Vores Kyst - Tidligere nyhedsbreve og referater

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt – Udvalgsformand for Teknik og klimaudvalget
• Mai Strunge Jarvis - Chef for Klima og Miljø
• Kasper Mikaelsen – Afdelingsleder, Trafik, Anlæg og Ejendomme
• Nicolai Fassel – Haderslev Kommune
• Thomas Skov Nielsen - Haderslev Kommune
• Sofie From - Haderslev Kommune
• Bo Ensted Danielsen
• Flemming Kristoffersen
• Lars Sørensen
• Jan Vedel Hansen
• Jens Georg Jepsen
• Jørgen Smed
• Per Møller
• Hans Uwe Schmidt
• Peter Jørgensen
• Søren Aldal Jensen
• Finn Pedersen (suppleant for Søren Arndal Lauritzen)
• Uwe Tagesen
• Jette Tagesen
• Frank Paustian
• Thomas Meyer
• Rasmus Duus
• Helle Thorsen
• Thomas Nørby (nyt medlem I stedet for Egon Mortensen)
• Stig Kongsted
• Niels Schneidereit
• Aksel Boe (nyt medlem i stedet for Lars Bertz)
• Jørgen Jakobsen
• Bent Christiansen
• Henrik Luther
• Peter Schrøder
• Ernst Hansen
• Jesper Meldahl Nielsen

Afbud:

• Mogens Lorentzen

Ikke mødt op

• Martin Riggelsen
• Freddy Loree
• Flemming Kyed
• Tom Juhl

Velkomst

• Carsten Leth Schmidt byder velkommen og præsenterer dagsordenen som er følgende:
• Velkomst til nye medlemmer af dialogforum (15 min.)
• Mindre tiltag, status (5 min.)
• Tidsplan, status (10 min.)
• Genbesøg af forudsætninger og løsninger (20 min.)
• Pause (10 min.)
• Oprettelse af Kystbeskyttelseslag (20 min.)
• Bidragsfordeling (20 min.)
• Kommunikation (15 min.)
• Afrunding (5 min.)

Velkommen til nye medlemmer af dialogforum

Der blev på sidste dialogforum den 15. maj 2024 drøftet hvordan det blev sikret bedst muligt at hele området blev repræsenteret i dialogforum.
Haderslev Kommune udsendte en digitalpost besked og bad om tilkendegivelse i løbet af sommeren 2024 fra de delområder, som ikke var repræsenteret.

Dialogforummet er blevet udvidet med 7 nye medlemmer.

• Helle Thorsen / Niels Møller, repræsenterer den nordlige del af Hejsager Strandvej
• Stig Kongsted, repræsenterer Kelstrup Nørreskov
• Tom Juhl repræsenterer Bøgetoft/Bakketoft
• Niels Schneidereit repræsenterer Kelstrup Skovvænge
• Jørgen Jacobsen repræsenterer Hoelgårdvej
• Jesper Meldahl Nielsen repræsenterer Solbæk

De nye deltagere gav en introduktion af dem selv og deres bevæggrunde for at deltage i dialogforum. Stig Kongsted delte hans begrundelse for at være med i dialogforum. I starten var han ikke påvirket af projektet, men de første tanker om fordelingsprincippet gjorde at han ønskede at være med i dialogforum.
Helle Thorsen fortale om hendes interesse for at være med i dialogforum. Hun har været bekendt med Vores Kyst og har tidligere ikke modtaget noget information om projektet. Først da dispositionsforslaget sendes ud til borgere, ser hun at hun nu er blevet en del af projektet og også er med til at betale for anlægget. Helle repræsenterer et område som hun mener, ikke har været inddraget tidligere, da området reelt ikke har gavn af projektet.

Mindre tiltag, status

Nedenstående punkter blev drøftet:

• 1. og 1.1 Diget ved Hejsager – Diget er blevet retableret og overkørsel mod øst er nedlagt og spæret af. Overkørsel mod nord er forhøjet.
• 2-4. Ulvekær Bæk – Kommunen er i dialog med Hejsager Strandby Digelaug om forhold vedrørende oprensning af bækken og højvandslukke. Kommunen renser løbende vandløbet og er opmærksom på at overholde regulativet for vandløbet.
  Forlængelse af diget langs vejen hen forbi Hejsager Strandby 87 eller på tværs af stranden, vil ikke have den ønskede effekt, da vandet vil komme ind ved bådnedkørslen og senere ved s-svinget.
• 5. Hejsager Strandvej 215-217 – Kommunal stiforbindelse, er medtaget i kommunes drifts beredskab. Det betyder at driftsafdelingen, ved stormflod sætter en barriere op på stien, der skal mindske/fjerne indstrømningen af vand fra stien og ind i det lavere liggende område.
• 6. Hejsager Bæk, Der er ønske om forhøjelse af bygværket. Det er blevet undersøgt om man kan forhøje bygværket ved Hejsager Bæk, men det vil ikke få den ønskede effekt, da områderne omkring er lavere.
• 7. Container med sandsække - Haderslev Kommunes driftsafdeling har stillet en container med sandsække på parkeringspladsen overfor Kelstrupvej 168. Sandsækkene er til fri brug og koden til containeren er 6500.
• 8. Kelstupvej 96-160 – Ved højvande og store regnmængder ligger der vand på dele af Kelstrupvej. Kommunens driftsafdeling har ansvaret og det er et opmærksomhedspunkt, men det fungerer som det er nu. Driftsafdelingen råder over nogle mobile pumper som kan sættes op når det er nødvendigt.

Tidsplan, status

Hovedtidsplanen forelagt den 15. maj 2024 følges.
Der arbejdes mod en politisk godkendt kystbeskyttelsestilladelse ultimo februar 2026. Der henvises til hovedtidsplanen på hjemmesiden Vores Kyst og vedhæftet slides.

Det vurderes at den største risiko for forsinkelse i forhold til hovedtidsplanen vil være hvis interessenter påklager forhold undervejs i forløbet. Arbejdsgruppen bestræber sig på at samarbejde tæt med alle interessenter for at reducere risikoen for denne type af forsinkelse.
Hvis der kommer klager, kan Klagenævnet afgøre om klagen har opsættende virkning eller ej. Hvis klagenævnet umiddelbart vurderer, at der ikke er sket fejl, vil der ikke være opsættende virkning og tidsplanen følges.

Behandlingstiden i Miljø- og Fødevareklagenævnet er som regel 6. mdr.

Siden sidst

Miljøvurdering – Udsendelse af offentlig høring ifm. indkaldelse af ideer til afgrænsning af miljøvurdering. Dette har resulteret i et afgrænsningsnotat, som miljøvurderingen skal udarbejdes på baggrund af.

Der kører en politisk sag om igangsætning af plangrundlaget (lokalplan og kommuneplan). Den er blevet behandlet i Teknik- og Klimaudvalget og det forventes at kommunalbestyrelsen godkender igangsætningen d. 29. oktober.

Totalrådgiverudbuddet har været i offentligt EU-udbud, og overholdt regler for offentliggørelse af EU-udbud. Der har været prækvalifikation af de indkommende ønsker om at komme videre og give tilbud på opgaven.

Nedenstående 5 rådgivere er opfordret til at afgive tilbud på opgaven

• NIRAS og C. F. Møller
• Rambøll og LYTT
• COWI
• SWECO
• WSP og Schønherr

Hvis COWI udvælges som totalrådgiver, vil der blive sikret en uvildig gennemgang af forudsætninger. Se afsnittet om genbesøg af forudsætninger og løsninger. Det forventes at kunne skrive kontrakt med en totalrådgiver midt/ultimo november 2024.

Høringer beliggende hen over ferier, helligdage mv. forlænges altid.

Genbesøg af forudsætninger og løsninger

På sidste møde i dialogforummet den 15. maj 2024 kom Haderslev Kommune på baggrund af en faglig anbefaling fra COWI med oplægget om en ensartet kote for klitdiget på 3,3 m på hele strækningen.
Dette affødte frustrationer og mange spørgsmål.

På nærværende møde blev nedenstående gennemgået:

Historikken bag forudsætninger og løsninger blev gennemgået

• I forbindelse med ideoplægget er der blevet truffet en politisk beslutning om at løse udfordringerne med blød kystbeskyttelse i projektområdet
• På baggrund heraf, blev der ansøgt Kystdirektoratets Kystpulje og et tilsagn på 8,9 mio. kr. er blevet givet.
• Efter stormen i oktober 2023, var den faglige anbefaling at hæve koten på klitdiget fra kote 2,5 m til kote 2,75 m
• Efterfølgende har COWI anbefalet, på baggrund af deres bølge- og vindmodel, at hæve koten med 0,55 m for at tage højde for et bølgetillæg. Dermed er deres anbefaling en klitdige kote på 3,3 m på hele strækningen.

Der er bekymringer fra en række ejere i Hejsager omkring hvordan et dige på 3.3 m vil påvirke deres ejendomme. Ejerne har sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af et dige på denne højde på en del af strækningen. Der er ønske om at man kigger på forudsætningen for et dige på denne strækning, da der ikke tidligere har været oversvømmelser her. Der har i løbet af sommeren været afholdt dialogmøder med konkrete områder omkring denne kote.

Thomas Meyer, orienterede om, at der inden sommerferien blev afholdt et privat grundejermøde for sommerhusejerne langs kysten ved Hejsager Strandvej. Sommerhusejerne i første række gjorde i den forbindelse opmærksom på, at de har købt sommerhus især på grund af hav- og strandudsigten. Udsigten har man betalt for, ligesom ejerne løbende betaler ejendomsskat. Et muligt dige på 3,3 m vil ifølge ejerne forringe udsigten og husenes værdi.

Grundejerne er i høj grad indstillet på en samlet og sammenhængende digeløsning som kan sikre de bagvedliggende områder og huse. Derfor ønsker de et samarbejde og en fornuftig dialog om hvordan værdierne for bagved-/lavtliggende huse kan sikres, da udfordringerne med høj vandstand på strækningen ved Hejsager Strandvej ikke har samme alvorlige karakter som i Kelstrup. Ejerne ved Hejsager Strandvej ønsker en digeløsning, der er differentieret og er proportionel ift. udfordringerne her så de ikke lider et værditab.

Formålet må ifølge Thomas Meyer være en solidarisk sikring mod fremtidige storme/vandskader uden af nogen mister unødig værdi/herlighed.

Haderslev Kommune og projektgruppen udtrykte forståelse for de bekymringer som Thomas Meyer fremførte. Haderslev Kommune oplyste at der i samarbejder med den kommende rådgiver, der findes efter et netop igangværende rådgiverudbud, foretages genbesøg og validering af grundlag og foreløbige beslutninger om højden på kystdiget.
I forbindelse med totalrådgiverudbuddet er det besluttet, at forudsætninger for udformningen af klitdiget samt beregninger vil blive genbesøgt ift. den nuværende anbefaling om en klitdige kote på 3,3 m på hele strækningen.

Oprettelse af Kystbeskyttelseslag

Processen for oprettelse af et Kystbeskyttelseslag blev gennemgået. (Kystbeskyttelseslag er ikke navnet, men en arbejdstitel)
Det kommende Kystbeskyttelseslag får ansvaret for anlægget når entreprenøren afleverer det udførte projekt. Laget skal dermed varetage driften af anlægget.

Hvis der i fremtidige storme sker skade på anlægget, er det lagets opgave at reparere anlægget og også skaffe finansiering hertil.

Kystbeskyttelseslaget skal ikke overtage dialogforummet rolle. Dialogforum forventes at fortsætte frem til projektets endelige udformning er udarbejdet og gennemført, sammen med den nye totalrådgiver.

Haderslev Kommune mener det er en fordel, at arbejdet med oprettelse af laget påbegyndes nu, så laget er helt på plads inden projektet, bydes ud til entreprenører. Derved kan laget følge projektet fra sidelinjen og har detail kendskab til anlægget når drift fasen indledes.

Haderslev Kommune fremlagde en proces for udarbejdelse af første udkast af vedtægter frem mod næste møde i dialogforum den 20. november.

Tidsplanen for udarbejdelse af vedtægter og oprettelse af laget viser at man kan afholde en stiftende generalforsamling inden sommerferien. Lagets bestyrelse vil derfor kunne følge detailprojekteringen og efterfølgende anlægsfase, det giver bestyrelsen et dybere kendskab til anlægget og hvordan det skal driftes og vedligeholdes.
Det kan føles forceret at det skal ske så hurtigt, men med ønsket om at laget kan får et dybere kendskab til anlægget, så er det rette tidspunkt at starte dette arbejde.

Første udkast til vedtægter bliver fremlagt på næste møde, hvorefter det er muligt for dialogforummet at komme med deres bemærkninger til udkastet. Efterfølgende kan kommunalbestyrelsen beslutte at sende
vedtægterne i høring hos alle i projektområdet. Den endelige vedtagelse af vedtægterne kan træffes i maj måned, efter man har behandlet indkommende høringssvar, Med de endelige vedtægter kan der indkaldes til generalforsamling.

Nedenstående fire blev valgt til arbejdsgruppen:

• Jan Vedel Hansen
• Jørn Smed
• Niels Møller
• Søren Aldal

På næste møde i dialogforum den 20. november 2024, deltager ligeledes formand for arbejdsgruppen Annemette Skak Boesen, Jurist – Haderslev Kommune.

Bidragsfordeling

Finansiering af projektet sker ved en bidragsfordeling, for de matrikler som er beliggende i projektområder + infrastruktur og forsyningsvirksomheder. Bidragsfordelingen er under fortsat udarbejdelse.

Projektområdets karakteristika blev gennemgået. Det er tydeligt, at området har mange forskellige karakteristika, som en bidragsfordeling skal tage højde for.

Der er siden sidste møde i dialogforum arbejdet videre med en udvidelse af bidragsfordelingen, for at opnå en større spredning på opfordring af dialogforummet.
Der arbejdes med et ”grundbidrag” som alle skal betale baseret på indirekte og direkte nytte af de løsninger som tilvejebringes. Hertil tillægges et nyttetillæg baseret på hvilken nytte den enkelte ejendom får.

Der arbejdes med de 4 nedenstående risiko/nyttetillæg

• Stormflod -Høj nytte, gulvkote for laveste godkendte beboelse mellem kote 0 - 2,44 m.
• Stormflod - Lav nytte, gulvkote for laveste godkendte beboelse mellem kote 2,45 – 2,75 m.
• Erosion
• Bagvandsoversvømmelse

Dermed vil de matrikler, som opnår størst beskyttelse (nytte) også skulle bidrage mest.

Dette er som konceptet for bidrag ser ud d.d. Endeligt koncept vil blive forelagt dialogforum inden det skal vedtages af Kommunalbestyrelsen.
Der blev ikke præsenteret nogle konkrete tal eller parter på de forskellige kategorier. Det forventes at kunne blive præsenteret på næste dialogforums møde.

Kommunikation

Haderslev Kommune vil fremadrettet indkalde til borgermøder inden høringer.

Dialogforummet har også en rolle i at få videreformidlet projektet til lokalområdet ved hjælp af præsentationer og referater.
Haderslev Kommune foreslår at dialogforummedlemmernes navne og evt. kontaktoplysninger kommer på hjemmesiden.

Haderslev Kommune skal have skriftligt samtykke til dette og sender særskilte mail med accept at dette, hvor efter det vurderes om det skal op på hjemmesiden.

Næste dialogforums møde er onsdag den 20. november 2024 kl. 16:30 – 18:30. Invitation og dagsorden kommer særskilt.

Haderslev Kommune forventer at afholde et borgermøde i midten af december. Særskilt invitation vil blive sendt til alle i projektområdet.

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt – Udvalgsformand for Teknik og klimaudvalget
• Karina Kisum Jensen – Direktør for Teknik og Klima
• Mai Strunge Jarvis - Chef for Klima og Miljø
• Nicolai Fassel – Haderslev Kommune
• Thomas Skov Nielsen - Haderslev Kommune
• Sofie From - Haderslev Kommune
• Peter Fløcke Klagenberg – COWI
• Bo Ensted Danielsen
• Flemming Kristoffersen
• Lars Sørensen
• Jan Vedel Hansen
• Jens Gerorg Jepsen
• Jørgen Smed
• Martin Riggelsen
• Per Møller
• Peter Jørgensen
• Søren Aldal Jensen
• Søren Arndal Lauritzen
• Uwe Tagesen
• Jette Tagesen
• Lennart Abrahamsen (suppleant for Egon Mortensen)

Afbud:

• Lars Bertz
• Peter Schrøder
• Ernst Hansen
• Egon Mortensen
• Freddy Loree
• Flemming Kyed
• Uwe Schmidt
• Mogens Lorentzen

Ikke mødt op

• Frank Paustian

Velkomst 

Carsten Leth Schmidt byder velkommen og præsenterer dagsordenen som er følgende:

• Opfølgning – Besigtigelsestur den 25. april v. Thomas Skov Nielsen
• Tidsplan v. Karina K. Jensen
• Dialogforummets rolle v. Karina K. Jensen
• Proces for oprettelse af kystsikringslag v. Karina K. Jensen
• Sikringsniveau for Hejsager v. Nicolai Fassel og COWI
• Bidragsfordeling - Orientering v. Nicolai Fassel
• Kommunikation og næste møde
• Afrunding v. Karina K. Jensen

Opfølgning på besigtigelse

• Orientering til dialogforum: Til sidste møde i dialogforum den 10-04-2024, blev der udpeget tre medlemmer fra dialogforum, som sammen med kommunen og beredskabet, skulle udpege steder, hvor der kan laves midlertidige tiltag, som kan reducere risikoen for oversvømmelse. Formålet var at identificere indsatsområder som med forholdsvis små midler og uden anselige tilladelser kan implementeres inden næste vintersæson. Repræsentanterne fra dialogforum var Bent Christensen, Jens Georg Jepsen og Per Møller hvor øvrige forumdeltagere på forhånd skulle kommunikere evt. ideer og overvejelser inden gennemgang. Denne gruppe har været afsted den 25. april 2024 og repræsentanterne har fået et referat med hvilke midlertidige tiltag, der arbejdes videre på. Kommunen er nu tovholder på, at få tiltagene løftet.
  Opfølgning og dialog om opgaverne vil blive formidlet videre igennem Bent, Jens Georg og Per.
  
  
• Nedenstående punkter blev drøftet:
  • Diget ved Hejsager – Diget er næsten repareret. Kommunen kontakter Hejsager Digelaug og undersøger muligheden for nedlæggelse af en af de to overkørsler hen over diget.
  • Ulvekær Bæk, der er monteret et højvandslukke, som med fordel kan optimeres. Kommunen tager dialog med Hejsager Digelaug om dette.
    Det blev foreslået at forlænge diget langs vejen hen forbi Hejsager Strandby 87. Som det er nu så løber vandet over ved Ulvkær Bæk ved en havstigning på 1,67 meter. Hvis man forlænger diget med en topkote på 1,90 meter, vil det betyde at der ikke kommer vand ind ved Ulvkær Bæk. Hvis diget forlænges, vil det betyde at vandet vil komme ind i området ved bådnedkørslen. Det er vigtigt at dette tages med i den videre dialog.
  • Hejsager Strandvej 215-217 – Kommunal stiforbindelse, er medtaget i kommunes drifts beredskab. Ved stormfloden i oktober sørgede lokale for at det blev sat en køreplade op som forhindrede vandet i at komme ind over vejen og videre ned mod Grønkær.
  • Hejsager Bæk, Ønske om forhøjelse af bygværket. Kommunens har målt koter på bygværket og det kommunale græsareal vest for. Ved varsel om forhøjet vandstand kan det løses med midlertidige jernplader
  • Container med sandsække - Haderslev Kommunes driftsafdeling har stillet en container med sandsække på parkeringspladsen overfor Kelstrupvej 168. Sandsækkene er til fri brug og koden til containeren er 6500.
  • Overløb - Nogle af de sommerhusejere der ligger lavt, har udfordringer med oversvømmelse fra kloakkerne. Det skyldes at mange sommerhusejere ulovligt udleder regnvand til
    kloakken i stedet for at aflede på egen grund. Disse sommerhusejere opfordres til at aflede vandet på egen grund. Der blev opfordret til at kommunen kigger på kommunikation til de sommerhusejere, der afleder regnvand ulovligt og fortæller om muligheder for at løse problemet med regnvand på egen grund.
  • Sandvejen - Grundejerne på Sandvejen/Kelstrupvej oplever ofte at vejen er oversvømmet, og de vil gerne hæve den. For at gøre det, skal de søge tilladelse hos Haderslev Kommunes trafikafdeling. Kontaktoplysninger er givet til repræsentanten for området.
  • Kelstrup Bæk – Grundejerne i Kelstrup er ikke organiserede. Det kan være en god ide at de organiserer sig, så de har mulighed for at gå sammen om at finde en løsning når det private vandløb bliver oversvømmet.

Haderslev Kommune arbejder videre i samarbejde med de berørte lodsejere og laug. Dialogforum vil blive holdt orienteret om fremdrift på næste møde.

Hvis der er varslet om forhøjet vandstand eller problemer i området, kontaktes Haderslev Kommune på Drifts og Havnes nr. 74 34 26 00.

Tidsplan

• Til sidste møde i dialogforum lovede Haderslev Kommune at udarbejde en detaljeret hovedtidsplan, som er holdbar. Det har en gruppe medarbejdere fra kommunen samt Bo Ensted Danielsen og Lars Sørensen fra dialogforum nu arbejdet på. Forskellige gennemførselsscenarier er blevet vurderet og den kortest mulige proces er blevet valgt. Udarbejdelsen af hovedtidsplanen havde også til formål at sikre at alle opgaver er skrevet ind i tidsplanen.
• Tidsplanen viser at anlæggelsen af kystbeskyttelsen begynder i efterår 2026.
• I den reviderede hovedtidsplan har projektgruppen gjort sit yderste for at sikre at alle projektaktiviteter er inkluderet i planen. Den primære risiko for ændringer af deadlines vil være indsigelser og klager som forlænger sagsbehandlingen. Derfor er det projektgruppen og dialogforums opgave at sikre udarbejdelsen af velgennemtænkte løsninger der kommunikeres og forankres i lokalområdet.
• Efter sommerferien kommer der en høring i e-boks, det omhandler høring af et afgræsningsnotat, som er en del af miljøkonsekvensvurderingen. Her har grundejere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger, så hvis kommunen, rådgiver og dialogforum har overset noget, kommer det frem i den forbindelse.
• Projektet skal i EU-udbud, og der overvejes at anvende, pris, proces, CV’er og kort tidsplan som tildelingskriterier.
  COWI vil være en af de rådgivere, der kan byde på opgaven.
• Der blev spurgt indtil, om man kan anlægge dele af kystbeskyttelsesanlægget allerede nu, og på den måde få etableret nogle af anlæggene allerede nu. Det er ikke muligt at dele processen op da det skal være et samlet projekt, når der skal laves EU-udbud og miljøkonsekvensvurdering. Det er vigtigt vi gør det på den rigtige måde, så projektet ikke bliver yderligere forsinket i forbindelse med fx klager.
• Såfremt der kommer klager, kan klagenævnet vælge at klagen har opsættende virkning eller ej. Hvis klagenævnet umiddelbart vurderer, at der ikke er sket fejl, vil der ikke være opsættende virkning.
  For at undgå klager og imødekomme utilfredshed har dialogforum en opgave i at snakke med baglandet og forklare usikkerheder og tvivl, samt lytte til bekymringer.
• Det blev påpeget at arbejdet med bagvandet/diget skal laves mens det er tørt. Det skal vurderes om tidsplanen skal tilpasses.
• Hovedtidsplanen vil blive løbende blive holdt ajour og fremdrift kommunikeret på fremtidige møder.

Dialogforummets rolle og oprettelse og kystbeskyttelseslag

• Til mødet blev det genopfrisket hvad dialogforums rolle er. Det er at komme med input og have dialog om projektet samt sikre forankring af viden og synspunkter i de lokalområder som forummet repræsenterer. Dialogforums opgave er at fremsætte indstillinger på baggrund af oplæg som forberedes af projektgruppe og rådgivere.
• Når projektet kommer til et punkt, hvor vi nærmer os udbud til anlægsfasen, skal der oprettes et kystbeskyttelseslag med vedtægter og bestyrelse. I forbindelse med dette vil dialogforums opgave ophøre og dialogforum vil blive nedlagt. Vi forventer at kystbeskyttelseslaget er etableret i foråret 2025, og processen herfor præsenteres til næste møde i dialogforum. Det bliver nogle medlemmer af dialogforum der får opgaven med hjælp fra kommunen. Formålet med denne timing er at sikre laget er på plads når udbud og anlæg af projektet igangsættes. Det vil bibringe værdifuld detailindsigt når laget skal drifte anlægget efterfølgende.
• Til udarbejdelsen af vedtægter tages udgangspunkt i eksempler fra andre projekter i Danmark, som man kan finde inspiration i.
• Det blev til dialogforummets møde diskuteret, hvordan man sikrer at alle bliver hørt og har mulighed for at komme med indspark. Her blev det bl.a. pointeret at dialogforum har en opgave med at få snakket med grundejerne indtil dialogforum ophører. Når dialogforum ophører, bliver medlemmerne i kystbeskyttelseslaget demokratisk valgt til en generalforsamling.
• Det blev anbefalet at dialogforum bliver lukket op, så nogle af dem, der ikke er repræsenteret i dialogforum i dag, fx dem der ligger højt, får mulighed for at være med. Projektgruppen finder ud af, hvordan dette gøres bedst muligt.
• Derudover blev det drøftet om der skulle være et stort borgermøde, hvornår det skulle eller om der skulle være mindre møder. Grundejerne vil gerne vide, hvornår projektet etableres, og hvad det kommer til at koste om året. Dette skal også kommunikeres ud på rette måde og rette sted. Projektgruppen kigger nærmere på, hvornår og hvordan der skal informeres om projektet.

Opdatering af sikringsniveau

• Til dialogforums møde i februar blev der orienteret om, at sikringsniveauet steg fra kote 2.50 til kote 2,75 med et særligt tillæg ved Kelstrup Strand, så det sikres til kote 3,3 i det område. Efterfølgende er der dog blevet lavet yderligere undersøgelser, der viser at det også vil være nødvendigt med et lignende tillæg ved Hejsager, så der et sikringsniveau til kote 3,3 langs hele strækningen.
• Til sidste møde i dialogforum blev dialogforummet bedt om at gå tilbage, og fortælle om at sikringsniveauet ønskes forhøjet. Nu skal dialogforum igen gå tilbage og fortælle at efterfølgende analyser viser at vi bør ensarte sikringsniveauet over hele strækningen til kote 3,30. Såfremt der er store protester i forbindelse med dette, skal kommunen have melding om dette.
• Hvis en storm medfører at diget bliver højere, kan sandet fjernes, så koten igen er 3.3.
• Det blev foreslået fra dialogforum at kommunen sender et brev ud i e-boks, hvor der er en status på projektet, en skitse, en tidsplan og evt. hvad det kommer til at koste for den enkelte (prisleje). Dette vil projektgruppen arbejde videre med.

Bidragsfordeling

• Til sidste møde i dialogforum blev bidragsfordelingen drøftet. Disse input er taget med videre i arbejdet med en opdateret bidragsfordeling, som bliver taget op til videre drøftelse i dialogforummets næste møde efter sommerferien

• Til et tidligere møde i dialogforum, blev der spurgt indtil momsreglerne, når et projekt som dette skal etableres. Dette er blevet undersøgt, og når kommunen går ud og laver et anlæg, så er kommunen fritaget for moms, og det vil ikke blive pålagt grundejerne senere.

Kommunikation

• Der bliver samarbejdet med Haderslev Kommunes kommunikationsafdeling om projektet og i den forbindelse er derfor blevet besluttet at hjemmesiden bliver opdateret start uge 22.

Dagsorden:

• Velkomst v/ Carsten Leth Schmidt
• Organisation og proces for Vores Kyst
• Kystsikring indtil anlægget er færdigt
• Drøftelse af principper i bidragsfordelingen
• Opsamling på gruppesamtaler
• Næste møde

Introduktion og velkomst:

Deltagere fra Haderslev Kommune og ekstern rådgiver

• Carsten Leth Schmidt (S)
• Karina Kisum Jensen
• Mai Strunge Jarvis
• Peter Fløcke Klagenberg
• Thomas Skov
• Nicolai Damgaard Fassel

Derudover deltog ca. 25 medlemmer fra dialogforummet.

Organisering og proces for Vores Kyst

Direktøren for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen fortæller om den nye organisering af Vores Kyst projektet. Der er oprettet to interne grupper i kommunen, en styregruppe. Det er gruppen opgave at sikre fremdrift og træffe ledelsesbeslutninger. Under styregruppen er der en arbejdsgruppe bestående af kommunale medarbejdere. Med i gruppen er Sofie som arbejder i lokalplanafdelingen, Nicolai som har været projektleder for Vores Kyst og Thomas som arbejder med anlægsprojekter og som fremover vil være projektleder for Vores Kyst. Der er tilknyttet to specialkonsulenter til arbejdsgruppen, som bistår med faglige sparring. Lars og Bo arbejder med store komplekse byggeprojekter og har tilbudt deres hjælp for at få Vores Kyst godt i mål.
Der arbejdes på en tidsplan som forvaltningen tror på, og som borgerne kan regne med. Tidsplanen blive præsenteret på dialogmødet 15.05.2024 kl 16.30-18.30. 

Kystsikring indtil anlægget er færdigt

Langs kysten er der nogle kritiske punkter hvor det skal undersøges, om det er muligt at sikre indtil Vores Kyst er færdigt. Derfor vil kommunen gerne i samarbejde med drift afdelingen, brand og redning og tre fra dialogforummet, gennemgå kysten og se på, hvilke midlertidige tiltag der kan laves og udarbejde en plan for hvem der skal etablere/opsætte eventuelle tiltag. Fra dialogforummet deltager Jens Georg, Bent Christiansen og Per Møller.
Formålet er at kommunen, beredskabet og borgere får en fælles forståelse for, hvad der kan gøres og hvem der gør hvad i tilfælde af en hændelse med højt havniveau. En opfordring fra konsulenten fra COWI er at man afprøver opsætningen af de eventuelle midlertidige tiltag under normale forhold, så man har trænet det inden der er behov for det.
Haderslev Kommune er i dialog med DMI om en aftale, der betyder at kommunen kan kontakte den vagthavende metrolog 24/7 og få en aktuel vejrmelding i de situationer hvor kommunen har behov for det. Formålet med aftalen er at man kan rykke ud på baggrund af helt aktuelle vurderinger.

Drøftelse af principperne i bidragsfordeling

Der er to overordnede grupper til fordelingen af udgifterne, der er den direkte nytte og den indirekte nytte. Det er det som lovgivningen kalder direkte fordel og anden fordel.
Bidragsfordelingen beskriver, hvem der optages som medlemmer i klimasikringslaget, og som dermed er bidragspligtige. Bidragsfordelingen beskriver desuden, hvor mange parter hver bidragspligtige skal betale af digelagets samlede projektomkostninger.
Fordelingsprincippet deler området op i yderligere to grupper inden for direkte og indirekte nytte. Her ses der på om de enkelte matrikler er ubebygget eller bebygget. Projektet har til formål at håndtere erosion og vand i området. Indenfor området er der forskel på hvilken slags vand der giver problemer. Det vand der bliver håndteret er; havoversvømmelse, bagvand(vandløb) og vand i lavninger. Der skelnes mellem om man får en grund eller et hus beskyttet. Bidragsfordelingerne tager altså hensyn til, hvilke værdier man får beskyttet og den nytte man ellers opnår ved projektet. Overblik af opdeling af nytte og klimaudfordringer ses på figuren herunder.

Alle ejendomme inden for området har en indirekte nytte ved projektet, uanset om de er vurderet til at være klimapåvirket eller ej.

En grund er defineret som et jordstykke, der som udgangspunkt udgøres af en matrikel (ud fra matrikelkort). Hvis en beboelsesejendom består af flere matrikler, der deler matrikelskel og har samme ejer, behandles den som én grund. Et hus er defineret som en hvilken som helst bygning, uanset type: sommerhus, helårshus, udhus, anneks mv. Antallet af huse, der ligger på grunden eller hvor mange af husene der er klimapåvirkede, har ikke betydning for tildelingen af parter. For matrikler med flere sommerhus, udlejnings huse, lejligheder mv. hér vil der tildeles parter til hver udlejningsejendom efter de samme principper som ved enkelt ejendomme. Der er identificeret en række matrikler som er geografisk opdelt, disse er samlet så de fremgår under én matrikel.

Efter sidste møde hvor den første fordeling blev præsenteret, blev COWI bedt om at se på muligheden for at gøre spændet mellem antallet af parter mindre. Herunder ses den første fordeling til venstre og den anden fordeling til højre. Der er kun undersøgt om antallet af parter kunne ændres.

Opsamling på gruppesamtalerne

Dialogforummet blev bedt om at kigge på fordelingsprincipperne og drøfte spørgsmål til principperne og se om de kan forklares, når der tages udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven. Det kom der en række spørgsmål og bemærkninger ud af:

• Er der taget hensyn til koten på huset? Nogle huse er bygget med krav om en sokkelkote på 2,45 m og hvorfor skal de betale for fuld nytte når de har klimatilpasset deres hus.
• Der skal laves en juridisk vurdering på fordelingsprincipperne.
• Der var bred enighed om at fordelingsprincip 2 var bedre end den første.
• Det simple princip med fire kategorier var at foretrække, da det ellers hurtigt bliver svært med flere kategorier.
• Hvad er afgrænsningen på Vores Kyst projektet? Kan der tages ejendomme ud, eller kan der komme flere?
• Velvidende at flere kategorier øger sværhedsgraden for forståelsen, så er der behov for flere.
• Kommunen er også bidragspligtig da kommunen får sikret nogle veje, mv.
• Forsyningsvirksomheder er også bidragspligtige da de for sikret tekniske installationer osv.
• Der er behov for en præcisering af definitionerne for havoversvømmelse, haverosion, bagvand og lavninger.
• Hvad med en kategori for huskote?
• Direkte nytte er også at det er muligt at komme til sit hus i situationer hvor det ellers ikke var muligt.
• Man har sikret sig, men skal betale det samme som naboen. Hvorfor det?
• Man skal se på om der er grunde/ejendomme som ligger over sikringshøjden og som derfor skal havde en anden part.
• Hvad med dem som har fået afslag på at løfte deres grund og/eller hus?

På baggrund af gruppesamtalerne tager COWI og Haderslev Kommune spørgsmål og bemærkningerne med i det videre arbejde med at uddybe og kvalitetssikre principperne.

Næste møde om Vores Kyst

Det næste møde bliver onsdag den. 15 maj. 2024 Kl. 16.30 – 18.30

Velkomst v. Carsten Leth Schmidt

Udvidelse af dialogforummet

Kommunen fremlægger en ændring af dialogforummet, hvor man ønsker at udvide gruppen med repræsentanter for områder, der ikke er med i dialogforummet. Vores Kyst-projektet er bygget på lokale ildsjæle og lokalforankring. Dialogforummet har været et stort aktiv for projektet. Uden den gode dialog mellem borgere og kommunen var Vores Kyst ikke kommet så langt, som det er i dag. Med præsentationen af en bidragsmodel bevæger projektet sig ind i en proces med myndighedsarbejde og udarbejdelse af konkrete løsninger, før etablering af løsningerne kan realiseres.
Det er dialogforummets klare anbefaling, at man ikke udvider dialogforummet, men at man sideløbende arbejder på oprettelsen af et klimasikringslag, som så står klar til at få overdraget forvaltningen af anlægget. Til næste møde arbejder kommunen på et udkast til vedtægter til det kommende klimatilpasningslag.

Tilbagemelding på højde af sikringsniveau

Efter stormfloden den 20.-21. oktober var COWI og kommunen ude for at se, hvordan kysten klarede stormfloden. På besigtigelsen kunne man se, at der på stranden i Hejsager lå rester fra bølgeopskyl i 2,60 m. COWIs anbefaling til dialogforummet efter sidste møde den 07.12.23 var, at sikringshøjden med fordel kunne ændres til 2,75 m. Dialogforummet har videregivet denne anbefaling til deres bagland, og tilbagemeldingerne er, at man øger sikringshøjden til 2,75 m.
I Kelstrup har COWI set nærmere på udformningen og højden af klitten. Her er der brug for at håndtere de bølger, der slår ind på kysten lige i dette område.

Præsentation af bidragsfordeling

I kystbeskyttelsesloven bliver udgifterne inddelt i direkte nytte og anden nytte. Dem, der opnår direkte nytte, er dem, der bliver beskyttet mod oversvømmelse og erosion. Dem, der opnår en anden nytte, er dem, som får nytte af en bedre og bredere strand, sikring af ejendomsværdi, adgang via vej og nytte af, at området som helhed ikke er kendt som truet af oversvømmelse.
COWI har set på, hvilke bidragsfordelinger der er gået igennem klagesystemet. Sammen med dialogforummets anbefaling om en simpel og ligelig bidragsfordeling, har COWI udarbejdet det første
udkast. Udkastet bygger på modellen fra Enø. Enø-modellen har været igennem politisk behandling og er nu vedtaget som ses som en stor fordel.

Udkastet ser på, hvordan de enkelte matrikler bliver påvirket af følgende problematikker:

• Nedbør
• Bagvand
• Havoversvømmelser
• Erosion

Og om matriklen har en bygning på grunden eller om den er ubebygget.

Følgende er COWI’s foreløbige forslag til en fordeling

Indirekte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræin, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,25 parter.

Indirekte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræin, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,50 parter.

Direkte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræin, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 1,25 parter.

Direkte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræin, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 2,50 parter.

Der var flere kommentarer til fordelingen af parterne. Kommentarerne handlede om, at der var stor spredning mellem indirekte nytte for en ubebygget grund og direkte nytte for en bebygget grund (0,25 – 2,50 parter). Dette bliver taget med i det videre til det videre arbejde med fordelingen af udgifterne. Bidragsfordelingen er en dynamisk model. En gang i året bliver området gennemgået, og er der bygget på en tidligere ubebygget grund, så bliver der tildelt den rette antal parter med det tilhørende beløb. En gang om året skal der betales for etablering og drift og vedligehold af anlægget. Indtil videre er der kun kigget på fordelingen til de enkelte grundejere.
Det er ikke kun borgere, der drager nytte af projektet. Haderslev Kommune har veje og offentlige bygninger, som bliver sikret. Elselskaber, Provas og andre forsyningsvirksomheder får også sikret deres installationer langs kysten. De kan også pålægges en bidragspligt. Dette bliver der kigget mere ind i til næste møde og et nyt fyldestgørende forslag vil blive fremlagt.

Bølgemodel (COWIs anbefaling)

Efter stormfloden 20-21 oktober har det været vigtigt at få lavet en model for højvande og bølgepåvirkningen. Modellen underbygger de faktiske observationer langs kysten, nemlig at der i Hejsager ikke er den store bølgepåvirkning, men at bølgerne bliver højere jo længere mod Kelstrup man kommer. Modellen viser at der med en øget sikringshøjde på 2,75 meter i Hejsager, ikke skulle blive problemer med havvand ved samme hændelse som oktober. I Kelstrup skal der tages højde for bølgepåvirkningen, så her viser modellen at en sikringshøjde på 3,33 meter og en tilhørende bred klittop er nødvendig for at sikre Kelstrup, derfor anbefaler COWI at klitten i Kelstrup bliver højere end i resten af området.

Udformning af klittoppen

I Hejsager vil der ikke blive ændret på udformningen af klittoppen, det er nemlig ikke nødvendigt med andre tilpasninger end at forhøje klitten til 2,75 meter. Her vil der ikke blive ændret på udformningen af klitten, det er fortsat den naturlige klitformning, der skal opbygges. I Kelstrup er der brug for at tilpasse klitten, så den bedre kan modstå højvande og bølger. For at holde sikringshøjden i et niveau, som giver mindst mulige gener, kombineres højden på 3,33 meter med en bred klittop. Modellen viser, at den brede klittop sikrer, at bølgerne taber energi og ikke bryder igennem klitten

Kan man dele projektet op, så kystsikringen og klimatiltag etableres forskudt?

Det kan man ikke, så er det ikke længer et kommunalt fællesprojekt og man mister tilsagnet på 8.9 mil kr. fra Kystdirektoratet. Hvis projektet deles op i mindre dele, skal man igennem de samme processer.

Proces for LP og VVM

Inden Vores Kyst-projektet kan blive etableret, skal der laves en lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og en kystbeskyttelsestilladelse. Det er et arbejde, der ikke kan undgås. Processen for lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og kystbeskyttelsestilladelse tager tid. Planafdelingen har vurderet, at processen kan tage op til 2 år, inden dette arbejde er færdigt. Denne tidsplan giver forståeligt nok en del frustrationer. For at optimere arbejdsgangen har Haderslev Kommune har oprettet en intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra planafdelingen, som arbejder med lokalplaner, kommuneplan og VVM, en medarbejder, der arbejder med anlægsprojekter og udbud, og afdelingsledere og chef i Teknik og Klima forvaltningen. Frem mod næste møde arbejdes der på en tidsplan som indeholder processerne for lokalplan, kommuneplan, VVM, udbud og anlægsperioder.

Evt.

Det blev foreslået, at man undersøger muligheden for at søge fonde om tilskud til beplantningen af klitten. Dette spørgsmål er stillet videre til kommunens fundraiser, som vil være behjælpelig med at undersøge mulighederne og udarbejde en eventuel fondsansøgning.

Der blev spurgt ind til spildevandsforholdene i Kelstrup. Her oplever man, at der sker overløb fra kloakken og ud på stranden. Et af formålene med Vores Kyst er at håndtere tag- og overfladevand og lede det ud til kysten. Kommunen vil gå i dialog med PROVAS for at sikre, at der ikke sker utilsigtede overløb.

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt, udvalgsformand for Teknik og Klimaudvalget
• Mai Strunge Jarvis, Chef for Klima og Natur
• Nicolai D. Fassel, Projektleder for Vores Kyst
• Peter Klagenberg, rådgiver fra COWI

Dialogforummet

1. Velkomst v. Carsten Leth Schmidt

Carsten bød velkommen med en kort introduktion til mødets formål.

2. Introduktion af Mai Jarvis

Klima og Natur området har i oktober fået en ny chef. Mai Jarvis kommer fra en stilling i Oxford, hvor hun har arbejdet med klima og biodiversitet gennem 10 år.

3. Baggrund for valg af løsning og sikringsniveau v. Peter Klagenberg

Stranden i Kelstrup og Hejsager har været stabil de sidste 150 år. Sø opmålingerne og modeller viser at sandet kommer fra to retninger ind i Sandvig Bugten. Noget af sandet kommer fra skrænterne sydvest for Blokhusskoven, og noget kommer fra Halk Nor.

Peter, Mai og Nicolai var på tilsyn langs stranden onsdag den. 25, for at se om kysten havde taget skade. Langs stranden fra ishuset i Hejsager og mod vest til Hejsager Bæk lå der store mængder sand som bølgerne havde efterladt. Der var ingen tegn på erosion på dette stykke af stranden.

Da der ikke er står en vandstandsmåler ude i Sandvig Bugten, bliver vi nød til at bruge målinger fra de målestationer der ligger tættest på og som ligner Sandvig Bugten mest.
I tabellen er en oversigt på højvandstistikker fra Kystdirektoratet og COWI. Den seneste højvandsstatistik for Haderslev Havn fra Kystdirektoratet har en datalængde på 16 år. Det vil sige at der kun regnes med hændelser fra 16.12.2000 til 10.07.2017. Det giver en 100 års-hændelse for Haderslev Havn på 1,75 meter. For Aabenraa Havn er datalængden på 36 år (01.02.1980 til 01.03.2017), her er en 100 års-hændelse på 1,74 meter. For Sønderborg Havn er datalængden 16 år (16.12.2000 til 17.08.2017), her er en 100 års-hændelse på 1,77 meter.

Kystdirektoratet bruger ikke historiske hændelser i deres statistik, så hændelsen i 1872 er ikke regnet med.

COWI har lavet deres egen højvandsstatistik, her har de medregnet de historiske hændelser. Det gør at deres hændelser ligger højere end Kystdirektoratets. En 100-årshændelser for de tre havne lyder ifølge COWI på 2.31 for Haderslev, 2,50 for Aabenraa og 2,45 for Sønderborg.

Havspejlet vil blive ved med at stige, derfor skal der ligges 47 cm til og landet hæver sig 3 cm frem mod 2072, så det skal trækkes fra. Tager man gennemsnittet fra Kystdirektoratet for de tre havne får man 2,19 meter og COWIs gennemsnit bliver 2,86 meter. Sikringsniveauet for Vores Kyst på 2,5 meter ligger midt mellem Kystdirektoratet og COWIs gennemsnitlige sikringsniveau.

Hvis sikringsniveauet skal forhøjes, så er COWIs bud, at det forhøjes til 2,75 meter. Det er COWIs 100 års-hændelse for Haderslev Havn. 

Baggrunden for sikringshøjden på de 2,5 meter kommer fra COWIs højvandsstatistik som bygger på historiske højvandsepisoder tilbage til 1872, og kystdirektoratets højvandstatistik. COWIs statistik viser at en 100 årshændelse på 2,86 meter som er gennemsnittet mellem Haderslev Havn, Aabenraa Havn og Sønderborg Havn og kystdirektoratets 100 års hændelser for de samme havne, ligger på 2,19 meter. Det giver et sikringsniveau på 2,52 meter.

Hvis sikringsniveauet skal forhøjes, så er COWIs bud at det forhøjes til 2,75 meter som er COWIs 100 års-hændelse for Haderslev Havn. 

4. Kommunens erfaringer efter stormen

Diget der går henover Majgrøften har ifølge tilladelsen en top kote på 2,1 meter. Efter stormen kunne man se, at der enkelte steder var løbet vand hen over diget og andre steder lå der rester af tagrør på toppen af diget. Det viser at vandstanden lige her har været oppe omkring 2,1 meter uden store bølger, da denne strækning ligger mere beskyttet end selv stranden.

På strækningen mellem ishuset i Hejsager og lidt forbi Hejsager Bæk har der været aflejring af sand. Visse steder er der lagt op mod 70 cm sand op på stranden. Det viser at den brede strand giver bølgerne mulighed for at miste deres energi inden de når op til klittoppen, og derved lægger bølgerne med til at gøre stranden højere. Der er ikke noget der tyder på at, der har været erosion på denne del af strækningen.

I Kelstrup og ud til Blokhusskoven har der været erosion på stranden og skrænterne. Flere steder har bølgerne været så højt oppe at de er slået ind over højvandsmurene.

5. Tilbagemeldinger fra området

I forbindelse med stormen har vi fået en praktisk indsigt i hvordan kysten bliver påvirket under en storm. De erfaringer som borgerne har fået er vigtige for projektet. Endnu kan erfaringerne indarbejdes i klima og kystsikringen, hvis det fagligt har den ønskede virkning. I Hejsager oplevede man at der kom vand ind over klitten og videre op på Hejsager Strandby, det kom især ind ved saunaen. Der er ønsker om at lave et jorddige langs vejen for at holde vandet væk fra vejen.

I Fredskovparken er der ønske om at man etablerer en mulighed for at lede tag- og overfladevand på terræn videre til Ulvkær Bæk. Der er to underføringer på Ulvkær Bæk, det skal sikres at der både ved Fredskovparken og Hejsager Strandby bliver etableret nye underføringer som er dimensioneret til nuværende og fremtidige regn hændelser.
Langs skrænten ved Kelstrup Kystvej og Kelstrup Skovvej er der etableret højvandsmure som er med til at holde på skrænten. Højvandmurene langs Kelstrup Kystvej og Kelstrup Skovvej var ikke nok til at forhindre erosion flere steder på skrænten. Der har været spørgsmål om placeringen af den kommende klit. Har den betydning for beskyttelse af skrænten? Beskytter klitten mest hvis den topper nogle meter foran muren, eller hvis den topper lige ved muren? Det samme skete ved Blokhusskoven, her er der dog ingen mur til at holde på skrænten. Det er derfor nødvendigt med skråningsbeskyttelse for at stoppe erosionen.

6. Er sandfodring nok

Ja, er det korte svar.
Vores Kyst bruger en naturbaseret løsning på næsten hele strækningen. Stranden i Hejsager danner grundlag for den kommende løsning. Stranden i Hejsager har været robust overfor stormfloder de sidste 150 år, og derfor bliver bredden og hældningen på stranden brugt som skabelon i resten af området. Ved Blokhusskoven er der akut erosion som håndteres med en skråningsbeskyttelse med en sand strand foran. Alt tyder på at en sandfodring vil beskytte de lavtliggende områder mod oversvømmelse og skråningsbeskyttelsen vil fjerne erosionen ved Blokhusskoven.

Solrød Strand oplevede store skader på klitten, men der var ingen af de bagvedliggende huse som blev oversvømmet. Solrød Strand er bygget op efter samme princip som Vores Kyst, det har givet anledning til nogle spørgsmål om sandfodring er det rigtige. COWI har efter stormen undersøgt stranden i Solrød og kan se at sandet fra klitten er flyttet ud på stranden, så stranden er blevet bredere. Mængden af det sand bølgerne har flyttet svare til den mængde som stranden er vokset med. Udbedringen af skaderne håndteres være at flytte sandet tilbage og genopbygge klitten til samme niveau som før stormfloden.

7. Er Vores Kyst robust og fremtidssikret

Grunden til at stranden ved Hejsager bliver brugt som skabelon til at opbygge stranden fra Hejsager Strandby og ud til Kelstrup, er netop fordi den strand har vist at den er robust og har ikke ændret sig meget de sidste 150 år.
Sikringsniveauet på 2,5 meter vil i 2072 kunne klare en 100 års-hændelse. Så klitten vil i 2024 være overdimensioneret og vil med tiden blive underdimensioneret hvis ikke klitten forhøjes.

Når sikringsniveauet skal forhøjes, så skal man igen søge om tilladelse hos Kommunen, som skal lave en tilladelse til selv kystbeskyttelsen, der skal også søges om en VVM-tilladelse, med de undersøgelser der hører til.

8. Overvejer Haderslev Kommune at ændre byggehøjden fra den nuværende 2,45 meter

Hvis man i forbindelse med genopbygning eller nybyggeri ønsker at sokkelkoten liger over 2,45 meter, kræver det en faglig og individuel vurdering i hver sag.

9. Næste møde

Det næste møde bliver den 1 eller 8 februar.

Her vil kommune og COWI fremlægge konkrete forslag til en bidragsfordeling med tilhørende priser som de bidragspligtige grundejere kan forholde sig til.
Hvis sikringsniveauet forhøjes til 2,75 meter, vil det øge udgifterne til sandfodring, det vil også fremgå af bidragsfordelingen hvor stort et beløb der drejer sig om.

COWI vil kigge på udsigtsforholdene for de 100 huse som har havudsigt, og se på hvordan en øget sikringshøjde vil på virke de berørte grundejere.

COWI vil præsentere deres bølgemodeller

I starten af 2024 kommer der en mødeindkaldelse med den endelige dato

Spørgsmål til dispositionsforslaget

Ulvkærbæk og Majgrøft

Ulvkærbæk er et målsat vandløb, det betyder at det er skrevet ind i statens vandområdeplaner. Det betyder at der skal arbejdes på bedre fysiske forhold, reducering af forurening. Som det fremgår af dispositionsforslaget, så var den oprindelige plan, at der ved store regnmængder kunne ledes vand fra Ulvkærbæk over i Majgøften.

Efter nærmere undersøgelser, vil det være uhensigtsmæssigt at lede ferskvand ind i det lavt liggende og flade område. Tilmed er der fundet flotte strandengs arealer som ikke skal udsættes for mere ferskvand.

Hvis der skulle ledes vand ind på arealet, er der fare for at der ved store vandmængder kommer vand ind i sommerhusområdet. For at passe på strandengen og sommerhusene, arbejder vi med at bruge Ulvkærbæk til at lede vand ud til vådområdet mellem Hejsager Strandvej og klitten.

Der er to underføringer som udgør indsnævringer på vandløbet, det skal undersøges hvilken dimensionering nye underføringer skal have.

Majgøften leder vand fra lavt liggende naturområde ud gennem diget. I diget er der etableret en højvandslukker, i forbindelse med klimasikring i baglandet skal det vurderes om den gamle højvandslukke skal udskiftes så den passer til fremtidens vejr.

For at håndtere tag- og overfladevand fra Fredskovparken, skal der etableres en rende/wadi langs den ene side af vejen. Lavningen skal ikke være dybere eller bredere end at man kan vedligeholde den med en plæneklipper. Det er vist i dispositionsforslaget ved at der er tegnet en blå streng ind til Fredskovparken.

Broer

I dispositionsforslaget er der tegne bade/bådebroer på hele kyststrækningen, det er blot for at vise at der i fremtiden også er mulighed for broer i området. Der er ikke set til om de eksisterende broer flyttes ud på den nye kyststrækning. Fremadrettet ønskes det at broerne viser ejerforholdet. Private broer kan ændre farve til gul, evt. offentlige broer ændres til rød.

Hvem bekoster flytningen af eksisterende lovlige broer? Det kan være at udgiften indgår i det samlede projekt. Hvordan er proceduren for flytning af broerne?

Hvorfor et dige/klit uden yderligere beskyttes?

For hele området etableres der en klit som topper i 2,5 meter over daglig vande. Den nye strand gøres så bred som nødvendig for at opnå en h give bølgerne plads til at tabe deres energi. Kystprofilen fra Hejsager er brugt som skabelon på resten af kyststrækningen. Den flade profil fra Hejsager har vist sig at være robust overfor storme i en periode på årtier. Vores Kyst projektet arbejder på at genoprette den naturlige kystdynamik i bugten. For at sikre transporten af sand fra skrænterne ved Blokhusskoven, er det vigtigt at der ikke etableres spærringer der kan stoppe for transporten.

Der er spurgt ind til mulighed for at etablere stenrev/bølgebrydere ud for Kelstrup. For at at en bølgebryder skal kunne fungere er det nødvendigt at den selv ved højvande er lige under eller over havoverfladen. Som man kan se på billedet, så har bølgebrydere den effekt at der lægges sand mellem bølgebryder og stranden. Med tiden vil der skabes forbindelse ud til bølgebryderen, og der dannes i princippet en høfde.

Stien mellem sommerhuse på Hejsager Strandvej og stranden 

I dag går der en sti fra Hejsager Strandvej 195 mod øst ud til Hejsager Strandby 20.

I dispositionsforslaget er den beplantede del af klittoppen flyttet hen til stien. Den oprindelige plan var at der med en fremrykket klit, var plads til tag – og overfladevand kunne nedsive. Lokale erfaringer viser at der ikke har været problemer med vand på terræn, derfor er klitten flyttet længere ind i land.

Små justeringer til den videre projektering

I Hejsager Bæk ligger pumpen og slusen i dag på nordsiden af vejen. Fremadrettet vil der ikke være brug samme pumpekapacitet som i dag, da det vil være muligt at styre tilførslen af vand fra bækken. Med fordel kan man flytte pumpen ud til højvandslukken i klitten. Det samme kan man gøre i Kelstrup Bæk. Her skal pumpen flyttes fra Kelstrupvej ud til højvandlukken i klitten.

Diget langs Hejsager Strandby 

Det anlagte dige langs Hejsager Strandby er tænk ind i den kommende kystbeskyttelse og klimasikring af Hejsager Strand og ønskes forlænget fra Ulvkær Bæk mod vest til enden af vejen. Diget beskytter området optil en vandstand på ca 1,7 meter. 

Efter etablering af vores kyst vil klitten beskytte mod en vandstand på 2,5 meter, og diget langs vejen vil danne det nødvendige areal (ca. 16.000m2) til parkering af vand i tilfælde med højvandstand og høj vandføring i vandløbet.

Status på naturundersøgelser

§3 natur i området

COWI gav et grundigt udarbejdet tilbud på opgaven med at lave en naturkonsekvensvurdering i og omkring Vores Kyst området. Opgaven ender med at rapport der beskriver hvilke særlige dyr og planter der er i området, som der måske skal tages særlige hensyn til. 

I mosen/engen ved Hejsager Bæk er der fundet et stort område (5000-8000 m2) med Hvas avneknippe. Det er en flerårig urt, der danner tætte bestande ved hjælp af sin tykke, krybende jordstængel. Frøspredning er så vidt vides sjælden eller ikke forekommende i Danmark. Den findes i våd, kalkholdig dyndbund. Den er en vigtig indikator for vådt kalkkær.

Området mellem stranden og Hejsager Strandby er der registreret strandeng. Der er dog tale om en fejlregistrering eller at naturen har ændret sig siden registreringen. Den nuværende naturtype kan betegnes som grå/grøn klit, og er ikke en beskyttet naturtype.

Natura 2000 området

Vådområdet bagved Hejsager Strandby er registreret som strandeng, eng og mose. Det er alle naturtyper der skal passes på, også derfor skal der ikke ledes mere ferskvand ind i området.
Der er fundet strandtudser i området øst for ishuset ude i Natura 2000 området. De er dog fundet så langt væk at de ikke vil vandre ind i projektområdet. Der er ikke fundet markfirben i i Natura 2000 området.

Såopmåling

LE34 har udført såopmålinger og lavet sedimentprøver i bugten

Såopmålingerne viser at der ud fra Blokhusskoven er et lavvandet område der går flere hundrede meter ud fra kysten. Det lavvandede område bliver mindre og mindre jo længere ud mod Halk Nor man kommer. Modellering af sandtransporten viser et mere kompleks system. Fra Blokhusskoven kommer det mere finkornede sand (0,35-0,5 mm) og rejser mod Hejsager. Fra Halk Nor kommer det mere grovkornede sand (0,5-0,8 mm) og rejser mod Kelstrup. Det er retningen på vind og bølger der afgør hvor sandet lægger sig.

Sedimentprøverne viser fordelingen af kornstørrelsen på sandet. Det viser at det fineste sand (0,35 – 0,5mm) findes ud for blokhusskoven og det groveste sand (0,5 – 0,8 mm) ud for Hejsager Strandby. Størrelsesfordelingen på sandet viser at det er sand som vil krybe op på stranden, der er en meget lille del som kan blive luftbåren (<0,020 mm). Ud fra grafen nedenfor, kan man se at middel kornstørrelsen (50%) ligger omkring 500μm (0,5 mm). Det viser også vigtigheden i at finde et råstofområde med samme størrelse sandkorn, så man beholder samme transport dynamikker af sandet som den naturlige vinddrevende transport er nu.

Søopmålingerne skal bruges til at se hvor vi kan pumpe sand ind på kysten, visse steder vil kystprofilen begrænse hvor bred den kommende strand kan blive. Det betyder at der visse steder ikke kan pumpes samme mængder sand ind på kysten. Det kan ende med en mindre bred strand, men med en højere klit. Det vil betyde at der skal bruges mindre sand mængder end tidligere estimeret.

Tidsplan

Det næste arbejde der går i gang er detailprojektere så vi kan sende en VVM ansøgning ind til behandling. Behandlingen af en VVM ansøgning tager 9-12 måneder. Samtidig med VVM behandlingen starter, starter lokalplan arbejdet også. En lokalplan tager også 9-12 måneder.

Her finder du nyhedsbrevet fra Juli 2023

Deltagere:

• Medlemmer af dialogforum
• Carsten Leth Schmidt, formand for Teknik- og Klimaudvalget
• Bent Vedsted Rønne, næstformand for Teknik- og Klimaudvalget
• Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Klima og Miljø
• Nicolai Damgaard Fassel, projektleder

Siden sidst

Dispositionsforslaget er godkendt i Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og endelig Kommunalbestyrelsen. Det betyder at projektet fortsætter arbejdet med at få de nødvendige tilladelser.

