen af vedtægter og bidragsfordeling skal følges.
Dialogforum bakkede op om dette og Haderslev Kommune arbejder videre med vedtægterne.

5 - Borgermøde den 11. december 2024

Dagsordenen til mødet blev gennemgået og der blev spurgt til inputs.

Der blev foreslået mockups til illustrering af højder. Teknik og Klima modtog dette og forvaltningen ser på mulighederne for dette.

Mødet skal ledes af en mødeleder, som kan holde tidsplanen, sikre at alle bliver hørt og kunne slå i gennem når ens tid er gået.

Dialogforummet var med på ideen om at give sig fysisk til kende under velkomsten. Dvs. under velkomsten vil dialogforum blive præsenteret og alle medlemmer vil rejse sig op. Der lægges fra Haderslev Kommunes side op til, at der vil være mulighed for efterfølgende spørgsmål i forlængelse af mødet fordelt ud på de forskellige delområder. Dialogforum indvilligede i at deltage hertil.

6 - Fri dialog (siden sidst)

”Siden sidst punktet” var et nyt tiltag for at give dialogforummus medlemmer mulighed for at fremsætte tanker og overvejelser. Punktet vil være en fast del af de fremtidige møder.

Thomas Meyer orienterede om at sommerhusejerne i første række i høj grad ønsker et samarbejde og en fornuftig dialog om den nødvendige sikringshøjde.

Grundejerne er i høj grad indstillet på en samlet og sammenhængende digeløsning som kan sikre de bagvedliggende områder og huse. Derfor ønsker de et samarbejde og en fornuftig dialog om hvordan værdierne for bagved-/lavtliggende huse kan sikres, da udfordringerne med høj vandstand på strækningen ved Hejsager Strandvej ikke har samme alvorlige karakter som i Kelstrup. Ejerne ved Hejsager Strandvej ønsker en digeløsning, der er differentieret og er proportionel ift. udfordringerne.

Thomas snakkede ind i Dispositonsforslagets forudsætninger omkring hvordan de oprindelige 2,5 m højde på klitdiget er blevet udregnet. De indeholder COWIs historiske data, højvandsstatistikker og fremtidsscenerier for havvandsstigning. I dispositionsforslaget er kystdirektoratets 100 års hendelse 0,5 – 0,75 meter lavere end COWIs anbefaling. Som Thomas og sommerhusejerne ser det, så går COWI med ”livrem og seler” ved at anbefale en krone højde på 2,75 meter.

Thomas og sommerhusejeren har observationer fra stormen Allan i okt. 2013 som de ikke kan genkende i bølgemodellen. De oplevede at den faktiske vandstand ved stormen Allan var mellem 0,0 og 0,5 meter, så sommerhusejerne mener at bølgemodellen viser det modsatte af sommerhusejernes observationer.

I forbindelse med totalrådgiverudbuddet er det besluttet, at forudsætninger, metode og løsninger for udformningen af klitdiget samt beregninger vil blive genbesøgt ift. den nuværende anbefaling om en klitdige kote på 3,3 m på hele strækningen. Som er beskrevet nærmere under punkt 2.

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt – Udvalgsformand for Teknik og klimaudvalget
• Mai Strunge Jarvis - Chef for Klima og Miljø
• Kasper Mikaelsen – Afdelingsleder, Trafik, Anlæg og Ejendomme
• Nicolai Fassel – Haderslev Kommune
• Thomas Skov Nielsen - Haderslev Kommune
• Sofie From - Haderslev Kommune
• Bo Ensted Danielsen
• Flemming Kristoffersen
• Lars Sørensen
• Jan Vedel Hansen
• Jens Georg Jepsen
• Jørgen Smed
• Per Møller
• Hans Uwe Schmidt
• Peter Jørgensen
• Søren Aldal Jensen
• Finn Pedersen (suppleant for Søren Arndal Lauritzen)
• Uwe Tagesen
• Jette Tagesen
• Frank Paustian
• Thomas Meyer
• Rasmus Duus
• Helle Thorsen
• Thomas Nørby (nyt medlem I stedet for Egon Mortensen)
• Stig Kongsted
• Niels Schneidereit
• Aksel Boe (nyt medlem i stedet for Lars Bertz)
• Jørgen Jakobsen
• Bent Christiansen
• Henrik Luther
• Peter Schrøder
• Ernst Hansen
• Tom Juhl

Afbud:

• Mogens Lorentzen

Ikke mødt op:

• Martin Riggelsen
• Freddy Loree
• Flemming Kyed

Velkomst

Carsten Leth Schmidt byder velkommen og præsenterer dagsordenen som er følgende:

• Velkomst til nye medlemmer af dialogforum (15 min.)
• Mindre tiltag, status (5 min.)
• Tidsplan, status (10 min.)
• Genbesøg af forudsætninger og løsninger (20 min.)
• Pause (10 min.)
• Oprettelse af Kystbeskyttelseslag (20 min.)
• Bidragsfordeling (20 min.)
• Kommunikation (15 min.)
• Afrunding (5 min.)

Velkommen til nye medlemmer af dialogforum

Der blev på sidste dialogforum den 15. maj 2024 drøftet hvordan det blev sikret bedst muligt at hele området blev repræsenteret i dialogforum.
Haderslev Kommune udsendte en digitalpost besked og bad om tilkendegivelse i løbet af sommeren 2024 fra de delområder, som ikke var repræsenteret.

Dialogforummet er blevet udvidet med 7 nye medlemmer:

• Helle Thorsen / Niels Møller, repræsenterer den nordlige del af Hejsager Strandvej
• Stig Kongsted, repræsenterer Kelstrup Nørreskov
• Tom Juhl repræsenterer Bøgetoft/Bakketoft
• Niels Schneidereit repræsenterer Kelstrup Skovvænge
• Jørgen Jacobsen repræsenterer Hoelgårdvej
• Jesper Meldahl Nielsen repræsenterer Solbæk

De nye deltagere gav en introduktion af dem selv og deres bevæggrunde for at deltage i dialogforum. Stig Kongsted delte hans begrundelse for at være med i dialogforum. I starten var han ikke påvirket af projektet, men de første tanker om fordelingsprincippet gjorde at han ønskede at være med i dialogforum.

Helle Thorsen fortale om hendes interesse for at være med i dialogforum. Hun har været bekendt med Vores Kyst og har tidligere ikke modtaget noget information om projektet. Først da dispositionsforslaget sendes ud til borgere, ser hun at hun nu er blevet en del af projektet og også er med til at betale for anlægget. Helle repræsenterer et område som hun mener, ikke har været inddraget tidligere, da området reelt ikke har gavn af projektet.

Mindre tiltag, status

Nedenstående punkter blev drøftet:

• 1. og 1.1 Diget ved Hejsager – Diget er blevet retableret og overkørsel mod øst er nedlagt og spæret af. Overkørsel mod nord er forhøjet.
• 2-4. Ulvekær Bæk – Kommunen er i dialog med Hejsager Strandby Digelaug om forhold vedrørende oprensning af bækken og højvandslukke. Kommunen renser løbende vandløbet og er opmærksom på at overholde regulativet for vandløbet.
  Forlængelse af diget langs vejen hen forbi Hejsager Strandby 87 eller på tværs af stranden, vil ikke have den ønskede effekt, da vandet vil komme ind ved bådnedkørslen og senere ved s-svinget.
• 5. Hejsager Strandvej 215-217 – Kommunal stiforbindelse, er medtaget i kommunes drifts beredskab. Det betyder at driftsafdelingen, ved stormflod sætter en barriere op på stien, der skal mindske/fjerne indstrømningen af vand fra stien og ind i det lavere liggende område.
• 6. Hejsager Bæk, Der er ønske om forhøjelse af bygværket. Det er blevet undersøgt om man kan forhøje bygværket ved Hejsager Bæk, men det vil ikke få den ønskede effekt, da områderne omkring er lavere.
• 7. Container med sandsække - Haderslev Kommunes driftsafdeling har stillet en container med sandsække på parkeringspladsen overfor Kelstrupvej 168. Sandsækkene er til fri brug og koden til containeren er 6500.
• 8. Kelstupvej 96-160 – Ved højvande og store regnmængder ligger der vand på dele af Kelstrupvej.

Kommunens driftsafdeling har ansvaret og det er et opmærksomhedspunkt, men det fungerer som det er nu. Driftsafdelingen råder over nogle mobile pumper som kan sættes op når det er nødvendigt.

Tidsplan, status

Hoved tidsplanen forelagt den 15. maj 2024 følges.
Der arbejdes mod en politisk godkendt kystbeskyttelsestilladelse ultimo februar 2026. Der henvises til hoved tidsplanen på hjemmesiden Vores Kyst | Haderslev Kommune og vedhæftet slides.

Det vurderes at den største risiko for forsinkelse i forhold til hoved tidsplanen vil være hvis interessenter påklager forhold undervejs i forløbet. Arbejdsgruppen bestræber sig på at samarbejde tæt med alle interessenter for at reducere risikoen for denne type af forsinkelse.

Hvis der kommer klager, kan Klagenævnet afgøre om klagen har opsættende virkning eller ej. Hvis klagenævnet umiddelbart vurderer, at der ikke er sket fejl, vil der ikke være opsættende virkning og tidsplanen følges.

Behandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet er som regel 6. mdr.

Siden sidst

Miljøvurdering – Udsendelse af offentlig høring ifm. indkaldelse af ideer til afgrænsning af miljøvurdering. Dette har resulteret i et afgrænsningsnotat, som miljøvurderingen skal udarbejdes på baggrund af.

Der kører en politisk sag om igangsætning af plangrundlaget (lokalplan og kommuneplan). Den er blevet behandlet i Teknik- og Klimaudvalget og det forventes at kommunalbestyrelsen godkender igangsætningen d. 29. oktober.

Totalrådgiverudbuddet har været i offentligt EU-udbud, og overholdt regler for offentliggørelse af EU-udbud. Der har været prækvalifikation af de indkommende ønsker om at komme videre og give tilbud på opgaven.

Nedenstående 5 rådgivere er opfordret til at afgive tilbud på opgaven:

• NIRAS og C. F. Møller
• Rambøll og LYTT
• COWI
• SWECO
• WSP og Schønherr

Hvis COWI udvælges som totalrådgiver, vil der blive sikret en uvildig gennemgang af forudsætninger. Se afsnittet om genbesøg af forudsætninger og løsninger. Det forventes at kunne skrive kontrakt med en totalrådgiver midt/ultimo november 2024.

Høringer beliggende hen over ferier, helligdage mv. forlænges altid.

Genbesøg af forudsætninger og løsninger.

På sidste møde i dialogforummet den 15. maj 2024 kom Haderslev Kommune på baggrund af en faglig anbefaling fra COWI med oplægget om en ensartet kote for klitdiget på 3,3 m på hele strækningen.
Dette affødte frustrationer og mange spørgsmål.

På nærværende møde blev nedenstående gennemgået:

Historikken bag forudsætninger og løsninger blev gennemgået

• I forbindelse med ideoplægget er der blevet truffet en politisk beslutning om at løse udfordringerne med blød kystbeskyttelse i projektområdet
• På baggrund heraf, blev der ansøgt Kystdirektoratets Kystpulje og et tilsagn på 8,9 mio. kr. er blevet givet.
• Efter stormen i oktober 2023, var den faglige anbefaling at hæve koten på klitdiget fra kote 2,5 m til kote 2,75 m
• Efterfølgende har COWI anbefalet, på baggrund af deres bølge- og vindmodel, at hæve koten med 0,55 m for at tage højde for et bølgetillæg. Dermed er deres anbefaling en klitdige kote på 3,3 m på hele strækningen.

Der er bekymringer fra en række ejere i Hejsager omkring hvordan et dige på 3.3 m vil påvirke deres ejendomme. Ejerne har sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af et dige på denne højde på en del af strækningen. Der er ønske om at man kigger på forudsætningen for et dige på denne strækning, da der ikke tidligere har været oversvømmelser her. Der har i løbet af sommeren været afholdt dialogmøder med konkrete områder omkring denne kote.

Thomas Meyer, orienterede om, at der inden sommerferien blev afholdt et privat grundejermøde for sommerhusejerne langs kysten ved Hejsager Strandvej. Sommerhusejerne i første række gjorde i den forbindelse opmærksom på, at de har købt sommerhus især på grund af hav- og strandudsigten. Udsigten har man betalt for, ligesom ejerne løbende betaler ejendomsskat. Et muligt dige på 3,3 m vil ifølge ejerne forringe udsigten og husenes værdi.

Grundejerne er i høj grad indstillet på en samlet og sammenhængende digeløsning som kan sikre de bagvedliggende områder og huse. Derfor ønsker de et samarbejde og en fornuftig dialog om hvordan
værdierne for bagved-/lavtliggende huse kan sikres, da udfordringerne med høj vandstand på strækningen ved Hejsager Strandvej ikke har samme alvorlige karakter som i Kelstrup. Ejerne ved Hejsager Strandvej ønsker en digeløsning, der er differentieret og er proportionel ift. udfordringerne her så de ikke lider et værditab.

Formålet må ifølge Thomas Meyer være en solidarisk sikring mod fremtidige storme/vandskader uden af nogen mister unødig værdi/herlighed.

Haderslev Kommune og projektgruppen udtrykte forståelse for de bekymringer som Thomas Meyer fremførte. Haderslev Kommune oplyste at der i samarbejder med den kommende rådgiver, der findes efter et netop igangværende rådgiverudbud, foretages genbesøg og validering af grundlag og foreløbige beslutninger om højden på kystdiget.

I forbindelse med totalrådgiverudbuddet er det besluttet, at forudsætninger for udformningen af klitdiget samt beregninger vil blive genbesøgt ift. den nuværende anbefaling om en klitdige kote på 3,3 m på hele strækningen.

Oprettelse af Kystbeskyttelseslag

Processen for oprettelse af et Kystbeskyttelseslag blev gennemgået. (Kystbeskyttelseslag er ikke navnet, men en arbejdstitel)

Det kommende Kystbeskyttelseslag får ansvaret for anlægget når entreprenøren afleverer det udførte projekt. Laget skal dermed varetage driften af anlægget.

Hvis der i fremtidige storme sker skade på anlægget, er det lagets opgave at reparere anlægget og også skaffe finansiering hertil.

Kystbeskyttelseslaget skal ikke overtage dialogforummet rolle. Dialogforum forventes at fortsætte frem til projektets endelige udformning er udarbejdet og gennemført, sammen med den nye totalrådgiver.

Haderslev Kommune mener det er en fordel, at arbejdet med oprettelse af laget påbegyndes nu, så laget er helt på plads inden projektet, bydes ud til entreprenører. Derved kan laget følge projektet fra sidelinjen og har detail kendskab til anlægget når drift fasen indledes.

Haderslev Kommune fremlagde en proces for udarbejdelse af første udkast af vedtægter frem mod næste møde i dialogforum den 20. november.

Tidsplanen for udarbejdelse af vedtægter og oprettelse af laget viser at man kan afholde en stiftende generalforsamling inden sommerferien. Lagets bestyrelse vil derfor kunne følge detailprojekteringen og efterfølgende anlægsfase, det giver bestyrelsen et dybere kendskab til anlægget og hvordan det skal driftes og vedligeholdes.

Det kan føles forceret at det skal ske så hurtigt, men med ønsket om at laget kan får et dybere kendskab til anlægget, så er det rette tidspunkt at starte dette arbejde.

Første udkast til vedtægter bliver fremlagt på næste møde, hvorefter det er muligt for dialogforummet at komme med deres bemærkninger til udkastet. Efterfølgende kan kommunalbestyrelsen beslutte at sende vedtægterne i høring hos alle i projektområdet. Den endelige vedtagelse af vedtægterne kan træffes i maj måned, efter man har behandlet indkommende høringssvar, Med de endelige vedtægter kan der indkaldes til generalforsamling.

Nedenstående fire blev valgt til arbejdsgruppen:

• Jan Vedel Hansen
• Jørn Smed
• Niels Møller
• Søren Aldal

På næste møde i dialogforum den 20. november 2024, deltager ligeledes formand for arbejdsgruppen Annemette Skak Boesen, Jurist – Haderslev Kommune.

Bidragsfordeling

Finansiering af projektet sker ved en bidragsfordeling, for de matrikler som er beliggende i projektområder + infrastruktur og forsyningsvirksomheder.

Bidragsfordelingen er under fortsat udarbejdelse. Projektområdets karakteristika blev gennemgået. Det er tydeligt, at området har mange forskellige karakteristika, som en bidragsfordeling skal tage højde for.

Der er siden sidste møde i dialogforum arbejdet videre med en udvidelse af bidragsfordelingen, for at opnå en større spredning på opfordring af dialogforummet.

Der arbejdes med et ”grundbidrag” som alle skal betale baseret på indirekte og direkte nytte af de løsninger som tilvejebringes. Hertil tillægges et nyttetillæg baseret på hvilken nytte den enkelte ejendom får.

Der arbejdes med de 4 nedenstående risiko/nyttetillæg

• Stormflod -Høj nytte, gulvkote for laveste godkendte beboelse mellem kote 0 - 2,44 m
• Stormflod - Lav nytte, gulvkote for laveste godkendte beboelse mellem kote 2,45 – 2,75 m.
• Erosion
• Bagvandsoversvømmelse

Dermed vil de matrikler, som opnår størst beskyttelse (nytte) også skulle bidrage mest.

Dette er som konceptet for bidrag ser ud d.d. Endeligt koncept vil blive forelagt dialogforum inden det skal vedtages af Kommunalbestyrelsen.

Der blev ikke præsenteret nogle konkrete tal eller parter på de forskellige kategorier. Det forventes at kunne blive præsenteret på næste dialogforums møde.

Kommunikation

Haderslev Kommune vil fremadrettet indkalde til borgermøder inden høringer.

Dialogforummet har også en rolle i at få videreformidlet projektet til lokalområdet ved hjælp af præsentationer og referater.

Haderslev Kommune foreslår at dialogforummedlemmernes navne og evt. kontaktoplysninger kommer på hjemmesiden.

Haderslev Kommune skal have skriftligt samtykke til dette og sender særskilte mail med accept at dette, hvor efter det vurderes om det skal op på hjemmesiden.

Næste dialogforums møde er onsdag den 20. november 2024 kl. 16:30 – 18:30. Invitation og dagsorden kommer særskilt.

Haderslev Kommune forventer at afholde et borgermøde i midten af december. Særskilt invitation vil blive sendt til alle i projektområdet.

Dagsorden:

• Velkomst v/ Carsten Leth Schmidt
• Organisation og proces for Vores Kyst
• Kystsikring indtil anlægget er færdigt
• Drøftelse af principper i bidragsfordelingen
• Opsamling på gruppesamtaler
• Næste møde

Introduktion og velkomst:

Deltagere fra Haderslev Kommune og ekstern rådgiver:

• Carsten Leth Schmidt (S)
• Karina Kisum Jensen
• Mai Strunge Jarvis
• Peter Fløcke Klagenberg
• Thomas Skov
• Nicolai Damgaard Fassel

Derudover deltog ca. 25 medlemmer fra dialogforummet.

Organisering og proces for Vores Kyst

Direktøren for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen fortæller om den nye organisering af Vores Kyst projektet. Der er oprettet to interne grupper i kommunen, en styregruppe. Det er gruppen opgave at sikre fremdrift og træffe ledelsesbeslutninger. Under styregruppen er der en arbejdsgruppe bestående af kommunale medarbejdere. Med i gruppen er Sofie som arbejder i lokalplanafdelingen, Nicolai som har været projektleder for Vores Kyst og Thomas som arbejder med anlægsprojekter og som fremover vil være projektleder for Vores Kyst. Der er tilknyttet to specialkonsulenter til arbejdsgruppen, som bistår med faglige sparring. Lars og Bo arbejder med store komplekse byggeprojekter og har tilbudt deres hjælp for at få Vores Kyst godt i mål.

Der arbejdes på en tidsplan som forvaltningen tror på, og som borgerne kan regne med. Tidsplanen blive præsenteret på dialogmødet 15.05.2024 kl. 16.30-18.30

Kystsikring indtil anlægget er færdigt

Langs kysten er der nogle kritiske punkter hvor det skal undersøges, om det er muligt at sikre indtil Vores Kyst er færdigt. Derfor vil kommunen gerne i samarbejde med drift afdelingen, brand og redning og tre fra dialogforummet, gennemgå kysten og se på, hvilke midlertidige tiltag der kan laves og udarbejde en plan for hvem der skal etablere/opsætte eventuelle tiltag. Fra dialogforummet deltager Jens Georg, Bent Christiansen og Per Møller.

