Planer og strategier
Få overblik over de gældende planer og strategier i Haderslev Kommune. Her finder du vores planstrategi, kommuneplan, lokalplaner og mange andre relevante planer og strategier.
Tværgående planer og strategier
Kommunalbestyrelsen har den 19.december 2023 vedtaget Planstrategi 2023. Strategien sætter retningen for kommuneplanrevisionen. Strategien er det tværgående, politiske dokument, der samler op på Kommunalbestyrelsens Strategi for Vækst og velfærd samt Klimaplan 2022-2050. I Planstrategien er desuden indarbejdet Vision 2050 for Trekantområdet.
Vision 2050 for Trekantområdet
Haderslev Kommune indgår i et fælles plansamarbejde om planstrategi og kommuneplanlægning med de øvrige seks kommuner i Trekantområdet. Samarbejdet om denne planstrategi er udmøntet gennem Vision 2050 for Trekantområdet der tillige udgør grundlaget for den fælles revisionsbeslutning. Visionen og den fælles revisionsbeslutning indgår som en integreret del i planstrategien.
Fokusområder
- Erhverv - vi vil sikre flere arbejdspladser i Haderslev Kommune
- Bosætning – vi vil være flere i Haderslev Kommune
- Uddannelse – vi vil have flere i uddannelse i Haderslev Kommune
- Klima og Natur - vores vækstambitioner skal gå hånd i hånd med en grøn omstilling og naturmangfoldighed.
- Kultur og turisme - vi vil være en stærk destination med afsæt i stedbundne kvaliteter.
Høring
Planstrategien var i høring i 8 uger i 2023, hvor det var muligt at komme med input og bemærkninger til indholdet og til den kommende kommuneplanrevision. Høringssvarene indgik i den politiske behandling i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien.
Læs planstrategien for Haderslev Kommune og Trekantområdet (PDF).
Kommuneplanen udarbejdes hvert fjerde år i samarbejde med Trekantområdet. Når vi udarbejder kommuneplanen tager vi udgangspunkt i planstrategien. Kommuneplanen er et nyttigt redskab til at samle, koordinere, afveje og omsætte politiske målsætninger for byerne og det åbne land. Den er afgørende som en oversigtlig plan, hvor du, virksomheder og interesseorganisationer mv. kan orientere jer om mål og regler for arealanvendelsen i vores kommune og lokalområder. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal.
Vi bruger kommuneplanen, når vi laver afgørelser i sagsbehandlingen og når vi udarbejder lokalplaner.
I kommuneplanen 2021-2033 kan du søge på adresser og matrikler for at få et overblik over udpegninger, retningsliner eller rammer for bestemte områder eller ejendomme.
I en lokalplan har kommunalbestyrelsen fastsat bindende bestemmelser for et afgrænset område.
En lokalplan skal overholde kommuneplanens rammer, men der kan i en lokalplan sættes yderligere rammer op for et område. En lokalplan for et boligområde viser fx, hvor vejene skal være, hvor der må bygges og om der må bygges i flere etager.
Øvrige planer og strategier
- Affaldsplan (haderslev.dk)
- Helhedsplan for Damparken - Haderslev Kommune (PDF)
- Helhedsplan for Jomfrustien - Haderslev Kommune (PDF)
- Helhedsplan for Sønderballe Strand - Haderslev Kommune (PDF)
- Indsatsplan for sikring af grundvandsressourcen i Bevtoft-Skovby området - Haderslev Kommune (PDF)
- Klimaplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Masteplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Masterplan for Jomfrustien - Haderslev Kommune (PDF)
- Miljøtilsynsplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Bilag til miljøtilsynsplan: Oversigt over aktive virksomheder og landbrug - Haderslev Kommune (PDF)
- Plan for energibesparelser for kommunale bygninger (haderslev.dk)
- Rottehandlingsplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Spildevandsplan - Haderslev Kommune (spildevandsplan.haderslev.dk)
- Strategisk udviklingsplan for Vojens - Haderslev Kommune (PDF)
- Vandforsyningsplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Vandforsyningsplan: Status og forudsætninger - Haderslev Kommune (PDF)
- Varmeplan for gasområder - Haderslev Kommune (PDF)
- Varme- og energiplan - Haderslev Kommune (PDF)
- Natura 2000-handleplaner 2022-2027 (haderslev.dk)
- Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo (PDF)
Ofte stillede spørgsmål om planer og strategier
Når vi udarbejder strategier arbejder vi med målsætninger for hvad vi vil opnå på lang sigt. Når vi laver strategier er der ofte tre spørgsmål vi stiller os selv:
- Hvor er vi nu?
- Hvor ønsker vi at være – politisk og juridisk? Det vil sige - hvilke politikker skal omsættes eller samordnes?
- Hvordan opnår vi det?
Målsætninger fra strategier omsætter vi i planlægningen. Et eksempel på det er når vi udarbejder planstrategien og kommuneplanen hvert fjerde år. Her omsætter vi mål fra planstrategien og øvrige politikområder til retningslinjer og kommuneplanrammer i kommuneplanen. Retningslinjer og rammer fra kommuneplanen benytter vi, når vi laver konkret sagsbehandling og når vi udarbejder en lokalplan. Det vil sige, at du vil oplever kommunens strategi som krav vi stiller dig, når du søger om fx at bygge et nyt hus i byen eller på landet – eller som krav vi stiller dig som bygherre, når du ønsker at anlægge en ny industrihal i et erhvervsområde.
Det er vigtigt for os som kommune og region at lave strategier og planer. Det gør vi for at blive et bedre sted at bo, leve og arbejde. Når vi udarbejder strategier og planer vil vi
- forebygge og undgå problemstillinger
- være et attraktivt sted at bo
- koordinere tiltag og skabe synergi
- effektivisere og spare penge
- kunne prioritere mellem muligheder
- sikre os at vi bevæger os i en ønsket retning
Du kan give dine bemærkninger til politikker, strategier og planer når de er i offentlig høring. Du kan få et overblik over, hvilke strategier og planer der er i offentlig høring på høringsportalen. Se høringsportalen