Gå til hovedindhold

50 års jubilæum for kåring af æreshertuger

I 2024 er det 50 år siden borgere og handelsliv i Haderslev kårede den første æreshertug. Hertug Hans kåringen er dermed en af de ældste kåringer af en æresborger, der findes i Danmark.

Indhold

    Jubilæums-program 2024

    Tirsdag 7. maj 2024, kl. 19-20.30, Haderslev Dyrehave/Det Grønne Forsamlingshus, Nørskovgardvej 24, 6100 Haderslev.

    Hør tidligere skovridder Carsten Ørnsholt (æreshertug i 1995) fortælle den spændende historie om, hvordan Haderslev Dyrehave blev til. Hvis vejret tillader det, er der en lille gåtur til et udsigtspunkt.

    Hent en gratis billet til Sådan fik Haderslev sin Dyrehave

    Fredag 17. maj, kl. 16.30-17.30 i Haderslev Domkirke, Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev.

    Hør tidligere domorganist og æreshertug i 1989 Svend Prip fortælle om et langt liv med musik i Domkirken og dens tre meget forskellige orgler - og hør organist Thomas Obeth demonstrere.

    Hent en gratis billet til Domkirkens orgler

    Torsdag 23. maj, kl. 19 i Fuglsang Lounge, Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev.

    Tre formænd gennem 36 år fortæller om Haderslev Fodboldklubs spændende rejse fra serieklub til superliga. Bent Clausen (æreshertug 1993), Teddy Pedersen (æreshertug 2000) og Claus Dall (æreshertug 2019) fortæller historien om klubbens udvikling.

    Hent en gratis billet til Fremad, opad og i bredden

    Torsdag 23. maj, kl. 19 på Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens.

    Oplev Knud Kristensen, æreshertug 2009, fortælle om Tørninghus og Tørning Mølle, samt sit virke som leder af stedet fra 1997 til 2009. Hør om møllens 200 år og om udviklingen af stedet og området til det kulturhus, som det er i dag.

    Hent din gratis billet til Tørning Mølle - fra mølle til kultursted

    Mandag 27. maj, kl. 17. Start Ved Stormklokken, Haderslev – slut ved Slotsgade 22, Von Oberbergs Hus, Haderslev.

    Kom med på en byvandring med indbygget fællessang. Lennart Madsen, æreshertug 2017, fortæller om sammenhængen mellem æreshertug-titlen og en hertug, der levede i Haderslev for 500 år siden. Arrangeres i samarbejde med Sangvandringer i Haderslev og Historie Haderslev.

    Hent din gratis billet til Sangvandring om Hertug Hans.

    Torsdag 30. maj, kl. 16-18, på Gravene i Haderslev.

    Kom til koncert og Grill på Gravene med Slesvigske Musikkorps (SMUK), æreshertug 1988. Der er garanti for en festlig eftermiddag, når SMUK lægger tonen an til et brag af en koncert med masser af god og underholdende musik.

    Kræver ikke billet.