Formålet er at kommunen, beredskabet og borgere får en fælles forståelse for, hvad der kan gøres og hvem der gør hvad i tilfælde af en hændelse med højt havniveau. En opfordring fra konsulenten fra COWI er at man afprøver opsætningen af de eventuelle midlertidige tiltag under normale forhold, så man har trænet det inden der er behov for det.

Haderslev Kommune er i dialog med DMI om en aftale, der betyder at kommunen kan kontakte den vagthavende metrolog 24/7 og få en aktuel vejrmelding i de situationer hvor kommunen har behov for det. Formålet med aftalen er at man kan rykke ud på baggrund af helt aktuelle vurderinger.

Drøftelse af principperne i bidragsfordeling

Der er to overordnede grupper til fordelingen af udgifterne, der er den direkte nytte og den indirekte nytte. Det er det som lovgivningen kalder direkte fordel og anden fordel.

Bidragsfordelingen beskriver, hvem der optages som medlemmer i klimasikringslaget, og som dermed er bidragspligtige. Bidragsfordelingen beskriver desuden, hvor mange parter hver bidragspligtige skal betale af digelagets samlede projektomkostninger.

Fordelingsprincippet deler området op i yderligere to grupper inden for direkte og indirekte nytte. Her ses der på om de enkelte matrikler er ubebygget eller bebygget. Projektet har til formål at håndtere erosion og vand i området. Indenfor området er der forskel på hvilken slags vand der giver problemer. Det vand der bliver håndteret er; havoversvømmelse, bagvand(vandløb) og vand i lavninger. Der skelnes mellem om man får en grund eller et hus beskyttet. Bidragsfordelingerne tager altså hensyn til, hvilke værdier man får beskyttet og den nytte man ellers opnår ved projektet. Overblik af opdeling af nytte og klimaudfordringer ses på figuren herunder.

Alle ejendomme inden for området har en indirekte nytte ved projektet, uanset om de er vurderet til at være klimapåvirket eller ej.

En grund er defineret som et jordstykke, der som udgangspunkt udgøres af en matrikel (ud fra matrikelkort). Hvis en beboelsesejendom består af flere matrikler, der deler matrikelskel og har samme ejer, behandles den som én grund.

Et hus er defineret som en hvilken som helst bygning, uanset type: sommerhus, helårshus, udhus, anneks mv. Antallet af huse, der ligger på grunden eller hvor mange af husene der er klimapåvirkede, har ikke betydning for tildelingen af parter. 

For matrikler med flere sommerhus, udlejnings huse, lejligheder mv. hér vil der tildeles parter til hver udlejningsejendom efter de samme principper som ved enkelt ejendomme. 
Der er identificeret en række matrikler som er geografisk opdelt, disse er samlet så de fremgår under én matrikel.

Efter sidste møde hvor den første fordeling blev præsenteret, blev COWI bedt om at se på muligheden for at gøre spændet mellem antallet af parter mindre. Herunder ses den første fordeling til venstre og den anden fordeling til højre. Der er kun undersøgt om antallet af parter kunne ændres.

Opsamling på gruppesamtalerne

Dialogforummet blev bedt om at kigge på fordelingsprincipperne og drøfte spørgsmål til principperne og se om de kan forklares, når der tages udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven. Det kom der en række spørgsmål og bemærkninger ud af:

• Er der taget hensyn til koten på huset? Nogle huse er bygget med krav om en sokkelkote på 2,45 m og hvorfor skal de betale for fuld nytte når de har klimatilpasset deres hus.
• Der skal laves en juridisk vurdering på fordelingsprincipperne.
• Der var bred enighed om at fordelingsprincip 2 var bedre end den første.
• Det simple princip med fire kategorier var at foretrække, da det ellers hurtigt bliver svært med flere kategorier.
• ·         Hvad er afgrænsningen på Vores Kyst projektet? Kan der tages ejendomme ud, eller kan der komme flere?
• Velvidende at flere kategorier øger sværhedsgraden for forståelsen, så er der behov for flere.
• Kommunen er også bidragspligtig da kommunen får sikret nogle veje, mv.
• Forsyningsvirksomheder er også bidragspligtige da de for sikret tekniske installationer osv.
• Der er behov for en præcisering af definitionerne for havoversvømmelse, haverosion, bagvand og lavninger.
• Hvad med en kategori for huskote?
• Direkte nytte er også at det er muligt at komme til sit hus i situationer hvor det ellers ikke var muligt.
• Man har sikret sig, men skal betale det samme som naboen. Hvorfor det?
• Man skal se på om der er grunde/ejendomme som ligger over sikringshøjden og som derfor skal havde en anden part.
• Hvad med dem som har fået afslag på at løfte deres grund og/eller hus?

På baggrund af gruppesamtalerne tager COWI og Haderslev Kommune spørgsmål og bemærkningerne med i det videre arbejde med at uddybe og kvalitetssikre principperne.

Næste møde om Vores Kyst

Det næste møde bliver onsdag den. 15 maj, kl.16.30 – 18.30

Velkomst v. Carsten Leth Schmidt

Udvidelse af dialogforummet

Kommunen fremlægger en ændring af dialogforummet, hvor man ønsker at udvide gruppen med repræsentanter for områder, der ikke er med i dialogforummet.
Vores Kyst-projektet er bygget på lokale ildsjæle og lokalforankring. Dialogforummet har været et stort aktiv for projektet. Uden den gode dialog mellem borgere og kommunen var Vores Kyst ikke kommet så langt, som det er i dag. Med præsentationen af en bidragsmodel bevæger projektet sig ind i en proces med myndighedsarbejde og udarbejdelse af konkrete løsninger, før etablering af løsningerne kan realiseres.

Det er dialogforummets klare anbefaling, at man ikke udvider dialogforummet, men at man sideløbende arbejder på oprettelsen af et klimasikringslag, som så står klar til at få overdraget forvaltningen af anlægget. Til næste møde arbejder kommunen på et udkast til vedtægter til det kommende klimatilpasningslag.

Tilbagemelding på højde af sikringsniveau

Efter stormfloden den 20.-21. oktober var COWI og kommunen ude for at se, hvordan kysten klarede stormfloden. På besigtigelsen kunne man se, at der på stranden i Hejsager lå rester fra bølgeopskyl i 2,60 m. COWI's anbefaling til dialogforummet efter sidste møde den 07.12.23 var, at sikringshøjden med fordel kunne ændres til 2,75 m. Dialogforummet har videregivet denne anbefaling til deres bagland, og tilbagemeldingerne er, at man øger sikringshøjden til 2,75 m.

I Kelstrup har COWI set nærmere på udformningen og højden af klitten. Her er der brug for at håndtere de bølger, der slår ind på kysten lige i dette område.

Præsentation af bidragsfordeling

I kystbeskyttelsesloven bliver udgifterne inddelt i direkte nytte og anden nytte. Dem, der opnår direkte nytte, er dem, der bliver beskyttet mod oversvømmelse og erosion. Dem, der opnår en anden nytte, er dem, som får nytte af en bedre og bredere strand, sikring af ejendomsværdi, adgang via vej og nytte af, at området som helhed ikke er kendt som truet af oversvømmelse.

COWI har set på, hvilke bidragsfordelinger der er gået igennem klagesystemet. Sammen med dialogforummets anbefaling om en simpel og ligelig bidragsfordeling, har COWI udarbejdet det første udkast. Udkastet bygger på modellen fra Enø. Enø-modellen har været igennem politisk behandling og er nu vedtaget som ses som en stor fordel.

Udkastet ser på, hvordan de enkelte matrikler bliver påvirket af følgende problematikker:

• Nedbør
• Bagvand
• Havoversvømmelser
• Erosion

Og om matriklen har en bygning på grunden eller om den er ubebygget.

Følgende er COWI’s foreløbige forslag til en fordeling:

Indirekte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,25 parter.

Indirekte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,50 parter.

Direkte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 1,25 parter.

Direkte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 2,50 parter.

Der var flere kommentarer til fordelingen af parterne. Kommentarerne handlede om, at der var stor spredning mellem indirekte nytte for en ubebygget grund og direkte nytte for en bebygget grund (0,25 – 2,50 parter). Dette bliver taget med i det videre til det videre arbejde med fordelingen af udgifterne. Bidragsfordelingen er en dynamisk model. En gang i året bliver området gennemgået, og er der bygget på en tidligere ubebygget grund, så bliver der tildelt den rette antal parter med det tilhørende beløb. En gang om året skal der betales for etablering og drift og vedligehold af anlægget. Indtil videre er der kun kigget på fordelingen til de enkelte grundejere.

Det er ikke kun borgere, der drager nytte af projektet. Haderslev Kommune har veje og offentlige bygninger, som bliver sikret. Elselskaber, Provas og andre forsyningsvirksomheder får også sikret deres installationer langs kysten. De kan også pålægges en bidragspligt. Dette bliver der kigget mere ind i til næste møde og et nyt fyldestgørende forslag vil blive fremlagt.

Bølgemodel (COWI's anbefaling)

Efter stormfloden 20-21 oktober har det været vigtigt at få lavet en model for højvande og bølgepåvirkningen. Modellen underbygger de faktiske observationer langs kysten, nemlig at der i Hejsager ikke er den store bølgepåvirkning, men at bølgerne bliver højere jo længere mod Kelstrup man kommer. Modellen viser at der med en øget sikringshøjde på 2,75 meter i Hejsager, ikke skulle blive problemer med havvand ved samme hændelse som oktober. I Kelstrup skal der tages højde for bølgepåvirkningen, så her viser modellen at en sikringshøjde på 3,33 meter og en tilhørende bred klittop er nødvendig for at sikre Kelstrup, derfor anbefaler COWI at klitten i Kelstrup bliver højere end i resten af området.

Udformning af klittoppen

I Hejsager vil der ikke blive ændret på udformningen af klittoppen, det er nemlig ikke nødvendigt med andre tilpasninger end at forhøje klitten til 2,75 meter. Her vil der ikke blive ændret på udformningen af klitten, det er fortsat den naturlige klitformning, der skal opbygges. I Kelstrup er der brug for at tilpasse klitten, så den bedre kan modstå højvande og bølger. For at holde sikringshøjden i et niveau, som giver mindst mulige gener, kombineres højden på 3,33 meter med en bred klittop. Modellen viser, at den brede klittop sikrer, at bølgerne taber energi og ikke bryder igennem klitten.

Kan man dele projektet op, så kystsikringen og klimatiltag etableres forskudt?

Det kan man ikke, så er det ikke længer et kommunalt fællesprojekt og man mister tilsagnet på 8.9 mil kr. fra Kystdirektoratet. Hvis projektet deles op i mindre dele, skal man igennem de samme processer.

Proces for LP og VVM

Inden Vores Kyst-projektet kan blive etableret, skal der laves en lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og en kystbeskyttelsestilladelse. Det er et arbejde, der ikke kan undgås. Processen for lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og kystbeskyttelsestilladelse tager tid. Planafdelingen har vurderet, at processen kan tage op til 2 år, inden dette arbejde er færdigt. Denne tidsplan giver forståeligt nok en del frustrationer. For at optimere arbejdsgangen har Haderslev Kommune har oprettet en intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra planafdelingen, som arbejder med lokalplaner, kommuneplan og VVM, en medarbejder, der arbejder med anlægsprojekter og udbud, og afdelingsledere og chef i Teknik og Klima forvaltningen. Frem mod næste møde arbejdes der på en tidsplan som indeholder processerne for lokalplan, kommuneplan, VVM, udbud og anlægsperioder.

Eventuel

Det blev foreslået, at man undersøger muligheden for at søge fonde om tilskud til beplantningen af klitten. Dette spørgsmål er stillet videre til kommunens fundraiser, som vil være behjælpelig med at undersøge mulighederne og udarbejde en eventuel fondsansøgning.

Der blev spurgt ind til spildevandsforholdene i Kelstrup. Her oplever man, at der sker overløb fra kloakken og ud på stranden. Et af formålene med Vores Kyst er at håndtere tag- og overfladevand og lede det ud til kysten. Kommunen vil gå i dialog med PROVAS for at sikre, at der ikke sker utilsigtede overløb.

Se de tidligere nyhedsbreve og referater her