30 september sendte kommunen en ansøgning til Kystdirektoratets kystpulje. Det er en pulje på 150 mio. til kystbeskyttelsesprojekter. Hvis vi får tilsagn om tilskud, bliver det på 20, 40 eller 80% af udgifterne til anlæg der direkte beskytter mod havniveaustigninger.

Efter oversvømmelsen i november har Haderslev Kommune, Brand & Redning Sønderjylland indgået en aftale med DMI om tidligere varsel i fremtiden.

På Kelstrup Klint og Blokhusskoven er der startet et arbejde med at undersøge skrænten, ved hjælp af boreprøver kommer COWI med en redegørelse af hvorfor skrænten er ustabil og mulige løsninger på problematikken.

Spørgsmål til dige og sikringsniveau

Der var spørgsmål til bådophalet ved Hejsager Strand. Hvis bådophalet beholdes, hvordan tænkes det så at se ud? Der kommer svar på dette når vi begynder på detailprojekteringen.

Spørgsmål til sikringsniveauet er sendt videre til COWI lige som spørgsmål om der kan etableres en bølgebryder.

Gennemgang af dispositionsforslag

Der var nogle spørgsmål til specifikke tiltag i dispositionsforslaget. For at der kan gives fyldestgørende svar skal der arrangeres et møde hvor konsulen fra COWI deltager. Der skal laves en vurdering af alle eksisterende højvandslukker, pumper osv. for at sikre, at de har ønskede effekt. Vurderingerne skal bruges i detailprojekteringen for at sikre anlægget virker optimalt.

Bidragsfordeling

Første udkast til en fordelingsnøgle blev gennemgået. Udkastet bygger på tidligere ønske om en simpel og ligelig fordeling, der er ikke nogen graduering af udgifterne. Hver matrikel har fået tildelt en part der afhænger af om der bygget på matriklen eller om den er ubebygget. En matrikel med bygning har 1 part og er farvet blå, og matrikler uden bygninger har 0,5 part og er farvet grøn. Fællesmatrikler og matrikler der tilhører en ubebygget eller bebygget matrikel har ikke fået tildelt parter og er farvet lilla. Offentlige matrikler og matrikler ejet af forsyningsselskaber har 10 parter og er farvet turkis (se bilag).

Udkastet skal opdateres så kommunens arealer også fremgår som bidragsyder. 

Der var drøftelser om en mulig graduering ved at se på nytteværdien for huse der ligger på en stor grund.

Der bliver lavet en sag til politikerne, hvor de skal tage stilling til afgrænsningen af området. Det har en betydning for antallet af bidragsydere hvilken afgrænsning de vælger. Der er mellem 805 og 872 bidragsydere.

Bidragsfordelingen skal senest sendes i høring sammen med den ansøgningen. Høringsperioden er minimum 4 uger. Mindre ændringer i projektet på baggrund af høringen, kan gennemføres inden kommunalbestyrelsens afgørelse. Større/væsentlige ændringer medfører en ny høring. Afgørelsen kan påklages, fristen for at klage er 4 uger.

Oprettelse af kystbeskyttelseslag

Til spørgsmålet om vi skal oprette et kystbeskyttelseslag, var der flere holdninger.

En af holdningerne var at man ikke ønsker et kystbeskyttelseslag, eller måske venter et års tid for at se hvordan det vil være fornuftigt at etablere et kystbeskyttelseslag.

Der var også den modsatte holdning, nemlig at man ønsker at oprette et kystbeskyttelseslag. Argumentet for et kystbeskyttelseslag var at sikre en bred repræsentation fra hele strækningen.

Til spørgsmålet om der oprettes flere kystbeskyttelseslag, var svaret nej. Der vil være et lag for hele strækningen, som måske kan afløse de eksisterende pumpelag.

Tidsplan

Der blev fremlagt to planer, den ene er mere komprimeret, anlægget vil tidligst kunne begynde i sensommeren 2024.

Der var en kommentar til tidsplanen, udbudsperioden er muligvis ikke lang nok.

Siden sidst

Nicolai orienterede jf. præsentationen.

Der er et ønske om, at Nicolai udsender listen med kommentarer fra beboerne, som blev udarbejdet på møderne 15-16. marts 2022 ved Pinnebergheim.

Se listen her.

Nyt format for nyhedsbrev

Nu kommer nyheder pr. mail – hvis man tilmelder sig på hjemmesiden www.haderslev.dk/voreskyst.

Spørgsmål:
Er der mulighed for bredt at orientere om denne løsning via e-Boks en gang for alle?

Svar:
Vi opretter en nyhed på forsiden af ”Vores Kyst” om nyhedsbrevet – evt. i kombination med en orientering via Facebook.

Tidsplan

Nicolai viste opdateret tidsplan

Spørgsmål:
Er der ingen tidsplan for projektering?

Svar:
Den er ikke medtaget i den fremlagte tidsplan, men der er taget højde for den.

Evaluering af dialogforum (antallet af deltagere)

Spørgsmål:
Er enkelte områder ikke repræsenterede, bør de inviteres til dialogforum?

Svar:
Umiddelbart er alle repræsenterede

2 x kommentar: Der bør være en fra hvert område – men også kun én. På den måde kan dialogen holdes på et overordnet plan hvor principper drøftes og diskussionen ikke bliver for detail-fokuseret.

Spørgsmål:        
Hvordan når vi ud til de der ikke selv holder sig opdaterede?

Svar:                   
Vi har to gange informeret alle via e-Boks om projektet og mulighederne for at følge med og/eller medvirke. Vi opdaterer desuden løbende hjemmesiden, og indimellem er der artikler i JydskeVestkysten. Derudover fungerer medlemmerne af Dialogforum som kontaktpersoner, som kan informere mere lokalt.

Kommentar:     
Tydeliggør gerne (igen), at dialogforum ikke handler om demokratisk repræsentation, men nærmere at søge, at alle geografiske områder og behov er repræsenterede.

Svar:                   
Formålet med Dialogforum er at inkludere så meget lokal viden som muligt, herunder sikre afprøvning og drøftelse af de praktiske løsninger. Derfor er det tilstræbt, at forummet repræsenterer de vigtigste praktiske og geografiske interesser og vinkler, og ikke nødvendigvis en ligelig fordeling mellem beboerne.

Konklusion:       
Vi ”kører i det rigtige spor” i forhold til den form borgerne er inddraget gennem dialogforum – herunder antallet af deltagere heri.

Principper for fordeling af udgifter

Nicolai viste eksempler på fordelingsprincipper

Afgrænsning for nyttevirkning kunne meget behændigt være ved mark- eller græsarealer, så skellet ikke går mellem to naboer uden at det er nemt at forsvare. På mødet kom nedenstående forslag til afgrænsning:

Se kort med forslag til overordnet afgrænsning som fremkom på mødet her

Aktiviteter i den kommende periode

Dispositionsforslaget fremsendes til dialogforum i september (inden det sendes til politikerne)

Vi arbejder i to spor: Det tekniske projekt og bidragsfordeling. Aktiviteterne foregår parallelt, så projektet forsinkes ikke af drøftelsen af bidragsfordelingen.

Spørgsmål:        
Hvornår er projektet endeligt beskrevet?

Svar:                   
August eller måske før + det bliver videresendt så snart vi har materialet.

Spørgsmål:        
Hvad skete der med det kunstprojekt der var snak om?

Svar:                   
Vi har aftalt med Marie fra Kunsthal 6100, at drøfte et eventuelt kommende kunstprojekt i august/september.

Deltagere

• Nicolai Andreas Munk D. Fassel, Haderslev Kommune
• Karsten Wandall, Haderslev Kommune
• Sofie From, Haderslev Kommune
• Peter Müller, Haderslev Kommune
• Peter Fløcke Klagenberg, COWI
• Carsten Leth Schmidt, formand for Teknik og Klima Udvalget
• Kim Kabelka, næstformand for Teknik og Klima Udvalget
• Frank Paustian, Hejsager Strandby
• Flemming Kyed, Hejsager Strandby
• Mogens Lorentzen, Hejsager Strandby
• Uwe Tagesen, Hejsager Strandby
• Søren Lauritzen, Kelstrup Kystvej
• Jens-Georg Jepsen, formand Hejsager Strandby
• Peter Jørgensen, Pinnebergheim
• Lars Sørensen, Fredskovsparken
• Per Christian Hansen Møller, Grundejerforeningen Grønkær Høj Vej og Hoelgårdvej
• Jan Vedel Hansen, Hejsager Strandby
• Bo Ensted Danielsen, Blokhusskoven
• Hans Christian Knudsen
• Hansen (Vi fik ikke fat i fornavnet)
• Martin Riggelsen, Blokhusskoven
• Jørgen Smed, Hejsager Bæk Sluselag
• Peter Schrøder, Kelstrup Strandpark
• Ernst A. Hansen, Kelstrup Skovvej
• Egon Mortensen, Kelstrupvej
• Hans Schmidt
• Freddy Loree, Kelstrupvej
• Flemming Kristoffersen, Kelstrup Nørreskov
• Lars Bertz Thomsen, Grundejerforeningen Bramsensgårdsvej
• Søren Aldal, Grundejerforeningen Kelstrup Klint

Dagsorden:

1. Siden sidst
2. Opfølgning fra borgermøde 24. nov.
3. Hvilken løsning anbefaler dialogforummet
4. GIS analyse af udsigtsforhold
5. Hvordan kan vi arbejde med bidragsfordeling
6. Kan vi bruge stenrev som kystbeskyttelse?
7. Forslag til placering af dige
8. Hvordan kommer med ud til kysten med sin båd?
9. Den videre proces

Ad 1 - Siden sidst

• Siden sidst har der været kommunalvalg, og derfor er der også to nye politikere med i dialogforum. Det er Carsten Leth Schmidt og Kim Kabelka.
• Den første december var der en højvandssituation, hvor vandstanden var 93 cm. over daglig vande. Det har givet oversvømmelse i området, hvilket netop er det projektet skal forhindre fremover.
• Der er mange høfder langs strækningen som i mere eller mindre grad skader kysten. Tre af høfderne er fjernet og Haderslev Kommune har lavet aftaler med forskellige ejere af høfder om at yderligere 11 bliver fjernet.
• I forbindelse med projektet er det muligt at lave noget kunst. Der skulle have været et møde om dette, men det blev aflyst. Kommunikationen om dette ikke tydelig nok. Det blev foreslået at orientering om kunstprojektet fremover bliver sendt ud i E-Boks. Derudover blev det tilkendegivet at der er meget andet end kunst at forholde sig til lige nu, og derfor kan det godt vente.

Ad 2 – Opfølgning fra borgermøde 24. nov.

• Haderslev Kommune oplever at stemningen til projektet var positiv efter mødet.
• Det bliver snart muligt at tilmelde sig nyhedsbreve om projektet på kommunens hjemmeside.

Ad 3 – Anbefaling fra dialogforum

• Der var opbakning til at gå med løsning 1 (sandfodring, skråningsbeskyttelse og fremrykning af kysten), dog skal detaljer tales på plads efterfølgende.
• Løsningen får opbakning, da det er en billig løsning, som sikrer husene mod oversvømmelse og erosion og samtidig øger den rekreative værdi. Vedligeholdelsen er også relativ lille.
• Det skal undersøges, hvor på kysten klitten præcist skal være. Det skal tilpasses.
• Det er væsentligt at vandet kan parkeres bagved og bækken (Hejsager bæk) og at den ikke skal pakkes ind i mure. Det skal være muligt at lukke for vandet højere oppe.
• Der blev spurgt til om noget af vandet parkeres længere mod vest.
• I planen foreslås det, at der laves en mur ved natura2000-området. Grundet natura2000 ikke er muligt at forhøje diget, hvilket ellers er en mere ønskværdig løsning. Der er bekymring for at muren vil ændre udsigten.
• Det skal undersøges om det kan være muligt at forhøje det eksisterende dige.
• Det planlagte dige bag sommerhusene til opstemning af bagvand i nedbørsrige perioder, bør bygges lidt højere end det egentlige mål. Af erfaring sætter terrænet sig over tid, hvorfor vi ikke skal risikere at diget efter få år er for lavt.
• De nærliggende sommerhusejer til opstemning af bagvand fra Hejsagerbæk, skal indgå i nærmere dialog omkring udformning og funktion af sluse. Udformningen af slusen skal gøres enkel og sikker samt være forberedt til store mængder grene, kviste og plante materiale.
• Det blev foreslået først at løse udfordringerne ved Kelstrup Strand og Blokhusskoven. Når disse løsninger er afprøvet, kan det overvejes om der skal gøres mere ved Hejsager, som ikke er udfordret i samme grad.
• Politikerne blev opfordret til at holde ambitionen og visionen om, at det ikke kun er tale om en kystteknisk løsning, men også en løsning der giver rekreativ værdi.

Ad 4 – GIS-analyse af udsigtsforhold

• Cowi har lavet en analyse af udsigtsforholdene. Dette er gjort for 100 sommerhuse, som menes at kunne få påvirket deres udsigt. Analysen kan snart findes på hjemmesiden.
• Som eksempel er der lavet et snit og en 3D visualisering, der skal vise hvordan en bredere strand kan påvirke udsigten. Dialogforum blev spurgt om der skulle laves flere visualiseringer. Det blev tilkendegivet, at der er forståelse for problematikken, dog er det vigtigere at tage højde for hele projektet. Dem der kan få påvirket deres udsigt kan se i analysen og få et indtryk af, hvor meget det vil påvirke dem. Det er også en mulighed selv at sætte nogle pæle op, der kan visualisere klittens højde.

Ad 5 – Hvordan arbejder vi med bidragsfordeling

• Vi skal snart i gang med at drøfte, hvordan bidragsfordelingen skal være.
• Næsted Kommune har et kystbeskyttelsesprojekt på Enø, og de har lavet bidragsfordeling. De har lavet en partsfordeling, hvor der differentieres på om grundejeren har direkte nytte (matrikler der eroderer eller bliver oversvømmet), indirekte nytte (dem der fx bevarer en vej, får en bredere strand m.m.) og om der er bygninger på grunden eller ej. Nærmere beskrivelse kan ses i præsentationen fra mødet.
• Der er ikke taget stilling til hvordan der skal bidragsfordeles ved dette projekt, men principperne skal snart diskuteres.
• Der kan søges midler ved kystdirektoratet, men det vides ikke hvor meget.
• På mødet blev det tilkendegivet, at der gerne må være forskel på hvor meget man betaler, men at størrelsen på gradueringen ikke er det vigtigste. Derudover blev det tilkendegivet, at fordelingen ikke er så vigtig, da der er tale om et lille beløb. Det er vigtigere at komme i gang med projektet end at bruge tid på at diskutere bidragsfordelingen.
• Der blev spurgt til om politikerne vil bakke om op projektet. Politikerne synes det er vigtigt at problemet bliver løst. De vil bakke om det grundejerne finder ud af. Formentlig vil hele kommunalbestyrelsen bakke op om projektet.
• I budgetforhandlingerne blev der sat 7 mio. kr. af til projekter i Lillebælt. Herunder dette projekt.

Ad 6 – Stenrev som kystbeskyttelse

• Flere har hørt at stenrev kan være en kystbeskyttelsesløsning, som kan sikre at stranden ikke forsvinder samtidig med at det er godt for biodiversiteten. Dog vil et stenrev ikke være den rigtige løsning i dette projekt, da stenrevet vil fungere som en bølgebryder og på sigt skabe problemer andre steder langs kysten. Stenrev er gode for biodiversiteten, men skal placeres længere ude i vandet.

Ad 7 – Forslag til placering af dige

• Der er kommet to ønsker ind om at flytte på digets placering. Hejsager Strandby 16 har indsendt et billede med forslag til placering, og en samlet gruppe fra Hejsager Strandvej 229 til og med Hejsager Strandby 20 har samme ønske om at flytte diget hen i skel. Der skal yderligere dialog om den præcise placering af klitten.

Ad 8 – Hvordan kommer man ud til kysten med sin båd

• Det er vigtigt at den rekreative brug af kysten stadig er mulig. Der skal findes en løsning, så det stadig er muligt at få sin både ned til vandet. Teknisk er der tre muligheder:
• At have en bil der kan køre i sand.
• Materiale man kan rulle ud (træ)
• Træ/strandmåtter man kan lægge over klitten. Denne løsning er også god for handicappede og beredskabet.
• Man kan evt. lave fælles steder, hvor man kan trække sin båd op, så klitten ikke ødelægges.
• I forhold til materiel der ligges/rulles over klitten, hvem påtager sig udlægning/indtagning og vedligeholdelse.
• Er det lodsejerne der skal stå for det arbejde og vedligehold?

Ad 9 – Den videre proces

• Det næste der skal ske er, at der skal laves et dispositionsprojekt, som skal fremmes i kommunalbestyrelsen.
• Dette bliver forhåbentlig i april. Efterfølgende er der myndighedsbehandling.
• Det blev foreslået at dialogforum tager på en studietur til fx Enø, Juelsminde eller Køge.

For et år siden sendte Haderslev Kommune et informationsbrev ud til cirka 1200 grundejere i sommerhusområderne Blokhusskoven, Hejsager Strand og Kelstrup Strand. Brevet informerede om oprettelse af et Dialogforum til kystbeskyttelses-projektet Vores Kyst.

Efter et år står vi nu med en rapport fra COWI, der beskriver to mulige løsninger til håndtering af højvandssituationer og en mulig løsning til håndtering af vand fra vandløb, højtstående grundvand og regnvand. Rapporten tager udgangspunkt i de møder, der er holdt ude hos sommerhusejerne sammen med projektets konsulent. De mulige løsninger i rapporten er derfor lokalt funderet i de konkrete udefordringer i området.

Den 24. november 2021 blev der afholdt et borgermøde med 260 tilmeldte. Det var dejligt at se den store interesse, som projektet har - det viser også hvor vigtigt det er, særligt i den videre proces, at sommerhusejerne bliver holdt informeret. Præsentationen og rapporten ligger på kommunens hjemmeside. På mødet blev der snakket om det videre forløb - her var der en vigtig dato, man som sommerhusejer skal huske på. Den 13. januar 2022 mødes Dialogforum for at komme med deres anbefalinger til hvilken løsning, der skal fremlægge for kommunens nye Teknik og Klima Udvalg og senere for kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at man som sommerhusejer tager stilling til hvilken løsning man ønske, og snakker med en repræsentant i Dialogforum, så vi med flertallets ønske fortsætter på at sikre området.

På dagsordenen den 13. januar drøftes Dialogforums anbefalinger til løsningerne, ligeledes drøftes der om brug af stenrev til kystsikring, hvordan bliver udsigten påvirket, samt den første dialog om hvordan udgifterne kan fordeles.

Løsningerne der er beskrevet i COWI rapporten er ikke endeligt besluttet, og mange detaljer er ikke på plads endnu. Der er derfor fortsat mulighed for at komme med forslag til rettelser eller ændringer ved at kontakte Dialogforum eller projektets tovholder.

Har du spørgsmål til dagsordenen, er du velkommen til at kontakte projektets tovholder Nicolai Fassel via e-mailadressen klimakyst@haderslev.dk. Du er også velkommen til at kontakte repræsentanterne fra dialogforummet. Navne og på deltagerne og oplysninger om, hvilke delområder de repræsenterer, kan du finde i nyhedsbrevet af den 24. februar 2021

Tid og sted: 19. maj 2021, kl. 14-16.30, Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev

Deltagere:

• Bo Ensted Danielsen, Blokhusskoven
• Martin Riggelsen, Blokhusskoven
• Søren Aldal, Grundejerforeningen Kelstrup Klint
• Lars Bertz Thomsen, Grundejerforeningen Bramsensgårdvej
• Per Møller, Grønkær Høj og Hoelgårdvej
• Peter Schrøder, Kelstrup Strandpark
• Ernst Hansen, Kelstrup Skovvej
• Egon Mortensen, Kelstrupvej
• Freddy Loree, Kelstrupvej
• Uwe Schmidt, Kelstrup Strand
• Flemming Kristoffersen, Kelstrup Nørreskov
• Jørgen Smed, Hejsager Bæk Sluselag
• Hans Peter Matthiesen, Hejsager Bæk Sluselag
• Bent Christiansen, Hejsager Bæk Sluselag
• Peter Jørgensen, Pinnebergheim
• Flemming Kyed, Hejsager Strandby
• Jens Georg Jepsen, Hejsager Strandby
• Jan Vedel Hansen, Hejsager Strandby
• Uwe Tagesen, Hejsager Strandby
• Benny Bonde, UPM
• Søren Rishøj Jakobsen, UPM
• Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS
• Karsten Wandall, Haderslev Kommune
• Sofie From, Haderslev Kommune
• Nadja Dall, Haderslev Kommune

Afbud:

• Mogens Lorentzen, Hejsager Strandby

Dagsorden

1. Velkommen og gensidig introduktion
2. Hvad er et kap. 1a-projekt, hvilke muligheder rummer et fællesprojekt om kystbeskyttelse – Nadja Dall
3. Tidsplan og kort status over, hvor projektet er nu – Nadja Dall
4. Gennemgang af de udfordringer, som gør sig gældende i de respektive områder
5. Pause
6. Rådgiver Peter Fløcke Klagenberg fra Niras om områdets udvikling og de fremtidige scenarier
7. I plenum en dialog om, hvordan vi i fællesskab kommer frem til de rigtige løsninger
8. Eventuelt.

Referat:

1. Velkommen og gensidig introduktion
   Benny Bonde byder velkommen. Efterfølgende er der præsentationsrunde af alle deltagere
2. Hvad er et kap. 1a-projekt, hvilke muligheder rummer et fællesprojekt om kystbeskyttelse
   Nadja gennemgår dagsordenen.
   Projektet kaldes et kap. 1a-projekt. Navnet kommer fra lovgivningen – kystbeskyttelseslovens kap. 1a.
   Nadja fortæller om fordelene ved kommunale fællesprojekter:
   - Kommunen er drivkraft.
   - Kommunen kan pålægge bidragspligt til alle der får glæde af projektet.
   - Kommunen kan lave kommunegaranteret lån. Lånene kan tinglyses på ejendommene.
   - I fællesprojekter om kystbeskyttelse skal den økonomisk mest optimale løsning vælges.
3. Tidsplan og kort status over, hvor projektet er nu
   Tidsplan:
   - En forventet tidsplan for projektet blev forelagt Udvalget for Plan og Miljø september 2020. Tidsplanen er efterfølgende blevet justeret en smule siden første udgave. Den ændrer dog ikke på, hvornår der er udbud og anlæg. Dette forventes således stadig at være i 2023-2024.
   Slides med tidsplan fremsendes efterfølgende.
   Dialog efter oplægget:
   - Der blev spurgt ind til kystdirektoratets rolle i dette projekt. Kystdirektoratet skal udtale sig om projektet i den indledende proces. De har udtalt sig og de mente der var et behov for kystbeskyttelse. Kystdirektoratet er ikke myndighed, de er høringsberettigede. De kan desuden vejlede i processen.
   - Der blev spurgt om, hvem der i sidste ende bestemmer, hvilken løsning der i sidste ende vælges. Det gør kommunalbestyrelsen. Løsningerne udvælges dog forlods i samarbejde med dialogforummet.
   - Bidragsfordelingen bliver nok den største diskussion.
   - Klages der over kystbeskyttelsesprojektet har Natur- og Miljøklagenævnet 6 måneder til at behandle klagen. Således kan klager udsætte projektet 6 måneder.
   - Søren Rishøj Jakobsen og Benny Bonde er med i dialogforummet, så de ved hvad der rører sig, og så de kan hjælpe kommunalbestyrelsen til at træffe den bedste beslutning.
   - Grundejerne skal kunne leve med kystbeskyttelsen hele tiden, også når det ikke stormer.
   - Der blev spurgt ind til, hvordan det skal betales. Benny Bonde fortalte at fra sidste år blev det muligt for kommunerne at medfinansiere kystbeskyttelse
4. Gennemgang af de udfordringer, som gør sig gældende i de respektive områder
   Delområde Blokhusskoven, Kelstrup Klint, Bramsensgårdvej
   - Udfordret med akut erosion – det primære problem. Der er derfor ansøgt om et privat initiativ vedrørende stenkastning.
   - Ved Blokhusskoven begyndte de at snakke om kystbeskyttelse i 2017. Dengang var der også indledende arbejde med fælles kystbeskyttelse (Vores Kyst), men hvor Blokhusskoven ikke var med. Derfor begyndte de at lave deres eget projekt. Sagsbehandlingen har nu varet to år.
   - I området oplever de fravær af sand. De vil gerne have sand mellem tæerne. I dag er der kun store sten.
   - Ved Kelstrup Klint oplever de lidt erosion nord for høfderne. Der er akut erosion ca. 1 gang om året, og så smutter der fra 1-50 cm.
   - Er grundlæggende for Vores Kyst, men der er også en bekymring for at Vores Kyst ikke lykkes. Der skal ske noget.
   Delområde Kelstrup Strand
   - Området Kelstrup Strand (dermed også Kelstrup Nørreskov samt andre nærliggende områder) er stærkt påvirket og udfordret, når der er ophobet massiv bagvand.
   - Flere steder langs stranden er der i dag beskyttelsesmur, og det er både godt og ondt. Den beskytter deres sommerhuse, men al sandet foran muren er forsvundet, og det vil de gerne have tilbage.
   - I området løber et vandløb. En del af den er rørlagt.
   - Muren er 1,70-1,80 meter, og en stor del af området bagved er lavere end 1,80, så når der kommer højvande, samles vandet i rørsystemet og kan ikke afledes.
   - Vandløbet der munder ud ved stranden, sander til ved sydøstenvind, og så kommer kommunen og renser op, dog ikke i weekenderne.
   Delområde Hejsager Bæk Sluseslag
   - Har ikke de store udfordringer med bagvand, bare der er stille vejr.
   - I dag er slusen sikret til 1.70. Når der kommer meget vand via vandløbet løber der 70.000 liter igennem i minuttet. Sluselaget har en pumpe, der kan pumpe 8.000 liter. Sluselaget kan rekvirere en pumpe, der kan flytte 30.000 l. i min.
   - Der er højvandslukke i bækken.
   - Vil gerne sikre slusen op til 2.50.
   - Der kan være problemer ved kombinerede hændelser med regn og højvande.
   Delområde Hejsager Strandby (Vest)
   - Mangler ikke sand. Problemet er bagvandet.
   - Har et dige, der beskytter udmærket. Har et ønske om at forhøje diget og forlænge det. I dag er det 2.10, og de vil gerne hæve det til 2.50.
   - Oversvømmelsesproblematikken giver ikke dårlig nattesøvn endnu, men der kan være en bekymring for fremtiden.
   - Der er flere vandløb i området – bl.a. Majgrøft og Ulvkærbæk. I Ulvkærbæk er der en kontraklap, som de har erfaret ikke er den bedste løsning. Det skyldes at indløbet ved Hejsager Strandby er større end udløbet, hvorpå kontraklappen sidder.
   - Oplever især problemer ved kombineret højvande og nedbør. De oplever problemer 2-3 gange årligt og så varer det ca. et halv døgn.
   Delområde Hejsager Strandby (Øst)
   - Oplever især problemer med bagvandet. Der er dræn, men de fungerer ikke optimalt. Når der bygges nyt, sker det, at drønrør klippes over. Det er især husene som ligger ovenfor fodboldbanen, som oplever problemer med overfladevand/trykvand fra området omkring Fredskovparken.
   - Nogle i området ligger højt nok, så de ikke har problemer med vandet, mens andre oplever store problemer.
   - Ønsker at få forlænget diget, så de får vandet fra havet lukket af. Fra havsiden har der været oversvømmelser op til asfaltvejen (Hejsager Strandby).
   - Der kommer vand fra området Fredskovsparken.
   - Oplever både problemer med overfladevand, vand fra hav, fra bæk og regn.
5. Pause
6. Rådgiver Peter Fløcke Klagenberg fra Niras om områdets udvikling og de fremtidige scenarier
   • Peter fortæller bl.a. om:
   - Forskellige typer kystbeskyttelse – fordele og ulemper
   - Udfordringer han kan se der er ved hjælp af kortlægning
   - Processen i fællesprojekter
   - Klimaforandringer
   - Eksempel på en bidragsfordeling
7. I plenum en dialog om, hvordan vi i fællesskab kommer frem til de rigtige løsninger
   - Haderslev Kommune har lavet et udkast til den videre proces. Forslaget er:
   - Peter Klagenberg og Cowi udarbejder et idékatalog indeholdende forslag til løsninger.
   - Når kataloget er færdigt, indledes en dialog med grundejere (dialogforum) om hvilke løsninger, der er bedst/ønskes.
   - De tekniske løsninger bliver præsenteret på et borgermøde for alle grundejere.
   - Flere deltagere i dialogforummet ønskede at mødes med Peter Klagenberg i mindre grupper inden udarbejdelsen af idékataloget. Disse grupper bliver kontaktet af Nadja Dall. I løbet af juni vil der blive afholdt mindre møder, hvor Peter Klagenberg deltager. Denne proces vurderes ikke at medføre forsinkelser i tidsplanen
8. Eventuelt

Selvom der stadig er restriktioner i forhold til, hvor mange vi må samles, så bliver Corona-restriktionerne inden for den nærmeste fremtid lempeligere. Fra den 6. maj bliver det indendørs forsamlingsloft hævet til 25 personer. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan dele nyheden om, at der er sat dato på det første møde i dialogforummet. Mødet bliver afholdt onsdag den 19. maj på Harmonien i Haderslev.

På mødet vil især de lokale udfordringer blive drøftet. For nogle delområder er det erosion af kysten, som udgør den største trussel, for andre er det oversvømmelsestruslen fra havet. Endelig er der delområder, som har udfordringer med det vand, som kommer fra baglandet via vandløbene. På mødet vil repræsentanterne fra sommerhusområderne fremlægge delområdernes lokale udfordringer, og dermed give det samlede overblik.

Inden mødet den 19. maj mødes flere af repræsentanterne fra sommerhusområderne med kommunen. Det sker mandag den 10. maj på Pinnebergheim. På Pinnebergheim vil der blive udarbejdet kort materiale for de enkelte delområder, Kortene skal vise, hvilke lokale udfordringer, der gør sig gældende. Kortene skal efterfølgende bruges på mødet den 19. maj.

Der er fokus på de lokale udfordringer, fordi næste trin i projektet er at få udarbejdet et idékatalog med konkrete forslag til løsninger på udfordringerne. Det er et rådgivende ingeniørfirma med kystteknisk ekspertise, som står for udarbejdelsen af idékataloget. Rådgiveren skal naturligvis klædes så godt på, som muligt, for at løse opgaven, og derfor deltager rådgiveren også på mødet den 19. maj.

På dagsordenen den 19. maj er ligeledes en drøftelse af, hvordan processen omkring udvælgelsen af konkrete løsninger skal foregå. Når idékataloget er udarbejdet, vil den efterfølgende udvælgelse af løsninger således ske på en måde, som er aftalt i dialogforummet.

Har du spørgsmål til dagsordenen, er du velkommen til at kontakte projektets tovholder Nadja Dall via e-mailadressen klimakyst@haderslev.dk. Du er også velkommen til at kontakte repræsentanterne fra sommerhusområderne. Navnene på deltagerne og oplysninger om, hvilke delområder de repræsenterer, kan du finde i nyhedsbrevet af den 24. februar 2021.

Den 16. december 2020 sendte Haderslev Kommune et informationsbrev ud til cirka 1200 grundejere i sommerhusområderne omkring Kelstrup Strand og Hejsager Strand. Brevet havde blandt andet til formål at informere om oprettelsen af et dialogforum til det fælles kystbeskyttelsesprojekt Vores Kyst. I brevet opfordrede Haderslev Kommune grundejere til at melde sig til dialogforummet som repræsentanter for de respektive sommerhusområder.

Vi har nu fået sammensat dialogforummet med 11 medlemmer fra sommerhusområderne. Medlemmernes navne samt de områder, som medlemmerne repræsenterer, kan ses på side 2. Medlemmernes kontakt information fremgår ligeledes.

I forbindelse med sammensætningen af dialogforummet fik kommunen en del tilbagemeldinger fra sommerhusejere, som ønsker at bidrage til projektet med deres lokalkendskab. At inddrage lokalkendskab i projektet er et af succeskriterierne for i sidste ende at lykkes med et rigtig godt projekt. Derfor bliver der oprettet mindre lokale grupper, som vil blive inddraget i projektet, når lokale løsninger skal drøftes. Det kunne eksempelvis være løsninger relateret til de lokale vandløb. I dialogforummet kan lokale løsninger også være på dagsordenen, men fokus vil især være på de brede løsninger for hele det geografiske område – det vil sige helt fra Blokhusskoven og ud til Hejsager Strandby. Derudover vil der i dialogforummet ligeledes være fokus på processen i projektet.

Ønsker du at indgå i en af de lokale grupper, hvor fokus er på de lokale løsninger, er du altid velkommen til at kontakte projektleder Nadja Dall via e-mailadresse klimakyst@haderslev.dk eller telefonnummer 74342157.

Dialogforummets medlemmer er informeret om, at deres kontakt oplysninger nu er tilgængelige for alle øvrige sommerhusejere. Det er medlemmernes opgave at opsøge de øvrige sommerhusejere og få afklaret de generelle holdninger og ønsker til projektet. Du er naturligvis velkommen til at komme dem i forkøbet. Ved øvrige spørgsmål til projektet henvises til projektlederen. Det kunne f.eks. være spørgsmål relateret til projektets udvikling, principperne for fællesprojekter om kystbeskyttelses osv.

Vi planlægger det første møde i dialogforummet så snart de nuværende Corona-restriktioner bliver lempeligere. Vi håber på et møde i løbet af det tidlige forår. Corona-pandemien har dog ikke stoppet arbejdet omkring projektet helt. Den sidste måneds tid har projektlederen haft udendørs møder med medlemmerne af dialogforummet samt medlemmerne af de mindre lokale grupper. Møderne har været afholdt i de forskellige sommerhusområder. Formålet med møderne har blandt andet været at hilse på hinanden. Derudover er projektlederen blevet introduceret for de forskellige problemstillinger, som gør sig gældende i de respektive områder. Dialogen har været positiv, og vejen er lagt for et rigtig godt samarbejde omkring projektet.

Dialogforummets medlemmer:

Repræsentanter fra sommerhusområderne:

• Bo Ensted Danielsen, Blokhusskoven
  e-mail: bo@danielsen.info – telefon 26880007
• Søren Aldal, Grundejerforeningen Kelstrup Klint
  e-mail: soren.aldal@mail.dk – telefon 30501524
• Lars Bertz Thomsen, Grundejerforeningen Bramsensgårdvej. 
  e-mail: lt@hella-gutmann.dk – telefon 24282586
• Egon Mortensen, Kelstrupvej
  e-mail: post@egonmortensen.dk – telefon 29405298
• Freddy Loree, Kelstrupvej
  e-mail: freddyloree@hotmail.com – telefon 23210900
• Flemming Kristoffersen, Kelstrup Nørreskov
  e-mail: flkristoffersen@gmail.com– telefon 42510127
• Jørgen Smed, Hejsager Bæk Sluselag
  e-mail: js@smed-it.dk – telefon 50941002
• Peter Jørgensen, Pinnebergheim
  e-mail: info@pinnebergheim.dk – telefon 24863949
• Flemming Kyed, Hejsager Strandby
  e-mail: Flemming@kyed.in – telefon 74582430/42556645
• Jens Georg Jepsen, Hejsager Strandby
  e-mail: jgbjepsen@gmail.com – telefon 20282290
• Jan Vedel Hansen, Hejsager Strandby
  e-mail: javeha@c.dk

Fra Udvalget for Plan og Miljø:

• Formand Benny Bonde
• Næstformand Søren Rishøj Jakobsen

Sekretær for dialogforummet:

• Projektleder Nadja Dall