Hvad sker der, når dit barn bliver 18 år?
Hvis du er forælder til en ung med et handicap eller som særlige behov, er der flere ting, du skal være opmærksom på, når dit barn bliver 18 år. Her kan du få overblik over, hvad der ændrer sig, når dit barn bliver myndig.
I det øjeblik jeres barn bliver 18 år, ophører jeres forældreansvar i forhold til det offentlige. Nu er det ikke jer, men den unge selv, der har al kontakten til det offentlige system. Det er den unge, vi retter vores henvendelse til. Det er den unge, der er ansvarlig for møder og for ansøgninger.
For at vi som offentlig instans må udtale os til jer som forældre om jeres barn, kræver det samtykke fra den unge.
Det er en stor ændring for langt de fleste familier. Det er også en ændring, som de fleste bruger lang tid på at forberede sig på.
Vigtige informationer til dig som forælder
Ud over at det kan være et helt reelt behov, kan det også godt være et ønske fra den unge, at I eller andre nærtstående fremadrettet spiller en aktiv rolle. Og her er der flere muligheder.
- Partsrepræsentant - træder i den unges sted og overtager den unges beføjelser i forhold til myndigheden. Det vil sige, at partsrepræsentanten har beføjelse til at handle på den unges vegne, også̊ uden, at den unge selv er til stede. Kræver den unges skriftlige samtykke.
Kommunen skal have partsrepræsentationserklæringen, som vil blive gemt på sagen. Herefter vil partsrepræsentanten kunne varetage alt i forbindelse med en afgørelsessag, også̊ uden den unge - Bisidder - er først og fremmest med på fx møder med kommunen som personlig støtte
- Fuldmagt - En tredje mulighed er, at der afgives en fuldmagt til en helt konkret handling - fx en fuldmagt til, at en bestemt person kan hente penge i banken for den unge.
Et eksempel på en fuldmagt: ”Jeg giver fuldmagt til, at vedkommende må drøfte og handle på mine vegne vedrørende min sag med kommunen om merudgiftsydelse.”
Vær opmærksom på, at afgivelse af erklæringen kræver, at den unge forstår, hvad der afgives beføjelse til – ellers vil der være behov for en værge.
Værgemål kan også̊ være nødvendigt og kan søges ved Familieretshuset. Det er dog en betingelse, at den unge, der søges værgemål over, ikke kan tage vare på sine egne forhold og at der er et behov. Det er Familieretshuset, der vurderer, om betingelserne for et værgemål er opfyldt og som træffer afgørelse. Et værgemål vil altid være afpasset det konkrete behov og vil aldrig være mere omfattende end nødvendigt.
Der kan være behov for en værge, hvis jeres barn:
- arver og der skal træffes beslutninger i dødsboet
- har større formue, der skal forvaltes
- har behov for hjælp til at varetage kontakten med de sociale myndigheder
- har behov for hjælp til at klage over en afgørelse
- vil søge aktindsigt en sin sag
- skal ansøge om ydelser hos kommunen
Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om værgemål efter Værgemålslovens §§§ 5, 6 og 7.
Læs mere om og søg om værgemål på familieretshuset.dk.
Eksempel på personligt værgemål
Jeres barn skal flytte i et længerevarende botilbud, men kan ikke selv skrive under på en lejekontrakt. Det kan også̊ være, at jeres barn får afslag på ansøgning om botilbud, og den unge er ude af stand til selv at klage. I kan som forældre ikke klage over afgørelsen. I det tilfælde skal der være beskikket en personlig værge.
Det skal bemærkes, at et personligt værgemål alene vedrører opgaver af retlig art, som eksempelvis kontakt til sociale myndigheder, indgivelse af klage, stillingtagen til handleplan m.v. Den unge bestemmer således stadig selv på det personlige plan – hvem de vil være sammen med, hvor meget de vil spise, sengetider og lignende.
Eksempel på økonomisk værgemål
Jeres barn har arvet penge fra en bedsteforælder, og I er blevet økonomiske værger vedrørende de penge, der er arvet. I dette tilfælde gælder, at I udelukkende fungerer som værger for arven. Egne opsparede penge råder jeres barn fortsat selv over. Jeres barn skal altså̊ ikke bede om lov til at købe nyt for egne penge.
Når kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste for jer som forældre bortfalder, kan der være flere udfordringer, især hvis én af jer eller begge to har været længe væk fra arbejdsmarkedet. Vi er meget opmærksomme på den udfordring og hjælper gerne via vores Jobcenter. Beskriv jeres bekymring over for jeres rådgiver i Børnehandicapteamet i Familierådgivningen. Denne kan henvise til den rette person.
Meget ændrer sig, når den unge fylder 18 år – ikke mindst på lovgivningssiden.
Har I brug for yderligere sparring og information, kan I blandt andet søge råd og vejledning hos handicaporganisationen DUKH, som både er uvildig og gratis. Socialstyrelsens VISO kan også̊ være behjælpelig.
Nyttige adresser i Haderslev Kommune
Familierådgivningen
Christians X’s Vej 39, Indgang A
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 10 54
Jobcentret
Østergade 48
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 34 34
E-mail: jobcenter@haderslev.dk / Send sikkert til Jobcenter Haderslev med Digital Post
Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed
Christians X’s Vej 39, Indgang A
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 27 57 – tryk 3
E-mail: handicapogpsykiatri@haderslev.dk / Send sikkert til Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed med Digital Post
UU-Haderslev
Christiansfeldvej 10 og 12
6100 Haderslev
Telefon: 20 28 43 12
Find din vejleder: www.minvejleder.dk
E-mail: kui@haderslev.dk