Gå til hovedindhold

Rotter

Hvis du ser spor efter rotter, har du pligt til at underrette os om det. Så sørger vi for at bekæmpe rotterne. Vi giver også råd og vejledning til, hvordan du undgår rotter fremover.

Indhold

    Selvbetjening: Anmeld rotter

    Har du kendskab til eller mistanke om, at der er rotter på din ejendom og har du brug for rottebekæmpelse? Så tilkald vores rottebekæmper og få hjælp til at bekæmpe de små gnavere.

    Sådan gør du:

    • Klik på: Anmeld rotter
    • Indtast den adresse, hvor du har set rotter
    • Godkend placeringen
    • Vælg det emne, som bedst beskriver dit problem.
    • VIGTIGT: Valg af emne har betydning for, hvornår du får besøg af rottebekæmperen
    • Tilføj en uddybende beskrivelse af problemet
    • Tilføj et billede, hvis du har et (Billede er ikke et krav)
    • Angiv dine kontaktoplysninger. Husk dit telefonnummer, så rottebekæmperen kan kontakte dig og aftale et besøg.

    Anmeld rotter her

    Hvad gør du, når du ser en rotte?

    Hvis du ser rotter eller tegn på rotter, har du pligt til at anmelde det til os. Når du har lavet din anmeldelse, vil du blive kontaktet af Rentokil, som bekæmper rotter for os. Der opkræves én gang årligt et gebyr for rottebekæmpelse over din ejendomsbidragsopgørelse. Vi kan ikke give dispensation for betaling af gebyret.

    Hvornår kan du forvente hjælp?

    Det er vigtigt, at du vælger det rigtige emne, når du anmelder rotter. Valg af emne har betydning for, hvornår du får besøg af rottebekæmperen.

    Kritiske anmeldelser

    Du blive kontaktet indenfor 24 timer, hvis der er tale om rotter på en fødevarevirksomhed, ved en institution eller indendørs i beboelses- og opholdsrum, hvor du fysisk kan komme i kontakt med rotten.

    Loft/skunk/under gulv og lignende, hvor der ikke er direkte kontakt til rotterne, tæller ikke med som beboelsesrum og er derfor ikke omfattet.

    Det er vigtigt, når du anmelder, at du vælger emnet:

    • Indendørs - køkken/bad/opholdsrum
    • Fødevarevirksomhed - Inde / ude
    • Institution - Inde / ude

    Ikke kritiske anmeldelser

    Hvis der er tale om rotter udendørs, i udhuse, garage eller lignende, vil du blive kontaktet indenfor 8 dage.

    Som udgangspunkt skal ejer, lejer eller dennes repræsentant altid være tilstede under rottebekæmperens første besøg. På den måde får vi den mest effektive bekæmpelse fra start og I kan få en god dialog om, hvad du eventuelt kan gøre for at undgå rotter i fremtiden.

    Har du problemer med rotter? Se, hvordan du kan få hjælp i Haderslev Kommune

    Ofte stillede spørgsmål

    Rotter er kendte for at sprede sygdomme og forårsage skader på ejendomme.  Rotterne kan desuden sprede sygdomme og parasitter som lopper, lus og flåter.

    Da de er mest aktive mellem solnedgang og solopgang, er det ofte lettere at finde tegn på rotter end at se rotter.

    Du kan læse mere om hvilke tegn du kan holde øje med i vores faktaark "Nu rotter vi os sammen"

    Kloakrør bliver med tiden slidte og utætte, og kræver derfor vedligeholdelse. Som grundejer har du pligt til at forebygge rotter i dit eget kloaksystem. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du vedligeholder den del af kloak systemet, som er placeret inde på din private grund.

    Er du i tvivl om hvor din kloak ligger, kan du evt. finde oplysninger her i kommunens byggesagsarkiv. Søg i byggesagsarkivet (haderslev.dk)

    Du kan også læse mere i vores faktaark "tjek kloakrørene på din grund"

    Din kompostbeholder kan være en rottemagnet. Særligt hvis det er en åben kompost og du komposterer madaffald som kødrester, kogte grøntsager og lignende. Lugten af madaffald tiltrækker rotter, og derfor er det vigtigt at opbevare affald, så det er utilgængeligt for rotter.

    Det er også en god idé at du i efteråret løbende fjerner nedfaldsfrugt og nødder.

    Du kan få flere gode råd i vores faktaark "få en rottesikret kompostbeholder"

    Har du høns, kaniner eller andre smådyr i din have, er der en øget risiko for at du kan få rotter. Du kan dog selv gøre noget for at forebygge og forhindre problemet ved at indrette dit hønsehus eller dit kaninbur på en rottesikret måde.

    Pas i øvrigt også på med fodring af fugle i haven, da rotterne lynhurtigt lærer at der er foder at hente ved foderbrættet.

    Du kan læse mere i vores faktaark "hold rotterne ude af hønsehuset"

    Rottebekæmperen Jannsen v/ Gert Jannsen fører kommunalt tilsyn med:

    • erhvervsejendomme med dyrehold
    • ejendomme med primærproduktion af fødevarer og foder til dyr
    • ejendomme hvor der bliver opbevaret foderstoffer til dyr eller planteprodukter, som skal bruges til produktion af fødevarer til mennesker.

    Rottebekæmperen besøger ejendommene én gang om året i vinterperioden fra oktober til og med februar.

    Rottebekæmperen vil sammen med ejer, lejer eller dennes repræsentant, undersøge, om der er rotter på ejendommen. Hvis der ikke er nogen hjemme på ejendommen, undersøger rottebekæmperen tilgængelige udendørsarealer for tegn på rotter. 

    Bliver der ikke konstateret rotter, får du en skriftlig meddelelse om det.

    Hvis der er rotter, starter rottebekæmperen med at bekæmpe rotterne efter gældende regler.

    Læs mere

    Rottehandlingsplanen
    Om rotter på Borger.dk
    Faktaark "Nu rotter vi os sammen"
    Faktaark "Tjek kloakrørene på din grund"
    Faktaark "Få en rottesikret kompostbeholder"
    Faktaark "Hold rotterne ude af hønsehus"

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben